Debat

Kan sociale medier bidrage til den demokratiske dannelse?

For tre måneder siden afsluttede jeg mit bachelorprojekt, som til dels undersøgte den demokratiske dannelse i udskolingen. Mit fokus lå dog på, hvad de sociale medier kunne bidrage med i den henseende. Derfor foretog jeg nogle undersøgelser i en 8. klasse som jeg holdte op med adskillige nationale og internationale undersøgelser. Det kom der interessante svar ud af, og det vil jeg gerne dele med resten af jer samfundsfagslærere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Demokrati er da kun noget man beskæftige sig med i samfundsfag om tirsdagen?

Det er tirsdag morgen i 8. klasse, og der står samfundsfag på skemaet. I dag skal eleverne, med baggrund i deres egen livsverden, beskrive deres drømmesamfund ud fra konkrete fokuspunkter. Som stilladsering diskuterer vi emnerne i klassen, hvorefter eleverne individuelt skal forholde sig til spørgsmål omkring fordelings- og værdipolitik – uden at vi inddrager de konkrete begreber.

Da jeg senere på eftermiddagen læser elevernes tekster igennem, skriver en elev følgende: ”Altså det der med stor stat eller lille stat, det har jeg virkelig ikke nogen holdning til. Jeg skal ikke være politiker, og derfor skal jeg ikke bruge det til noget”.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg oplevede at den holdning som overstående elevbesvarelse præsenterer, var den gængse holdning på årgangen til emnet politik. Jeg modtog flere besvarelser fra elever som på den ene eller den anden måde havde svært ved at forholde sig til samfundet omkring dem, og derfra give deres bud på, hvordan deres drømmesamfund skulle se ud. Problemstillingen ift. denne oplevelse i 8. klasse ligger i målet for folkeskolen, og hvad folkeskolen skal kunne give eleverne, inden de går ud af 9. klasse:

"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Danske elever som verdensmestre i demokratiet?

Selvom danske elever er verdensmestre i demokrati iflg. Undersøgelsen fra The IEA International Civic and Citizenship og selvom, at unge iflg. Valgretskommissionen har et ”betydelig politisk- og samfundsengagement”, oplever vi alligevel et fald i interessen for det repræsentative demokrati og dets politiske institutioner hos unge. Desuden er det et faktum, at valgdeltagelsen generelt er lav blandt samme befolkningsgruppe. Her stemte 40-60 % af unge mellem 18-20 år til kommunevalget i 2009, mod 60-80 % af de 30-90 årige. Nogle undersøgelser konkluderer endvidere, at det kan skyldes, at flere unge har svært ved at forholde sig til det politiske system, herunder at sætte sig ind i store samfundsspørgsmål ved valgene og mellem valgene.

Spørgsmålet er så, om vi som samfundsfagslærere, skal nytænke vores undervisning. Kan vi for eksempel bruge de sociale medier i langt højere grad? Det satte jeg mig for at undersøge.

To synteser om sammenspillet mellem den demokratisk dannelse og de sociale medier

For det første skal det præciseres, hvad der i denne sammenhæng, menes med den demokratiske dannelse. Den demokratiske dannelse handler om, at danne samfundsborgere til aktiv deltagelse igennem demokratiske processer. Disse demokratiske processer kan være diskussion, debat, deltagelse i et valg, demonstration og lignende.

I min undersøgelse opstillede jeg to synteser. Den første handlede om at sociale medier var et ubrugt materiale i samfundsfagsundervisning.

Det er på de sociale medier, at eleverne begår sig til hverdag, faktisk i flere timer om dagen med stort kendskab til netværks og apps. Derfor gik jeg ud fra, at hvis jeg inddrog de sociale medier, f.eks. Facebook, ville jeg kunne præge elevernes motivation til at kvalificere deres viden. Min tanke var også at eleverne herigennem ville søge yderligere information eller deltage i debatter, selvom de lå hjemme på sofaen en lørdag formiddag. På den måde skulle nyheder, samfundet og demokratiet være noget, man ikke bare beskæftigede sig med i skolen. Endvidere mener jeg, at det er vores opgave som samfundsfagslærere at give elever kompetencer, så vi kan udnytte det, de sociale medier kan bidrage med. I den henseende er det vores ansvar at give eleverne den nødvendige forståelse, så de bliver i stand til at anvende de sociale medier bedst muligt – også i deres liv fremadrettet. Derfor oprettede jeg en gruppe til mig og min 8. klasse med de få regler, at ingen kunne uploade noget uden min godkendelse, og at man kunne ”like” og kommentere på de opslag jeg delte med dem. Med de ord var forventningerne sat.

