Anmeldelse

HistorieLab

Tidssvarende historiesyn

Med de nye prøveformer i historie har faget oplevet et tiltrængt nyt fokus. Samtidig stiller de nye prøver krav til fagligheden. "HistorieLab" tager tyren ved hornene og skruer op.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke længere tilstrækkeligt at kunne referere bestemte historiske kanonpunkter eller huske, hvornår Christian den 4. regerede Danmark. Perioderne og begivenheder skal perspektiveres til vores nutid. De skal kunne sættes ind i en kausal sammenhæng, og den historiske bevidsthed har fået en renæssance, fordi den ikke længere kun begrænses til historiefaget som sådan, men i højere grad er med til at åbne op for tværfagligt arbejde og metodikker, der kan bringes i anvendelse i en række andre fag, herunder også projektopgaven i 9. klasse. Her er "HistorieLab" en god resurse.

Fakta:

Titel: HistorieLab

Forlag: Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Websitet beskriver metoder, som arbejder sig frem imod en akademisk tilgang på folkeskoleniveau, og eleverne vænnes gradvist til at se historiske begivenheder i nutidig sammenhæng for herefter at vurdere, hvorfor verden tager sig ud, som den gør i historisk såvel som nutidigt perspektiv.

Ud over at byde på en overordentlig lang række interessante artikler og projekter - lad mig i den sammenhæng fremhæve en brillant artikel om selvvalgte problemstillinger og kildebank - så finder man også veltilrettelagte undervisningsforløb for indskoling, mellemtrin og udskoling. Samtlige forløb kan downloades med redigerbare undervisningsplaner, baggrundsartikler og kildemateriale, og det er tydeligt, at der i den sammenhæng er en god konsensus i valget af kilder og problemstillinger. De føromtalte metodikker ligger til grund for arbejdet med forløbene, uanset om vi taler om vikinger, enevælde eller Berlinmuren. I aktiviteterne forsøger man at pirre elevernes nysgerrighed ud fra devisen om, at de bedste problemstillinger udspringer af oprigtig undren fra elevernes side. Der er noget her, man gerne vil undersøge nærmere. I de overordnede didaktiske overvejelser og valg af metoder har man endvidere forsøgt at give mulighed for undervisningsdifferentiering, således at alle elever ikke nødvendigvis arbejder på samme taksonomiske niveau.

Dette giver mening, fordi alle elever selvsagt ikke er i stand til at bevæge sig på samme kildeniveau og har vidt forskellige forudsætninger for kildevalg og kildekritiske indfaldsvinkler. Jeg synes, det fungerer. Som underviser bliver man inspireret af den grundighed, man finder i flere af baggrundsartiklerne.

"HistorieLab" hævder, at undervisningsforløbene ligger klar til brug. Det er dog i nogen tilfælde en tilsnigelse. Det er faktisk ikke alle kildematerialer, der er grydeklare, nogle kræver en mindre tilberedning først. Hvor andre digitale portaler har direkte link til deres kildematerialer, der derved blot er et klik væk, skal man på "HistorieLab" selv kopiere de angivne link og i andre tilfælde selv anskaffe en bestemt bog, hvori man kan læse sig ind i området. Det er tidskrævende og vil afholde nogle lærere fra at gå i gang med et givent forløb. Det er ikke angstprovokerende i sig selv at kopiere et link, men når man nu opererer fra en i øvrigt overskuelig hjemmeside, hvorfor så ikke gøre sine link mere tilgængelige? Ydermere stødte jeg på et link til en side, der kræver skoleabonnement.

I det samlede kildemateriale kommer man omkring mange forskellige kulturteknikker, så i den sammenhæng er man godt sikret i sit arbejde frem mod prøverne. Nogle kilder og artikler har en tendens til at blive teksttunge, så her bør man som lærer gøre sig sine overvejelser om kildernes anvendelighed i relation til klasse og klassetrin. Ikke overraskende.

"HistorieLab" er ikke kun en undervisningsside i gængs forstand, og man skal se langt efter inspirerende design, der måske yderligere kunne puste til eleverne oprigtige nysgerrighed. Generelt er undervisningsforløbene præget af et knastørt layout. Det vil være en stor skam, hvis de mange fremragende kilder, og i det hele taget sitets grundige og på alle måder tidssvarende og inspirerende tilgang til historiefaget, gik tabt i dårligt layout. Børn er benhårde hvad angår kritisk stillingtagen og særlig forkastelse af kedeligt stof.

Ifølge centrets egen profil arbejder "HistorieLab" for at styrke historie- og kulturarvsformidlingen til børn og unge. Centrets hovedfokus er at styrke historiefaget i grundskolen og bidrage til at skabe en engagerende og fagligt stærk undervisning.

Når man ser bort fra selve designet i forløbene, så er formidlingen af historiefaget fremragende hos "HistorieLab". Der er stærke kræfter bag centret, og det er gennemgående, at der ligger grundig evidens bag metodikkerne. Også selv om man ikke hævder at have svaret på alt. En nært forestående undersøgelse skal være med til at afdække, hvordan man yderligere kan aktivere eleverne og deres videbegær i historiefaget. Min egen nysgerrighed er under alle omstændigheder vakt, og jeg ser frem til yderligere fordybelse i "HistorieLab"s artikler.

Kildearbejdet lever så absolut op til visionen om et styrket historiefag og får netop den signifikante betydning, som det indledende citat i denne anmeldelse lægger op til. Med hovedvægten lagt på historie som rekonstruktion af fortiden fordres det eksakt, at nutidens børn og unge er i stand til, sammen med deres kulturfagslærer, at bygge en fundament af konkret viden op, som disse rekonstruktioner skal hvile på. Historie er fortsat et videns- og et dannelsesfag, og i denne dannelse ligger også evnen til refleksion og kvalificeret kritik. Vi er til stadighed historieskabte og historieskabende, og den bevidsthed er så essentiel at fastholde og videreformidle til børn. "HistorieLab" er med til at gøre dette muligt.

Powered by Labrador CMS