Lærerne på Fuglsanggårdsskolen i nordsjællandske Virum mødtes i denne uge for at forberede det nye skoleår i fællesskab.

Stilhed før elev-stormen: Samarbejde letter planlægning af skoleår

Denne uge mødes lærerne igen på skoler landet over for at planlægge det nye skoleår. På Fuglsanggårdsskolen i Nordsjælland samarbejder lærerne sig gennem planlægningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bag døren med skiltet "lærerværelse" på Fuglsanggårdsskolen i nordsjællandske Virum er omkring 55 sæt lærerøjne vendt mod skoleleder Rasmus M. Nielsen. Uden for vinduet står skolegården med den orange og gule legeplads tom, men næste uge vil den igen være fyldt med legende elever, der ikke har set meget til hinanden i seks uger.

Det er stilhed før stormen, da Rasmus M. Nielsen byder velkommen til lærerne, som har brugt onsdag, torsdag og skal bruge fredag i denne uge på at planlægge det nye skoleår i fællesskab.

De fleste brikker er dog faldet på plads for længe siden. Da eleverne tog på sommerferie, mødtes flere af lærerne i team for at lægge årsplan. Nogen fortæller at de også har brugt noget af deres ferie på at få styr på det nye skoleår.

Pernille Palme underviser i indskolingen. Hun har altid hele årsplanen på plads, inden eleverne starter, og første uge er nærmest planlagt minut for minut. Nu glæder Pernille Palme sig til et nyt skoleår, hvor skolereformen for hendes vedkommende er ved at falde på plads.

"I løbet af sidste år fik vi reformen til at rasle på plads her på skolen. Vi har fundet en ro til vores egne forventninger, og hvad der er godt nok. Man vil jo altid gerne gøre det lidt bedre, og så bliver det svært at holde op med at arbejde", siger Pernille Palme.

Tæt samarbejde

På Fuglsanggårdsskolen er der tæt samarbejde mellem lærerne. For eksempel er der nyt skema hver uge, og det kræver godt samarbejde i team-grupperne. Således også i dag, hvor de skal igennem to workshops hver.

Rundt om tre sammenskubbede borde i et klasselokale sidder idrætslærer Claus Abildgaard sammen med fire af sine kolleger. Begreber som Labans bevægelseslære, komplekse bevægelsesmønstre og dansepiger versus boldpiger flyver rundt i lokalet. Claus Abildgaard holder workshop om idrætsfaget, hvor han blandt andet giver gode tips til læringsplatforme, som kan hjælpe kollegerne i planlægning af undervisningen. Kollegerne udveksler erfaringer og fagnørder. Sådan gør de altid før skolestart på Fuglsanggårdsskolen.

Samarbejdet omkring det fleksible skema tager tid, men lærerne gør det gerne, for det giver  'en følelse af selv at have styrepinden', fortæller indskolingslærer Pernille Palme. Til gengæld ved Claus Abildgaard godt, hvad han synes, der bliver brugt for meget tid på.

"Jeg synes, der er meget dokumentation i undervisningen og også i forhold til afgangsprøverne. Undervisningsbeskrivelsen i idræt fylder 13 sider. Jeg synes, vi bruger for meget tid på skrive ned, hvad vi laver", siger han.

Men det prøver han også at løse ved at samarbejde med sine kolleger. De deler erfaringer og praktiske oplyser. Og så bruger han undervisningsportalerne til at få inspiration og overblik.

En kæp i hjulet

Før skoleleder Rasmus M. Nielsen bød velkommen, udvekslede de storsmilende kolleger kram og ferieminder. I dag er det svært at få lærerne på Fuglsanggårdsskolen til at pege på noget, som de glæder sig mindre til ved det nye skoleår.

Hvis Claus Abildgaard graver lidt, kan han dog godt finde noget, som har det med at stikke en kæp i hjulet på planlægningen af det nye skoleår. Udover idræt underviser han også i samfundsfag, dansk og engelsk. Claus Abildgaard glæder sig til et nyt skoleår, hvor han skal føre niende klasse til afgangsprøven. 

Han er derfor optaget af at gøre det til et spændende sidste skoleår for 9. klasseseleverne, men er ked af, at mulighederne er så begrænsede for at tage eleverne med ud af huset. Der er afsat cirka 30 kroner til ture per elev, og de penge er hurtigt brugt.

"Der findes mange gode tilbud til for eksempel idræt, men for os er det stadig en udfordring, om vi kan bruge 250 kroner på at hyre en instruktør til springgymnastik. Der er ikke særligt mange penge til hele det element i skolereformen, som siger, at skolen skal ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen", siger Claus Abildgaard.

Åben skole: Planlægning kræver lærer-resurser

 

Powered by Labrador CMS