Det gik dog ikke helt som forventet. Jeg delte artikler, som eleverne kunne relatere til og artikler, som omhandlede problemstillinger de også kunne genkende fra deres hverdag. Der var dog ingen respons. Jeg erfarede, at eleverne så det, jeg delte, men ingen blev opmuntret til at kommentere eller deltage i debatten. Min syntese holdte altså ikke i praksis.

Hvis jeg skal forsøge at hente nogle svar i teorien, så taler Jesper Trække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet om, at godt nok har internettet i dag nogle muligheder ift. at genskabe det Habermas kaldte for den borgerlige offentlighed. Det nye er, at kommunikationen ikke foregår ansigt-til-ansigt, som ellers er idealet for Habermas. Medierne i den moderne offentlighed er uafhængig af tid og fysisk rum. Det taler Anthony Giddens om i sin teori om modernitetens grundlæggende dynamikker, hvor vi har mulighed for at skabe kontakt på trods af fysisk adskillelse og tidsmæssige forskelle. Netop af denne grund gav min syntese mening, fordi jeg på den måde kunne præge mine elever og påvirke dem, selvom jeg ikke var til stede i lokalet (fysisk rum) og selvom, at vi ikke var online på Facebook på samme tid (tidsdimensionen).

Iflg. Jesper Trække, bliver internettet dagligt brugt af stort set alle unge i Danmark (92 %), alle har adgang til mobiltelefoner (99 %) samt 87 % af de 16-19 årige bruger sociale netværkssites. Problemet opstår derfor i, at debatten på internettet kun formår, ud fra et nutidigt demokratisk perspektiv, at fange en lille del af brugerne. Den er altså fortsat eksklusiv, og der kan drages en parallel til oldtidens Athen, hvor det kun var de ”fine, de formuende og de dannede, dem, der havde tid og overskud” som var med i den direkte debat. På samme måde med nutidens sociale medier fastslår Jesper Trække, at det kun er de der i forvejen er optaget af, eller interesserer sig for politik og samfundsspørgsmål som opsøger viden og debatterer på de sociale medier.

Dog viser en undersøgelse, at selvom der er en vis sammenhæng mellem en større selvoplevet politisk og demokratisk kompetence - og deltagelse i politiske diskussioner, så tyder det på, at de sociale medier i et lille omfang, kan mobilisere dem, som oplever en lavere politisk selvtillid. I Habermas’ offentlighedsbegreb er der endog en modsætning mellem deliberation og demokratisk inklusion. Dette er Habermas’ godt selv klar over, og derfor mente han at offentlighedens udvanding startede da arbejderklassen indtog den politiske offentlighed. Derfor, hvis vi skal udnytte de sociale mediers potentiale ift. Habermas’ teori om den borgerlige offentlighed, må vi i stedet bruge et bredere og mere inkluderende offentlighedsbegreb, hvor vi også inddrage det kulturelle medborgerskab.

Min anden syntese lød således: Eleverne indhenter information om nyheder på de sociale medier.

Udover det jeg observerede på min klasses Facebookgruppe, indhentede jeg en spørgeskemaundersøgelse omhandlende elevernes brug af nyheder på de sociale medier. Her fandt jeg interessante svar der besvarede min anden syntese: De ældste elever bruger internettet og de sociale medier som informationskanal ift. politik og samfundsspørgsmål. De reflekterer bare ikke over det, og registrer det ikke.

I undersøgelsen spurgte jeg bl.a. ind til: ”Følger du med i nyheder på Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram eller andre sociale medier? Hvis ja – hvilke nyheder? Hvilke aviser?”

  • Elev 1: Ser indimellem opslag på Facebook om, hvad der sker i udlandet. Og de hjemmesider jeg ser det på, er blandt andet Facebook og Ekstrabladet.
  • Elev 2: jeg følger ekstrabladet på facebook.
  • Elev 3: ja, BT, Dagens.dk, Ultranyt (på snapchat)
  • Elev 4: Jeg følger med på facebook, hvor jeg læser de artikler, som dukker op. Ellers kan jeg godt finde på, at gå ind på BT og læse det, jeg synes, som er spændende.
  • Elev 5: For det meste. hvis jeg ser en artikel på fx. facebook, kan jeg godt finde på at læse den.
  • Elev 6: Ja, facebook, snapchat og Instagram. Mange sider altså det popper bare op på mine sider og så hvis det interessere mig så læser jeg det, ellers gør jeg ikke.

