Dialogen med lærerkredsen er "i høj grad" blevet bedre siden indførelsen af skolereform og Lov 409 i 2014, mener man på 51 af landets skoleforvaltninger.

Det vise en ny undersøgelse, "Undersøgelse om omstilling til en ny skole", som KL gennemførte i maj-juni 2016. Spørgeskemaerne blev sendt skoleforvaltninger, og der indløb svar fra samtlige 98 kommuner.

Det pågældende spørgsmålet lød sådan her: "I hvilken grad oplever du, at jeres dialog med den lokale lærerkreds har udviklet sig positivt siden reformens implementering 1. august 2014?"

- 51 af forvaltningscehferne svarer altså "i høj grad".

- fra 39 af forvaltningerne er svaret mere tøvende - de synes kun, at dialogen med kredsen "i nogen grad" er blevet bedre.

-  De resterende otte forvaltninger svarer "i mindre grad" på spørgsmålet.

Arbejdstid er det store samtaleemne

God eller mindre god dialog - det er mest arbejdstid, der bliver talt om, når kreds og forvaltning måde (84). Kompetenceudvikling bliver der også talt om (75). Og "tilrettelæggelse af en motiverende og varieret skoledag" (69).

"Skolens fysiske rammer" bliver der ikke talt så meget om (27). 

KL-undersøgelse: Hverken ledere eller lærere har indflydelse på tilstedeværelse

Pædagoger bliver omskolet til undervisning

Undersøgelsen viser endvidere, at i hele 86 kommuner er pædagoger indgang med "kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer dem til at indgå i skolens læringsforløb".

Og videre: "52 kommuner har skoler, hvor man har konverteret understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med flere voksne i klasse".

Læringsplatforme rulles ud

Og hvad med det nye pædagogiske dyr i åbenbaringen, de digitale læringsplatforme, der "skal understøtte en læringsmålstyret læreproces samt nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale"?

Jo, hele 73 af landets 98 kommuner er gået i gang. Som det hedder i rapportens sprog: "Kommunen har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af en god implementeringsproces".

Læringsplatforme uden retning

Kun 29 forvaltninger kan imidlertid svare ja til, at "der i skolevæsenet er aftalt retningslinjer for, hvordan det pædagogiske personale inddrager de digitale muligheder i deres samarbejde om elevernes læring".

16 forvaltninger vil simpelthen ikke lave sådanne retningslinjer for digitalt samarbejde mellem lærerne. De har således sat deres kryds i rubrikken, der hedder: "Nej, og det forventer skolevæsenet ikke at gøre".

De fleste kommuner - 53 - svarer, at nej, der er ikke aftalt retningslinjer, "men der arbejdes på det/er ønsker om at gøre det".

Varieret skoledag

En anden skolepolitisk nyudvikling er ideen om en mere varieret skoledag, og KL spørger derfor forvaltningscheferne: Hvordan synes du selv det går?

Over halvdelen (53) må sætter deres kryds ved "Arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer".

Knapt halvdelen (45) har sat deres kryds i rubrikken "Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer".

Ingen har vovet at sætte deres kryds i rubrikken "Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer".

En undersøgelse er blød styring

En ting er, hvad undersøgelsen i sig selv viser, noget andet er, hvad den gør, påpeger skoleforskeren Lejf Moos, der for nylig udgav bogen "Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole?"

Og det, undersøgelsen - i lighed med andre undersøgelser af samme type - gør, er, at den udøver såkaldt 'blød styring', siger Lejf Moos. Ligesom OECD eksempelvis styrer dansk skolepolitik på en indirekte måde via Pisa-undersøgelserne.

"KL har ingen formel ledelsesmæssig myndighed over kommunerne, men når KL spørger på den måde, retter KL opmærksomheden hen på den slags ting, og det er helt klart styring. Blød styring", tilføjer Lejf Moos og uddyber:

"Altså: Selv om KL ikke er en myndighed, men en forening, prøver KL med sådan en spørgeskemaundersøgelse at trække kommunerne i den retning, som KL ønsker og er indforstået med".

"I stedet for at sige til kommunerne: I skal implementere en varieret skoledag - det har KL jo ikke formel kompetence til - gør KL med undersøgelsen de kommunale chefer opmærksom på bestemte indsatsområde på en blød måde".

"Det er ikke i sig selv forkasteligt, at KL laver blød styring på det måde, de gør bare deres job", fastslår Lejf Moos.

Folkeskolen er ved at blive en OECD-skole

KL er et led i en regnskabskæde

KL er nemlig blot et led i en lang regnskabskæde, der går fra lærer til OECD og EU over skoleleder, skolechef, forvaltningschef, Undervisningsministerium og Stats- og Finansministerium.

'Accountability' kalder politologer denne styringsform, som er ved at afløse den tidligere styringsfilosofi New Public Management.

"På dansk kan man oversætte 'accountability' på to måder: 'at gøre ansvarlig' eller 'stå til regnskab'. Med den her spørgeskemaundersøgelse til forvaltningscheferne tipper balancen nok over på 'regnskab'", siger Lejf Moos.

7-trinsskalaen til eksamen

KL: Det går strygende

KL gør da også i en pressemeddelelse regnskabet op på den her måde:

"Mens folkeskoler landet over netop har slået dørene op til tredje skoleår med folkeskolereformen, er der fortsat fuld gang i arbejdet med at gøre reformens indhold til virkelighed ude i klasselokalerne".

Og formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), udtaler i pressemeddelelsen, at:

"Der er rigtig god energi i, at så mange kommuner vælger at benytte reformen til at tænke nyt og omstille skolernes arbejde, så skoledagen bliver mere motiverende for eleverne, frem for at lægge reformens elementer oveni det, de hidtil har gjort".

"Undersøgelsens resultater bekræfter det indtryk, jeg har fået på mine egne skolebesøg og i vores dialog med kommunerne, at folkeskolereformens mål og indsatser for alvor er ved at slå rod," tilføjer Anna Mee Allerslev.