Læringsplatformen skal tale sammen med de digitale læremidler, skolen bruger, så elever og lærere ikke skal sætte sig ind i flere forskellige systemer, anbefaler Eva-rapporten blandt andet.

Gode råd: Sådan lykkes man bedst med læringsplatforme

En spritny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) samler op på de spæde erfaringer med at implementere de nye digitale læringsplatforme på landets folkeskoler.

Publiceret

FAKTA: EVA'S NI ANBEFALINGER

Valget af læringsplatform

1. Inddrag perspektiver fra medarbejdere ivalget

"I forbindelse med anskaffelsen af digitale læringsplatforme kandet, om valget af læringsplatformen træffes sammen medrepræsentanter for skoleledelserne og det pædagogiske personale, fåbetydning for, om den rette løsning vælges, og for, hvor godt dendigitale læringsplatform modtages"

2. Vælg en brugervenlig læringsplatform, der erkompatibel med andre digitale systemer

"Derved undgår det pædagogiske personale at arbejde med flereforskellige digitale systemer, ligesom eleverne oplever færre skiftmellem læringsplatforme i undervisningen. For mange brugere er detdesuden vigtigt, at brugerfladen er enkel med en intuitiv ogikonbaseret grafik med minimal brug af tekst".

3. Vær åben og tydelig i kommunikationen, hvis I skifterlæringsplatform

"Nogle kommuner indgår korte aftaler med udbydere for at prøvesystemet af, andre ombestemmer sig med hensyn til valget, ogendelig er aftalerne som udgangspunkt midlertidige og skalgenforhandles. Hvis det er tilfældet, er det erfaringen, at åbenhedom skiftet over for det pædagogiske personale kan forebyggefrustrationer, da mange medarbejdere vil føle mindre modstand modet nyt system, hvis de er grundigt informerede om årsagerne tiludskiftningen".

 

Implementering af læringsplatform

4. Hold fokus på, at læringsplatformen skal understøttearbejdet med elevernes læring

"Det er vigtigt, at opgaven med at lægge planer for og fastlæggetidsfrister i forbindelse med implementeringen og at sikre tekniskebrugerfærdigheder ikke fjerner fokus fra selve idéerne om denlæring, som redskabet skal understøtte, og arbejdet med at følge oppå det pædagogiske personales erfaringer med dette".

5. Brug stærke og motiverede didaktikere somsuperbrugere

"Erfaringer peger på, at superbrugeren kan komme til at spilleen vigtig rolle i forbindelse med didaktisk vejledning og somambassadør for det nye system frem for kun at være teknisk support.Det er samtidig vigtigt, at der på skolen skabes en organisering afsuperbrugerens arbejde, så funktionen anvendes bredt og ikke kunbliver for de få".

6. Rammesæt kurser og prioritérledelsesdeltagelse

"På de fleste skoler afholdes kurser og workshops for detpædagogiske personale, hvor medarbejderne lærer at benyttelæringsplatformen. I den forbindelse er der bl.a. gode erfaringermed at prioritere ledelsesdeltagelse i kurserne, så ledelsen hargode forudsætninger for at tale med medarbejderne om, hvordanlæringsplatformene kan styrke det pædagogiske personales arbejdemed at skabe læring for eleverne".

 

Anvendelse af læringsplatform

7. Skab gode teamstrukturer

"Erfaringer fra skoler med en veludviklet teamkultur peger på,at en læringsplatform er velegnet til at lette arbejdsdelingen iforbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen".

8. Skab plads til at lege og eksperimentere

"Det er vigtigt at give plads til, at den enkelte lærer ogpædagog kan finde sig til rette med redskabet, gøre det til siteget og integrere det meningsfuldt i sit arbejde med eleverneslæring".

9. Afsæt god tid til implementering

"Det er vigtigt at prioritere, at der stilles realistiskeforventninger med hensyn til brugen af læringsplatformen, og at derløbende bliver fulgt op på medarbejdernes udvikling og erfaringermed at anvende læringsplatformen til at skabe god undervisning foralle elever".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved at vælge didaktisk stærke og motiverede lærere som superbrugere frem for at vælge de mest it-vante sender skolen et signal om, at de nye læringsplatforme handler om læring og didaktik - ikke om teknik.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der i en ny rapport har undersøgt, hvilke erfaringer 11 skoler har gjort sig med implementeringen af de læringsplatforme, som alle skoler skal have fuldt ud på plads inden udgangen af 2017.

68 ud af landets 98 kommuner har allerede deres læringsplatform på plads.

Mange kommuner overvejer skift af læringsplatform

De ni anbefalinger knytter sig til henholdsvis valg, implementering og anvendelse af læringsplatformen.

Ekspert vurderer: Hvilken læringsplatform er bedst?

I forhold til valget anbefaler rapporten, at medarbejdernes perspektiver inddrages i beslutningen, at platformen er brugervenlig og at kommunen er tydelig i kommunkationen, hvis man vælger at skifte læringsplatform.

