I 2014 indgik regeringen og KL aftale om Brugerportalsinitiativet, som indbefatter anvendelse af en fællesoffentlig it-infrastruktur med digitale læremidler, teknologier og læringsportaler, hvor elever, forældre, pædagogisk personale, forvaltninger og statslige myndigheder får adgang. Løsningen skal være udbredt til alle skoler ved udgangen af 2017.

Hvad sker der i klasserummet, når digitaliseringen af folkeskolen som beskrevet i Brugerportalsinitativet træder i kraft? Hvad sker der med lærerrollen? Hvad sker der med eleven? Hvad sker der med fællesskabet? Hvad sker der med undervisningen?

Denne lille serie af indlæg er baseret på synopsiseksamen på pædagogisk psykologi på DPU, hvor jeg og en studiekammerat (Gitte Demant) stillede os for at undersøge hvilke effekter (virkninger) det får, når elever undervises med hvad vi kalder for læringsportalstyret undervisning. Man kan derfor betragte dette som forskning som kan åbne op for yderligere undersøgelse og dialog, idet vores indlæg er et kundskabstilbud. For at få en forståelse af, hvordan læringsportalstyret undervisning defineres, hvilke rammer den opererer under og konsekvenser den afføder, vil jeg anbefale at du starter med at læse de første tre indlæg, inden du fortsætter med dette.

I første indlæg behandlede jeg lærerrollen:

https://www.folkeskolen.dk/590455/laeringsportalstyret-undervisning-1-laererrollen---fra-sol-til-satellit

I andet indlæg behandlede jeg Brugerportalsinitiativet:

http://www.folkeskolen.dk/590619/laeringsportalstyret-undervisning-2-brugerportalsinitiativet

I tredje indlæg behandlede jeg elevers socialisering - "Belonging":

http://www.folkeskolen.dk/590724/laeringsportalstyret-undervisning-3-belonging

I dette indlæg vil jeg analysere og diskutere hvilken undervisningspraksis læringsportalstyret undervisning er udtryk for, om konsekvenser og måling af elevers læring og progression.

Beskrivelse af forløb:

• Elev logger ind på læringsportal, hvor forløb er oprettet med læringsmål, hjælpefiler og opgaver
• Elev laver opgaver og afleverer opgave i læringsportalen
• Elev evaluerer evt. sig selv – dette kan eks. være muligheder: ”Kan ikke endnu” – ”Kan med støtte” – ”Kan næsten selv” – ”Kan godt” – ”Kan mere end forventet”
• Lærer logger ind på læringsportal og ser elevers opgaver, og markerer i systemet, hvorvidt eleven af læreren vurderes til at have opfyldt læringsmål efter ”Kan ikke endnu” – ”Kan med støtte” – ”Kan næsten selv” – ”Kan godt” – ”Kan mere end forventet”. Læreren skriver eventuelt en kort kommentar/feedback til eleven.
•  I nogle tilfælde får eleven et vist antal stjerner afhængigt af målopfyldelse, eller en medalje

Analyse og diskussion – Evalueringsform

Da eleven først får en evaluering efter aflevering, og i den forbindelse en vurdering i form af forskellige grader af opnået læringsmål, er evalueringsformen summativ, da summativ evaluering betegnes som bedømmelse efter forudbestemte krav (de Wit & Mayland, 2011, s. 241). Evalueringsformen Formativ evaluering er derimod læreproces for deltagere undervejs, for at forbedre et forløb (de Wit & Mayland, 2011, s. 241).

Intern kortslutning:

Jeg vil i det følgende argumentere for, at læringsportalstyret undervisning er i direkte modstrid med, hvad der ellers betegnes som evidensinformeret praksis. Feedback betegnes som en formativ evalueringsform, blandt andet er Hatties feedbackmodel anbefalet som en del af Synlig Læring og læringsmålstyret undervisning, men indenfor de sidste to år er der sket en vending, idet digitaliseringen af undervisningen har overtaget fokus, og styringsparadigmet har taget over.

Et eksempel er fra en drejebog over skolereformen i en kommune, hvor der står:

”En arbejdsgruppe for ”strategiske pejlemærker” har besluttet at arbejde med mål og evaluering (synlig læring) er et vigtigt indsatsområde i skolereformen. Arbejdsgruppen for mål og evaluering har sideløbende drøftet forskellige måder at arbejde med mål og evaluering og har tilkendegivet, at de gerne arbejder videre med den australske forskers koncept ”synlig læring”. Projektet hedder ”Fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer i digitale læringsmiljøer” men benævnes fremadrettet som ”Synlig læring”.

