Debat

Til ministeren om elevantal, arbejdsbelastning og mobning

“Nogle få elever mere i klassen betyder vel ikke alverden!”

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

“Nogle få elever mere i klassen betyder vel ikke alverden!”  En påstand man jævnligt hører. Der er en nedre grænse for antal elever, hvorUNDER den gensidige inspiration forsvinder. Men der er altså også en øvre grænse, hvorOVER samspillet mellem eleverne og hvor lærerens muligheder for at være ”klasseleder” forsvinder. I mit eget tilfælde gennem ca. 40 år som underviser gik grænsen ved 24-25 elever. Med dagens inklusion af elever med ”særlige behov” er grænsen uden tvivl lavere. En inkluderet elev med særlige behov bør tælle som 2-3 andre! Altså medføre lavere klassekvotient.           

For at illustrere lærerens vanskeligheder ved at være ”klasseleder” med bl.a. kravene om (i flg. lovgivningen) at følge hver enkelt elev og at holde øje med samspillet mellem eleverne (bl.a.  p.g.a. mulig mobning), kan man ty til matematik.

 Hvis man nu som lærer har kun to elever, er der tre mulige ”kommunikationsveje”:                                                                                                                     #Fil 1                                                                              Med 3 elever bliver antallet af kommunikationsveje 6, som læreren er involveret i eller skal holde styr på:                                                                                                   #Fil 2

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

D.v.s. som antallet af mulige forbindelseslinjer mellem hjørnerne i en firkant.

Med 4 elever som i en 5-kant d.v.s. 10 kommunikationsveje eller 5x4/2.  (Fig. 3).

Beregningsformlen er altså (antallet af personer gange antallet af personer minus én divideret med 2) eller på ”matematisk”:              n  x (n-1)/2. Ser man på en klasse med 22 elever og 1 lærer bliver antallet af kommunikationsveje i klassen derfor 23 x 22 / 2  =  253. Med 28 elever bliver det 29 x 28 /2  = 406. Se kurven Fig. 4. Hvornår mon læreren får nok? Når klassekvotienten øges fra 22 til 28 elever stiger lærerens arbejdsbelastning i bare denne sammenhæng altså (også med at opdage evt. mobning) med 60%. Øges antallet af elever fra 25 til 28 stiger denne form for belastning  25%. Det er naturligvis en meget simpel måde at betragte en del af lærerens arbejde på, men siger dog noget om, hvad det betyder, når antallet af elever i en klasse øges og kravet er, at læreren skal have ”fod på” det meste – også på samspillet mellem eleverne. En måde at begrænse mobning på er derfor at reducere antallet af elever i klasserne – ikke at oprette en ny ”klagecentral”.

Venlig hilsen,

Kjeld Johansen, MSc psych., PhD educ., tidl. viceskoleinspektør, Rø Skolevej 14, 3760 Gudhjem.