Hver tredje lærer laver individuelle aftaler om at arbejde hjemme

DLF kæmper for at indgå kollektive arbejdstidsaftaler og anbefaler, at lærerne holder sig til aftalerne eller til loven. Men hver tredje svarer i en undersøgelse ja til, at de laver aftaler om at arbejde hjemme direkte med skolelederen.

Publiceret

Om undersøgelsen

Scharling Research har forfagbladet Folkeskolen udført undersøgelsen"Statusrapport - Ledelse i folkeskolen" om folkeskolereformen oglov 409.

Panelet består af repræsentativt udvalgte medlemmer af DanmarksLærerforening.

For denne undersøgelse gælder:

  • 733 er kontaktet
  • 399 har svaret
  • 40 svar var uanvendelige
  • Svarprocenten er 57,6 procent
  • Besvarelserne er givet i tidsrummet 8. august til 16. august2016.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

34 procent i en undersøgelse, som Scharling Research har udarbejdet for Folkeskolen, at de laver aftaler direkte med lederen om at arbejde hjemme. 44 procent svarer nej til spørgsmålet, mens 4 procent svarer 'ved ikke'.

De individuelle aftaler sker på trods af, at Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse igen og igen opfordret til, at lærerne følger de såkaldte værnsregler, som findes i arbejdstidsloven og ikke indgår direkte aftaler med skolelederen om at arbejde hjemme.

Frederikshavn-politiker: Lad lederen indgå aftaler med læreren

DLF kæmper for kollektive aftaler

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen holder fast i, at det bedste er, når det lykkes at indgå kollektive aftaler, som kan sætte rammer om lærernes arbejdstid.

"Jeg synes, vi skal have kollektive aftaler. Noget af det, vi havde som mål med OK15, var at styrke den sociale kapital. Det at løbe rundt og lave egne aftaler, det styrker ikke den sociale kapital, det skaber mistillid, så derfor bør man lave kollektive aftaler, så der er nogle rammer, hvorunder alle lærere på skolen får mulighed for at lave noget, der giver mening", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Han mener, at lærerne ønsker kollektive aftaler, men at individuelle aftaler bliver en nødløsning for lærerne.

"Har jeg behovet for at være hjemme, så har mine kollegaer det formentlig også. Man kan sagtens lave nogle kollektive aftaler, der rummer både den lærer, der ønsker at lave alt sit arbejde på skolen, og den lærer, der ønsker større fleksibilitet. Det har vi set masser af eksempler på. Vi kan se, at de steder, hvor man har lavet fælles aftaler, der gælder for lærerne, er der, vi får de positive tilbagemeldinger fra".

KL: Skolelederen har pligt til at opgøre arbejdstiden

KL: Individuelle aftaler giver god mening

Formand for KL's Løn og Personaleudvalg Michael Ziegler ser anderledes på, at lærerne laver individuelle aftaler med skolelederen.

"Det synes jeg sådan set er fint. For os er det ikke vigtigt, at lærerne er i gennemsnit 42 timer om ugen fysisk til stede på skolen. Det vigtige er, at udgangspunktet er, at man er på sin arbejdsplads på skolen. Finder man ud af, at noget andet giver bedst mening i den konkrete situation, så er det fint. Det behøver man ikke sætte op i centrale aftaler", siger Michael Ziegler. 

 

Københavnske lærere laver individuelle aftaler

Københavns Lærerforening har uden held forsøgt at indgå en arbejdstidsaftale med kommunen. Det er ikke lykkedes. I dag er der en fælles forståelse om lærernes arbejdstid, der betyder, at lærerne skal være tilstede på skolen i hele arbejdstiden.

Københavnske lærere venter på en arbejdstidsaftale

Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg sagde i forbindelse med forhandlingerne til folkeskolen.dk, at  han ved, at mange lærere i København har den fleksible arbejdsdage. Enten fordi der er en ikke-nedskrevet kollektiv forståelse på skolen, om at lærerne selv styrer en del af deres arbejdstid. Eller fordi skolelederen laver individuelle aftaler med lærerne.

"Det er et kæmpeproblem både for forvaltningen og for os. Den fælles forståelse siger, at vi skal være fuldt tilstede, men forståelsen regulerer i praksis ikke området", siger Jan Trojaborg.

Socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationens Børne- og Ungdomsudvalg Jonas Bjørn Jensen sagde i samme artikel, at han er ærgerlig over, at det tager så lang tid at nå til enighed. "Hvis det stod til mig, så kunne vi bløde de regler op om fuld tilstedeværelse i morgen, hvis det skulle være", siger Jonas Bjørn Jensen.  "Vi kan ikke have retningslinjer, der ikke hænger sammen med virkeligheden". 

Sammenbrud: Københavnske lærere får ingen arbejdstidsaftale

Læs mere

Scharling Research'sundersøgelse (pdf)

Powered by Labrador CMS