Det var en beslutning, Maria Fogh Jensen på 38 år aldrig helt blev klar over, at hun tog. Lige pludselig var der et opslag om en lærerstilling på Randers Lilleskole, og det faldt helt i hendes smag. Hun kiggede nærmere på skolens profil; drama, kunst og kreativitet, hun søgte stillingen, kunne ikke lade være, og fik jobbet. 

Sådan gik det til, at Maria Fogh Jensen efter 13 år på Allingåbroskolen skiftede fra folkeskole til privatskole.

Det skifte er Maria Fogh Jensen ikke den eneste om at tage. Flere og flere elever starter i privatskole eller skifter i løbet af skoletiden, og antallet af lærere i folkeskolen falder ifølge Undervisningsministeriets statistikbank, mens friskolelærerne bliver flere. Maria Fogh Jensen skiftede til privatskole, fordi hun ikke længere følte, at hun kunne gøre sit job ordentligt i en folkeskole.

Flere akademikerbørn går i privatskole

"Jeg er lærer, fordi jeg føler glæde ved at dele viden med børnene og se dem vokse. Og jeg tror, det lader sig bedst gøre i en privatskole. I folkeskolen følte jeg, at jeg skulle bruge meget tid på at dokumentere, at eleverne blev fagligt bedre hele tiden. Som om der ikke var tillid til mig", siger Maria Fogh Jensen.

"Det har ikke noget med hverken kollegerne, eleverne eller ledelsen at gøre. De er jo søde og dejlige og har gjort, hvad de kunne. Men det er den rigide struktur med meget faste dokumentationskrav, politikerne har bestemt, vi skal arbejde i, som jeg synes ikke gjorde noget godt for mit arbejde", fortsætter hun.

Privatskole er ikke = bedre skole

Signe Ballegaard Schmidt på fra Bornholm har aldrig overvejet at skifte til privatskole. Hun har arbejdet i folkeskolen i 21 år med linjefagene dansk og matematik, og folkeskolen er for hende den vigtigste kilde til dannelse, som børn i Danmark får. Derfor har hun tænkt sig at blive, også selvom for lidt arbejdstid og en voksende arbejdsmængde kan virke udfordrende.

Privatskole vs. folkeskole

"Jeg har brugt nogle af delene fra reformen i mange år, så ideen er jo fin nok. Det er bare skidt, at vi har så lidt tid til at forberede os, for så daler kvaliteten af undervisningen. Det synes jeg er det værste", siger hun.

Signe Schmidt føler et ansvar over for eleverne, som bruger de tilbud, velfærdssamfundet stiller til rådighed. Hun er ked af, at så mange skifter til privatskole, for så bliver der dannet et 'a'- og 'b'-hold. Og hun mener, man bør vurdere en folkeskole for det den er og kan og ikke holde den op imod privatskoler, som er forskelligeartede af natur.

"Jeg er træt af debatten om 'privatskole versus folkeskole'. Alle privatskoler er ikke ens, ligesom alle folkeskoler ikke er ens. Der er altså mange virkelig gode folkeskoler, hvor lærerne er dygtige og har det sjovt med undervisningen, ligesom eleverne også har det", siger Signe Schmidt.

"Man værner ikke ved at knække halsen"

Det er Maria Fogh Jensen, der underviser i naturfagene og engelsk, enig i. Hun tog ikke en beslutning om, at hun specifikt ville på privatskole, men følte sig tiltrukket af de fag, hun kunne få lov at beskæftige sig med. Samtidig følte hun sig presset i tid på sin gamle skole og kunne mærke, at der ville være rum til forberedelse og dermed mere kreativitet, hvis hun flyttede til Randers Lille Skole.

"Det var en svær beslutning, for jeg vil jo også rigtig gerne værne om vores velfærd og vores folkeskole. Men man værner jo ikke ved at knække halsen, og derfor blev jeg nødt til at flytte", siger Maria Jensen og fortæller om de gevinster, hun på små to uger har mødt i privatskolen:

"Jeg har bemærket, at eleverne her virker mere motiverede for at gå i skole og for deres kreative fag, og det gør mig glad. Og når jeg har ideer, som er lidt langt ude, bliver de ikke skudt ned af lærere og ledelse. De har tillid til, at jeg udvikler på det".

Københavns privatskoleandel falder

Kommer ikke tilbage

Maria Jensen tror ikke, hun kommer tilbage til folkeskolen, men kan ikke udelukke det. Der skal i hvert fald komme nogle store ændringer først, som hun siger. For uden mere fleksible arbejdstider vil hun ikke kunne forsætte sin lærergerning.

"Jeg vil følge min egen måde at arbejde på, hvor jeg kan gå hjem efter en lang undervisningsdag, spise noget aftensmad og så gå i gang med forberedelse. Før var jeg helt brugt efter seks timer med elever, og så kommer der ikke noget godt af at sætte sig ved skrivebordet og forberede", siger Maria Jensen.

Struktur overtager indhold

Signe Schmidt kan godt forstå de lærere, der opgiver folkeskolelærergerningen til fordel for privatskolen, hvor midlerne nogle steder er mange og forberedelsestimerne er flere. Hun drømmer sig også nogle gange tilbage til den tid, hvor det at være lærer var lidt mere fleksibelt. Men hun vil gerne gøre folkeskolen bedre. Ved at undervise i den og ved sit virke som tillidsrepræsentant og næstformand i Bornholms Lærerforening, arbejder hun for mindre topstyring.

"Reformens indhold, delene med åben skole og innovation og kreativitet, er noget, mange har praktiseret i mange år, fordi det virker. Nu har nogen så besluttet, at vi skal måles helt vildt på det, og det tager jo fokus væk fra indhold. Jeg ville ønske, politikerne lyttede mere til lærerne, som rent faktisk står med børnene", siger Signe Schmidt.

Det er Maria Jensen enig i. Hun kan fremover følge udviklingen i folkeskolen gennem sine børn, som stadig går der. Imens nyder hun, at der er plads til lidt anderledes undervisning på sin nye skole, som ikke nødvendigvis behøver at give resultater på tests bagefter.

"Vi skal på studietur til Firenze med 9.klasserne, og der har jeg set på en masse sjove ting, vi kan lave, som kan gøre indtryk på eleverne, selvom det er lidt ved siden af pensum", siger Maria Jensen.  

Lærere forlader skolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt