Hver femte lærer: Ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt

Lederne giver lærerne forskellig forberedelse. Det skader det sociale og faglige udbytte, siger lærere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skævdeling af forberedelsen var et af de store skrækscenarier, da lov 409 blev en realitet. Det er ikke gået så galt, som nogle frygtede, men tendensen er der. 22 procent af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt, viser en undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen. I 2013 forventede halvdelen af lærerne, at det ville ske.

Den skæve fordeling af forberedelsestid kan handle om, at skoleledere vælger, at nogle fag kræver mere forberedelse end andre. Det kan også handle om, at enkelte lærere får færre undervisningstimer, fordi de har mange klasser eller klasser med mange problemer.

Lærerne giver i undersøgelsen udtryk for, at det ikke er en gevinst for hverken det faglige udbytte eller skolernes sociale klima, når skolelederen fordeler forberedelsestiden forskelligt. 47 procent af lærerne, der ved, at forberedelsestiden bliver fordelt forskelligt, fortæller således, at det har givet dårligere eller markant dårligere socialt klima. 33 procent siger, at det ikke har ændret det sociale klima, mens kun to procent mener, at det har skabt bedre klima. 44 procent siger, at undervisningens kvalitet er blevet dårligere, mens 23 procent siger, at den er uændret. Otte procent mener, at undervisningens kvalitet er blevet bedre. De resterende har svaret »ved ikke«.

»Det her styrker ikke den sociale kapital på en skole. Opgaveoversigten skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. Det højner jo ikke begejstringen i dagligdagen, hvis man oplever, at det er uretfærdigt«, siger Anders Bondo Christensen og opfordrer på den baggrund til indgåelse af kommunale aftaler om lærernes arbejdstid.

I slowmotion mod mere 
pædagogisk ledelse

DLF: En kæmpeopgave

I undersøgelsen beskriver en lærer, hvordan han oplever den differentierede forberedelse:

»For eksempel får vi mindre forberedelse til uddannelsesvejledning, idræt, musik og mindre igen, hvis vi har hele årgangen, for så kan vi jo bruge de samme forløb«.

For lærerformand Anders Bondo Christensen giver det skolelederen et stort ansvar, hvis der ikke er en kollektiv aftale, der sætter rammer om lærernes arbejdstid, for i så fald skal skolelederen vurdere den enkelte opgave til den enkelte lærer.

»KL har selv skrevet ud, at skolelederen skal sikre, at læreren har reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser«, siger Anders Bondo Christensen og remser op, hvad der ifølge KL skal indgå i vurderingen af omfanget af opgaver: »Lærerens forudsætninger, erfaringer med faget, uddannelse, efteruddannelse, elevsammensætning, særlige funktionsopgaver, klassestørrelse og særlige faglige spænd«.

»Det er faktisk det, skolelederen skal. Han kan ikke bare have en faktor, der passer til musik, og en anden til dansk. Man skal helt ind og sige: Med den udfordring, der er for den klasse, det fag og den elevgruppe, hvad vurderer jeg så, der skal til, for at læreren kan løse opgaven? Det er et kæmpe arbejde, men det er faktisk den opgave, som skolelederen har fået med lov 409«, siger Anders Bondo.

Tradition for forskellig forberedelse

Skolelederformand Claus Hjortdal er overbevist om, at det handler om, at lederne forsøger at fordele opgaverne retfærdigt, når der bliver brugt differentieret forberedelse, og ikke om, at nogle fag er mere værd end andre.

»Kan man gøre noget for at give mindre belastning - har man nogle muligheder? Den differentierede forberedelse ligger i den samlede opgaveløsning og ikke i forhold til de forskellige fag«, siger Claus Hjortdal. Han fortæller, at skoleledere altid har givet forskellige opgavemængder til skolernes lærere.

»Der er mange lærere, der ikke er klar over, at vi altid har gjort det her. Hvis der for eksempel var nogle lærere, der skulle passes lidt på, så har vi gjort det på forskellig vis. Vi har altid brugt det, det har bare ikke været så synligt, som det er i dag. Nu bliver det omtalt som differentieret forberedelse, så tænker folk, at det er forkert, men jeg tror ikke på, at der er den store forskel fra, hvordan det var før«, siger Claus Hjortdal.

KL: Lærere er ikke ens

Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL, understreger, at skolelederne i dag tænker i opgaver og ikke i forberedelsestid. Michael Ziegler mener, at det må være op til lederen at fordele opgaverne efter behov.

»Det er klart, at der er nogle, der kan løfte flere opgaver, og andre, der kan løfte færre opgaver, og dermed bliver den tid, der er til at forberede opgaverne, forskellig«, siger Michael Ziegler. Han tolker lærernes svar som et udtryk for, at den nye arbejdsform fungerer.

»Selvfølgelig er det min forventning, at i og med at lærere er forskellige, så er der forskel på den opgavemængde, de har. Jeg har ikke en holdning til, i hvilket omfang det sker. Det ville undre mig, hvis tallet havde været nul eller 100 procent. Men 22 procent viser, 1: At det fungerer, og 2: At det ikke er blevet så meget, som nogle frygtede«, siger Michael Ziegler.

Læs mere

Scharling Research'sundersøgelse (pdf)

Powered by Labrador CMS