Her ser vi en sammenblanding af Synlig Læring (inkl. Hatties feedback begreb som jo er formativ) til dét som betegnes som ”digitale læringsmiljøer”. Med læringsportalstyret undervisning vil de ”digitale læringsmiljøer” være udtryk for en praksis, som hviler på summativ evaluering.

Dermed sker der en intern kortslutning: I fondsstøttede projekter, i kommunale projekter, på kurser, i brochurer, vejledninger fra Undervisningsministeriet og på de enkelte skoler fremhæves især feedback som en vigtig faktor, men med læringsportalstyret undervisning vil evalueringsformen blive summativ!

Analyse og diskussion – Undervisningspraksis

Med inspiration fra Kristine Kousholts artikel ”Deltagelse på tværs af sociale lærings- og testsammenhænge” (Kousholt 2013) vil jeg analysere hvilken praksis læringsportalstyret undervisning er udtryk for:

Ved en IRE praksis (Initiering – Respons – Evaluering) få eleverne en opgave, som de skal svare på (hvor de ved, der forventes et særligt svar), hvorefter de bliver evalueret. Eleverne ved, at der findes ”rigtige” svar, og de ved også, at de bliver vurderet efterfølgende af læreren, når de har afleveret opgaven. Men det er en uafsluttet IRE praksis, da eleverne ikke får evaluering i undervisningssituationen, men bagefter. Når eleverne får evalueringen i form af en vurdering fra læreren, indplacerer de sig som dygtige/ikke-dygtige elever. For eleverne handler undervisningen altså om, at være dygtige/ikke-dygtige og forsøge at afkode, hvilke svar læreren ønsker.

En sådan undervisningspraksis kan betegnes som testsituationer, da der indgår summativ evaluering, vurderingskriterier som eleverne skal opfylde, og at der er tale om en uafsluttet IRE praksis.

Konsekvenser:

Ifølge Allan Hanson (Hanson 1993) er der indbygget flere perspektiver ved testning, hvor jeg vil berøre nogle af de væsentligste:

• Testning af mennesker er udtryk for, at kontrol og dominans indlejres i mennesket selv, da det vænnes til at skulle opfylde allerede givne mål som er defineret. Der er altså tale om en kontrol- og disciplineringsteknologi
• Der ligger en antagelse om, at testningen er udtryk for et repræsentativt billede af, hvad mennesker kan. Dette er grundet i det positivistiske syn, at menneskers læring kan defineres og måles objektivt
• Da eleverne konstant tvinges til at forholde sig til udefrakommende vurderinger af dem selv, vil de føle skyld og med tiden komme ind i en negativ spiral, en selvopfyldende profeti om deres dumhed.
• Mennesker definerer sig selv, i forhold til deres testresultater
• Testning måler ikke viden, men producerer dét, der angiveligt skal måles
• Et eksperiment viste, at elever som kom på universitetet fra et system med tests, vurderinger og målinger ikke var i stand til at indgå i kreative, åbne studiemiljøer med større råderum. De manglede motivation, modenhed og blev skuffede. Eleverne var motiverede for at få høje karakterer, men ikke til at lære af kærlighed til viden i egen ret
•  Dét som Hanson kalder for det ”positivistiske meritokrati” har fokus på forudsigelse, kontrol, ”human engineering” og ”social effektivitet” – hvor målet var optimal udnyttelse af menneskelige ressourcer. Der refereres til behaviorismen i USA omkring 1. verdenskrig.

Jeg vil supplere med didaktiker og professor i pædagogik Hilbert Meyer: Det har en positiv effekt på læringsudbyttet, hvis elever forstår hvad der forventes af dem, også kaldet transparente præstationsforventninger (Brodersen, P; et al, 2007: 215). Men – et højt præstationspres og kontrol hæmmer læringen, når elever vurderes i forhold til mål, især når de ikke kan opfylde forventningen.

Analyse og diskussion – måling af læring og progression:

I forbindelse med Brugerportalsinitiativet og Aftale om Kommunerne økonomi 2017 fremgår der ”Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges.”. Dette hænger også sammen med det omsiggribende dataparadigme, hvor folkeskolen.dk den 31.08.2016 havde et indlæg hvor seniorforsker fra SFI Chantal Nielsen udtalte:

”Ideen med det her udviklingsprojekt er at få samlet det, som særligt lærerne synes er de vigtigste data for at få en forståelse af elevernes progression. Der er meget fokus på, at den enkelte elev gør fremskridt og også trives. Det skal give et helhedsbillede, som kan understøtte og kvalificere lærerens undervisning ved for eksempel at synliggøre, hvor det går godt eller mindre godt".

