Debat

Gør skolelederne juridisk ansvarlige for at standse mobning

Ikke mere snak, stands mobningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næsten som amen i kirken starter et hylekor bestående af skolelederforeningen, DLF og KL. Det der hyles op om denne gang, er at der endelig ikke må oprettes en ekstern instans, som blandt andet ville kunne modtage klager vedrørende mobning fra elever og forældre.

De anbefalinger, der ligger på ministeriets hjemmeside, er ellers næsten spage og rigeligt ”snakkede”, men man når dog frem til det indlysende - nemlig at oprette sådan et organ, udenfor den enkelte skoles og kommunes regi tilsyneladende.

Det alternativ som skoledebattens ovenævnte faste aktører fremkommer med, kan sammenfattes under overskriften ”nej lad os tale om tingene” MEN, kære venner det har vi gjort i årtier, og mobning er jo altså stadig et kæmpeproblem i Danmark. OG denne ”snakken” resulterer alt for for tit i lidt sjuskede, usystematiske ad hoc tiltag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi skal hele tiden huske, at mobning ikke en konflikt, det er et overgreb. Ofret skal beskyttes, og mobberen skal forstå, at det ikke er acceptabel adfærd. Skolelederen skal standse det før nogen “snakker om tingene”.

Så hvis alle børns trivsel for alvor er på skoleskemaet, bør ministeriet gå hele vejen og sætte alt ind på, at vi gør som i Sverige - nemlig åbner mulighed for at skoleledere, der ikke tager alle tænkelige skridt mod mobning, kan retsforfølges.

Powered by Labrador CMS