Mange kommuner har ifølge rapporten i første omgang valgt at indgå en kortere aftale med en udbyder af en digital læringsplatform. Når de kontrakter udløber, overvejer flere kommuner at skifte platform.

"Et skift af læringsplatform kan afstedkomme frustration blandt det pædagogiske personale, da det kræver tid at lære en ny læringsplatforms funktioner at kende. Frustrationerne kan dog forebygges gennem en åben proces, hvor ledelser og pædagogisk personale på skolerne informeres om et muligt skift af den digitale læringsplatform, så de er forberedte og har tid til at vænne sig til tanken", står der i rapporten.

Desuden opleves det ifølge rapporten af brugerne som en stor fordel, hvis læringsplatformene er kompatible med andre digitale læremidler som for eksempel fagportaler fra forlag.

"Lærerne undgår at arbejde på to platforme og at bruge unødig tid, når de planlægger undervisningen, ligesom eleverne undgår hyppige skift mellem platforme i undervisningen. I den forbindelse er det dog vigtigt at fastholde, at det væsentligste udgangspunkt for at skabe god undervisning er det pædagogiske personales fagprofessionelle blik i arbejdet med læring", hedder det i rapporten.

It-vejleder: Grib systemet - det er dig, der er læreren!

Vælg ikke superbrugere ud fra tekniske kompetencer

Når det kommer til at implementere læringsplatformene, anbefaler Eva, at tidsfrister og krav fra forvaltningen ikke kommer til at skygge for et fokus på arbejdet med undervisning og læring, at superbrugere er fagligt stærke og motiverede lærere, og at kurser i brug af læringsplatformen fokuserer på didaktik, frem for at der er tale om rent tekniske brugerkurser.

Desuden anbefales det, at ledelsen deltager aktivt i kurserne i brugen af platformene.

"Det giver fx mulighed for, at skolelederen viser opbakning og ejerskab til arrangementet og kan være med til at formulere og betone, hvad baggrunden for og målet med implementeringen af læringsplatformen er. Ledelsens deltagelse giver desuden mulighed for, at ledelsen får konkrete erfaringer, som der kan tages udgangspunkt i, og som kan anvendes til løbende at gennemføre samtaler med medarbejderne om, hvilken betydning læringsplatformen har for arbejdet med læring", står der i rapporten.

Endelig anbefales det, at kurserne afholdes den sidste uge af skoleåret, hvor eleverne er gået på sommerferie:

"På flere skoler oplever ledere og lærere, at denne model bl.a. giver mulighed for at gennemføre fokuserede forløb, hvor alle lærere og pædagoger udvikler sig sammen - og oplever et fællesskab i forbindelse med at lære noget nyt".

Erfarne lærere: Digitalisering af undervisningen koster tid

Teamsamarbejde centralt for vellykket brug

Når læringsplatformen er valgt, implementeret og skal tages i brug, er et velfungerende teamsamarbejdet helt afgørende for den gode brug af læringsplatformene.

"Flere lærere og pædagoger oplever, at læringsplatformen er velegnet til at styrke samarbejdet om og arbejdsdelingen i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen. Omvendt risikerer lærere, der i høj grad forbereder undervisningen alene, at forberedelsen af undervisningsforløb på læringsplatformen kan tage længere tid, end de er vant til at bruge, indtil de er helt fortrolige med læringsplatformens funktioner", står der i rapporten.

Hans Eriks historier: Jeg kan ikke nå det!

"Lærere og pædagoger oplever altså, at læringsplatformene passer godt ind i en praksis, hvor man diskuterer, sparrer og deles om forberedelsen i team, og at den særligt kan give merværdi i forbindelse med arbejdet med elevernes læring for de lærere, der i forvejen samarbejder om de konkrete dimensioner af arbejdet med elevernes læring".

Desuden anbefaler rapporten, at ledelsen er opmærksom på, at brugen af læringsplatforme egner sig bedre til nogle klassetrin end andre.

"Mange oplever, at det er sværere at anvende læringsplatformen i indskolingen, da eleverne her er mindre selvhjulpne. Det kan derfor være en god idé at lade denne forskel afspejle sig i de krav, der stilles til det pædagogiske personale om anvendelse af læringsplatformen", står der i rapporten.

Endelig anbefaler Eva, at de informationer, forældrene får fra læringsplatformene ikke får lov at stå alene men følges op af samtaler med lærerne:

"Nogle skoler er så småt begyndt at give forældrene adgang til læringsplatformen, så forældrene bl.a. kan se de automatisk genererede elevplaner. Flere lærere og pædagoger udtrykker, at de automatisk genererede elevplaner er et nyttigt redskab, der gør det let og enkelt at give adgang til information om elevernes læring".

"Dog fremhæves det, at det ofte er vigtigt at kvalificere denne information yderligere. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan den information der produceres i elevplansfunktionen kan kvalificeres og evt. suppleres gennem samtaler med forældrene".

Læs hele rapporten nedenfor:

Powered by Labrador CMS