Samtidig udtaler Chefkonsulent i KL Kirsten Jørgensen "Men målet er, at der kommer et redskab, som lærerne kan bruge i deres arbejde. Fokus er på, hvordan lærerne kan bruge data til skabe den bedst mulige læringsproces for den enkelte elev".

Rent historisk: Nationale Test blev i sin tid markedsført som et ”pædagogisk redskab” til lærerne. Der er da også skoler, som i dag holder fast i at anvende Nationale Test som et udtryk for elevernes faglighed. Da Nationale Test i dag indgår som et succeskriterium for folkeskolereformen, er de blevet hvad man kalder for ”high-stake” testing – på trods af, at de ikke måler validt, kun kan måle et snævert område af faglige kundskaber og der allerede nu ses hvad der benævnes som ”Teaching to the test” ifølge flere anerkendte forskere.

Dét, som i sin tid blev solgt som ”pædagogisk redskab” har Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil på en artikel i folkeskolen.dk udtalt om "Jeg har aldrig gjort mig nogen illusioner om, at de nationale test skulle være et pædagogisk redskab. Det er et redskab, der giver os politikere nogle tal, og det skal vi passe på med at skambruge".

Det ”pædagogiske redskab” var altså ikke et sådant, men et ”måle-redskab” ifølge Theil.

På samme vis markedsføres måling med data på elevers læring og progression som et ”redskab, som lærerne kan bruge i deres arbejde” og ”at få samlet det, som særligt lærerne synes er de vigtigste data for at få en forståelse af elevernes progression”. Her vil jeg bemærke, at det ikke er lærerne, som har efterlyst en sådan konstruktion; læringsportaler og måling af læring og progression. Det er udtryk for policy, det er udtryk for målstyringsparadigmet, som nu forsøges solgt som noget, som ”lærerne kan bruge i deres arbejde”.

Men – lad os vende tilbage for en stund: Hvordan foregik lærerens evaluering af elevens arbejde i læringsportalen?

• Lærer logger ind på læringsportal og ser elevers opgaver, og markerer i systemet, hvorvidt eleven af læreren vurderes til at have opfyldt læringsmål efter ”Kan ikke endnu” – ”Kan med støtte” – ”Kan næsten selv” – ”Kan godt” – ”Kan mere end forventet”. Læreren skriver eventuelt en kort kommentar/feedback til eleven.

I det konkrete tilfælde har læreren et skærmbillede med alle elevernes navne, og ud fra hvert elevnavn er der de forskellige vurderingskriterier, som læreren kan klikke på ud fra hver elev. Læreren klikker derefter på de forskellige ikoner, som angiver de forskellige grader af målopfyldelse. Hermed gemmes der data i systemet.

Data præsenteres som objektive – idet de angiveligt både kan være et værktøj for lærerne, og indgå som en del af målstyringsparadigmet. Men er data objektive?

Data præsenteres som et væsentligt instrument i forhold til at vurdere elevers læring og progression – men også lærere, klassetrin, skoler og kommuner. Dermed ligger der et forventningspres hos de lærere, som skal vurdere eleverne. Det er nemlig også lærerne selv, som bliver vurderet. Samtidig er der en væsentlig faktor: I dét øjeblik læreren vurderer og klikker på grad af målopfyldelse, er vurderingen baseret på lærerens subjektive skøn.

Dermed kan data hverken antages at være objektive eller neutrale. De hviler på subjektive skøn, hvor mange faktorer kan influere på hvilke vurderingskriterier læreren ligger til grund for vurderingen. Samtidig vil læreren selv ligge under for et pres ovenfra, idet læreren og skolen selv vil være udsat for ”testning”, da de også måles i forhold til elevens grad af målopnåelse.

Dermed er data med måling af elevers læring og progression, som udtryk for objektivt og neutralt redskab, en illusion.

Kilder:

http://www.folkeskolen.dk/592440/arbejdet-med-at-udvikle-data-paa-elev-fremskridt-er-i-gang

http://www.folkeskolen.dk/580632/de-noedvendige-spoergsmaal

http://www.folkeskolen.dk/592251/s-profil-giv-gode-kommuner-fem-aars-pause-fra-nationale-test

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_78473/cf_202/Aftale_om_kommunernes_-konomi_for_2017.PDF

Brodersen, P; et al. (2007). Effektiv undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek.

de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde. KvaN.

Hanson, F. A. (1993). Testing testing. Social consequences of the examined life. Berkely & Los Angeles: University of California Press.

Kousholt, K. (2013). Deltagelse på tværs af sociale lærings- og testsammenhænge. Psyke & Logos.