Overstående elevcitater præciserer, at eleverne i 8. klasse, i høj grad læser nyheder på de sociale medier. Nyhedsplatformene er mange – ikke kun Facebook.

Bruns og Burgess, to professorer i digitale medier, har med udgangspunkt i Australien demonstreret, hvordan sociale medier ”spiller sammen med eksisterende nyhedsmedier gennem spredning (deling) og fortolkning af historier i nye og ofte overraskende kredsløb, med udgangspunkt i borgernes egen hverdag og præferencer”. Det samme mønster genkendes i resten af den danske befolkning. I en artikel fra politikken nævnes der at webavisen politikken.dk henter 20 % af den samlede trafik på de sociale medier, og at 47 % af danskerne i øvrigt henter deres nyheder på de sociale medier. I Reuters Digital News Report fra 2015 dokumenteres en stigning på 17 % fra 2013 til 2015 af danskere, som bruger sociale medier når de læser nyheder. Kulturjournalist Ditte Giese, fremhæver hverdagen på de sociale medier i forhold til nyhedslæsningen i tankevækkende sætninger:

Du åbner Facebook. En gammel skolekammerat efterspørger en billig VVS'er. Din kusine ønsker sin sure teenagedatter tillykke med fødselsdagen. Din fraskilte nabo skifter civilstatus til 'i et forhold'. Og så ryger du ind i en ophedet debat om 12-talspiger versus det svenske hen-begreb.

Det er ikke blot i forbindelse med nyheder at de sociale medier bruges flittigt. I Danske Mediers rapport om internettet og Folketingsvalget 2011 er der blevet forsket i de sociale mediers betydning når det kommer til information vedr. valget i 2011. Her har 15-20 % af undersøgelsesdeltagerne søgt eller læst informationer gennem de sociale medier. Resten af undersøgelsen kan ses i nedenstående tabel. Det interessante i denne undersøgelse er den store procentdel som har ”liket” en politikers Facebookside, statusopdatering eller lignende. Når man ”liker” et emne eller en side, vil Facebook selektere din nyhedsstrøm efter den pågældende handling. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at 60 % svarer, at de ikke har benyttet de sociale medier, hvilket betyder, at de resterende 40 % har. De sociale medier rummer derfor store potentialer for det demokratiske og politiske liv.

  • Læst en politikers udtalelser eller opdatering gennem nyhedsstrømmen på fx FB eller Twitter(17 %)
  • Jeg har gået aktivt ind på en politikers eller et partis fanside eller profil for at læse opdateringer (9 %)
  • Jeg har tilmeldt mig en politikers eller et partis Facebookgruppe/Fanside (14 %)
  • Jeg har ’liket’ en politikers side, en video eller en statusopdatering (18 %)
  • Jeg har delt et billede, en webside eller en video med politisk indhold (7 %)
  • Jeg har delt en nyhedshistorie om valget (10 %)
  • Jeg har skrevet en kommentar til venners opdatering om valget (21 %)
  • Jeg har skrevet kommentarer til en politikers statusopdatering eller lignende (8 %)
  • Jeg har selv skrevet en statusopdatering, et blogindlæg med indhold om valget (12 %)
  • Jeg har ikke benyttet nogen sociale medier i forbindelse med valgkampen (60 %)

Problemstillingen og min fortsatte undren opstår, da mit forsøg med Facebookgruppen i 8. klasse ikke lykkedes, men at mine og andres forskning alligevel peger på, at der er et ubrugt potentiale ift. at styrke den demokratiske dannelse ved at inddrage de sociale medier i undervisningen. Spørgsmålet er så: Hvordan gribes det an, og hvordan bruges de sociale medier hensigtsmæssigt når der skal undervises i politik i samfundsfag? Jeg mener at denne debat i samfundsfag mangler. Vi har et tydelig problem i forhold til at motiverer eleverne til at interessere sig for politiske spørgsmål og derigennem kvalificere deres viden, fordi dette er så afgørende for stemmeprocenten og dermed den demokratiske legitimitet.

Powered by Labrador CMS