Debat

Dialogen der blev væk!

Om at forholde sig til reformen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man mener noget, så bliver man altid puttet i én eller anden kasse. Han er nok bare sådan og sådan, hun er nok bare sådan én eller sådan én. Det, er med til at ødelægge debatkulturen og den udvikling som al god debat gerne skulle føre med sig! Debat handler i lige så høj grad om at kunne lytte!

Skolereformen er et godt eksempel på ovennævnte. Når én side i en debat har en dagsorden om at lukke munden på den anden, så er der ikke længere tale om udvikling – så er der derimod tale om afvikling. Grøfter bliver gravet – dybere og dybere – og man ender i et ”point of no return” - hvor al logik, kommunikation og kundskab sendes til tælling. Samarbejde er et spørgsmål om tillid, ikke et spørgsmål om kontrol! Den eneste farbare vej mod en bedre skole og et bedre skoleliv er og bliver tillid og troen på resultatet. Menneskenes børn er ikke maskiner – de er levende arvtagere af det, vi medgiver dem. Mangfoldighed er her særdeles vigtigt, men det er min frygt, at alle testene, at alle målene og bortvalget af ordet ”undervisning” til fordel for ordet ”læring” skaber en monokultur, der ikke har set sin lige siden ”Det tredje Rige!” 

Dannelse – det ord er brugt i flæng uden, at man har gjort sig klart, hvad der menes med det. Det påstås, at dannelsen mangler i skolereformen! Gør den nu også det? Måske ikke – for dannelsen kommer gennem det, der er ”under visning”, hvis læreren, vel at mærke, har frihed til at være menneske sammen med sine elever og vælge sin egen vej! (Her har reformen et problem!) Dannelse flytter sig hele tiden. Med hver generation er der nye dannelsesidealer – sådan er det, og det behøver slet ikke være forkert. Men når man vælger at målrette læringen og underlægge den krav om et målrettet sigte – så bevæger man sig ind i det totalitære samfunds tænkning, og så er alle frihedsidealer under pres! Når man mener som jeg – så har man sikkert ikke forstået en tøddel af det hele. Så er man en oldsag (36 år i branchen) der ikke er omstillingsparat, og som ønsker at beholde det værdigrundlag vi har kendt altid. Men næ, nej – sådan forholder det sig slet ikke. Jeg kan ikke puttes i kassen - ”ikke omstillingsparat olding” - men puttes gerne i - ”forholder sig aktivt til ændringer” kassen!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvornår får vi fagproffer lov til at udtale os. Hvornår træder DLF i karakter med krav og ikke blot hensigter. Friheden er vigtig at kæmpe for – og viljen til virkelig undervisning bør være det centrale i denne kamp. Så glem alt om mål, læringsplatforme og nytænkt genanvendelse. Lad os være os selv med det meget vi kan – og stol på, at det nytter!

Sommerlig hilsen

Klaus Thormann

Powered by Labrador CMS