De delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres samles den 13. og 14. september i København.

Kongres 2016: DLF vil udvikle skoleideal

Danmarks Lærerforening vil på sin årlige kongres den 13. og 14. september sætte gang i en proces for at nå frem til et fælles skoleideal for Danmarks lærere.

Publiceret

DLF's kongres

Kongressen er Danmarks Lærerforenings højeste myndighed ogudstikker de overordnede retningslinjer for foreningensarbejde. 

Hvert andet år vælges 266 delegerede til kongressen. Sammen medhovedstyrelsen, 4 delegerede fra Skolelederforeningen, 10delegerede fra fraktionen for pensionister og LærerstuderendesLandskreds samt 2 repræsentanter fra den grønlandskelærerorganisation, Imak, udgør de kongressen.

De delegerede vælges på generalforsamlingen i den enkelte kreds.Hver kreds tildeles et antal delegerede efter medlemstallet ikredsen.

Ordinære kongresser afholdes en gang om året. I år afholdes den13. -14. september i Tivoli Congress Center i København.

Kilde: dlf.org

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvilken rolle skal skolen have nu og i fremtiden? Det spørgsmål ser formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen gerne, at DLF får et fælles bud på.

Derfor har DLF inviteret prorektor, dr. pæd. Alexander von Oettingen til at holde oplæg på DLF's kongres, som afholdes i København den 13. og 14. september i år. Efter oplægget er der en form for samtalesalon mellem Alexander von Oettingen, formand for psykologforeningen Eva Secher Mathiasen og hovedstyrelsesmedlem Jeanette Sjøberg.

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen?

"Ud fra det vil vi bruge kongressen til at drøfte et forslag om at igangsætte en proces om at få udarbejdet et skoleideal, som en form for pendant til vores professionsideal", fortæller Anders Bondo.

"Jeg har en ret klar holdning til, hvad vi vil med skolen. Jeg tror også, vi har et fælles billede af, hvad vi vil med skolen. Men vi har brug for at sætte ord på det, for der er rigtig mange, der har en holdning til, hvad skolen skal. Vi skal ikke gå i detaljer, men vi har brug for at fortælle, hvilken rolle skolen skal spille for samfundet og for eleverne her i det 21. århundrede".

Anders Bondo fortæller, at målet er, at man kan være i mål med et skoleideal ved kongressen i 2018.

 

Medlemmernes arbejdsliv

Et andet vigtigt punkt på kongressen bliver debatten om lærernes arbejdsliv.

Det er med vilje et meget bredt emne, fordi det er vigtigt at huske, at der er andet end arbejdstid, der presser medlemmernes hverdag.

"Vi skal fortsat arbejde på at skabe nogle arbejdstidsrammer, som gør, at lærerne kan løse deres arbejde. Men andre tiltag er også vigtigt at have fokus på. Hele diskussionen om læringsplatforme og styring af, hvad lærerne skal, og hvordan de skal arbejde, det påvirker også medlemmernes arbejdsliv".

Under punktet er der lagt op til en debat om, hvilke indsatser, der skal til for at opnå et godt resultat for medlemmerne ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Anders Bondo Christensen fortæller, at hovedstyrelsen ikke, som det ellers oftest sker på DLF's kongresser, har et forslag til vedtagelse med.

"Det betyder ikke, at vi bare skal have en debat for debattens skyld. Vi skal bruge debatten til at kvalificere vores arbejde bredt med at forbedre alle medlemmers arbejdsliv", siger Anders Bondo.

DLF's rolle i velfærdssamfundet

De delegerede skal også diskutere DLF's rolle i forhold til et demokratisk, solidarisk velfærdssamfund.

"De udfordringer, vi står overfor, dem står vi ikke alene med. Det kan godt ske, vi følte os alene under konflikten i 2013, men de dagsordener, vi diskuterer, er dagsordener, som vi har til fælles med både offentlige og private virksomheder", siger Anders Bondo.

"Fagbevægelsens styrke ligger i, at vi kan løse problemer i fællesskab. Lige nu diskuterer vi, om vi skal have en ny stor hovedorganisation. Det synes jeg er en rigtig god ide. Det er blandt andet for, at vi kan løfte vores medlemmer bedre i forhold til de store udfordringer, vi står over for".

Anders Bondo giver som eksempel, hvordan læringsplatforme og måden som nogle kommuner vælger at indføre læringsmålsstyret undervisning styrer lærernes arbejdsliv.

"Det er der en række andre faggrupper, der også oplever. Hvis vi går ind og prøver at løfte de her opgaver sammen med den øvrige fagbevægelse, så har vi en langt bedre mulighed for at få ændret noget".

Det fælles samarbejde skal også give en stemme til grupper, som ellers har svært ved at blive hørt.

"Vi må konstatere, at de af vores medlemmer som bliver arbejdsløse eller bliver syge oplever en dramatisk forringelser af deres vilkår. Vi har brug for, at de også har en stemme, der bliver hørt. Vi skal have løftet vores perspektiver lidt over vores egne vilkår og se det i en større sammenhæng".

S-profil: Giv gode kommuner fem års pause fra nationale test