Skoleledere Flemming Boel på Usserød Skole i Hørsholm Kommune sagde i maj til folkeskolen.dk, at det kommer alle til gode, når flygtningebørn kommer direkte i almindelige klasser.

Undervisningsministeriet blåstempler Hørsholm-model

23 kommunalbestyrelser kan ånde lettet op - det er lovligt at sende flygtningebørn direkte i almindelige klasser, så længe børnene får sproglig støtte. Hørsholm-modellen har været til eftersyn og er blevet godkendt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I maj bad Undervisningsministeriet Hørsholm Kommune om at redegøre for den såkaldte Hørsholm-model, hvor man dropper modtageklasser og i stedet sender flygtningebørn direkte i almindelige klasser. I Hørsholm Kommune modtager flygtningebørnene undervisning i dansk som andetsprog sideløbende, og det er én af grundene til, at ministeriet har godkendt modellen.

Hørsholm Kommune modtog i dag vurderingen, som har været et par måneder undervejs, fra Undervisningsministeriet. Her vurderer ministeriet, at der ikke er noget at bemærke. Og det var da også, hvad man forventede i Hørsholm Kommune. I maj sagde Børne- og Skoleudvalgsmedlem i Hørsholm Kommune Esben Dyekjær (K) til folkeskolen.dk:

"Vi holder os inden for lovens rammer, fordi det er op til den enkelte skoleleders vurdering, om eleverne kan deltage i den almene undervisning, og så er det også deres opgave at sikre, at de tosprogede elever får den fornødne basisundervisning, der skal til, for at kunne deltage i undervisningen".

Hørsholm skal redegøre for droppede modtageklasser

Modellen spreder sig

Ministeriets vurdering kommer ikke for tidligt. Hørsholm-modellen spreder sig nemlig til kommuner over hele landet. En ny rundspørge foretaget af TV2 viser, at 23 kommuner nu gør som den nordsjællandske kommune og sender børn direkte i almindelige klasser.

Lærere: Flygtningebørn har brug for modtageklassen

I vurderingen lægger ministeriet vægt på, at skolelederen foretager en individuel vurdering af hver enkelt flygtningebarn for at finde ud af, hvor meget sproglig støtte barnet har brug for. Skolen foretager i øvrigt en løbende evaluering af barnets sproglige forståelse og fremgang.

Herudover modtager barnet alt efter behov undervisning i dansk som andetsprog på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Og det har altså fået Undervisningsministeriet til at vurdere, at Hørsholm Kommune lever op til bekendtgørelsen om folkeskolens undervisnings i dansk som andetsprog.

Hørsholm: Flygtningebørn i klasserne kommer alle til gode

Powered by Labrador CMS