På opfordring fra Akademisk Forlag har Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard skrevet en bog om videnskab og pædagogik:Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori.

Det er blevet til en dybdegående og vellykket grundbog om pædagogisk videnskabsteori, henvendt til undervisere og pædagogikstuderende på såvel pædagog- lærer- som universitetsuddannelser. Også andre med interesse for at dykke ned i teorierne om pædagogik kan roligt læse med. Bogens struktur er overskuelig, og det sproglige udtryk er levende. Man læser løs og forundres over, hvor særligt sammensat, og på samme tid helhedspræget, pædagogikken er i etisk, politisk og æstetisk forstand. 

Dette står i diametral modsætning til den moderne konkurrencestats-baserede påstand om, at pædagogik kan reduceres til et rationelt redskab for alle, til mobilisering af alle – for at arbejde. 

Pædagogikkens inderste drivkraft kommer i akut livsfare ved således et blive indskrænket til en enkel videnskabelig position, nemlig en rationel-redskabsposition.  

Hvis ikke pædagogikken skal være til fals for overfladisk og populistisk magtmisbrug skal man gå frontalt ind i kampen for at redde den ustyrlige, unikke og uundværlige pædagogik hjem til videnskaben med dens mange positioner.

Det gør Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard, og som læser føler man sig taget ved hånden og ført igennem pædagogikkens historie og dens teorier ved forfatternes ildhu og omsorg. Det betyder, at man ikke opgiver undervejs i den ellers til tider lange udforskning. Små ord og vendinger som fx ´man kan sagtens sige´ og ´man kan næppe overvurdere betydningen af….´ kan ind imellem give mindelser om et nærmest personligt talesprog, og også dette er med til at fastholde læserens opmærksomhed; her tales ikke maskinelt – men menneskeligt til mig som læser.

Efter endt læsning af Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori står det én klart: Pædagogikken kan og skal tilbageerobres af skolen og dens undervisere. Den kan ikke atomiseres – bruges til hvad som helst –  og dermed blive til fals for uvidenskabelig og overfladisk flagren rundt som alting og ingenting.

Pædagogikken har faste grundspørgsmål: Hvem er jeg? Hvem er vi? Hvad er frihed?  De kan umuligt besvares ved at blive reduceret til et rationelt redskab med henblik på at se mennesket som et ´arbejdsdyr´, sådan som det ellers forsøges at mobilisere til i tiden. Tværtimod skal man til stadighed fastholde og kæmpe for pædagogiks og videnskabs inderste væsen. Det er netop forfatternes ærinde: At søge efter væsentlige og dybdegående pædagogiske og videnskabelige spørgsmål og svar i spændingsfeltet mellem 1. historie, forstået som en perlerække (altså ikke som udfoldningen af et program) 2. de evige og store fortællinger om tilværelsen og pædagogikken og 3. nutidens debat om, og kamp for, at finde pædagogiske øer i videnskabens hav. 

Strukturmæssigt ser bogen således ud. Del 1: Et videnskabshistorisk overblik frem til oplysningstiden, s.11-45. Del 2: Et videnskabshistorisk overblik efter oplysningstiden, s. 47-77. Del 3: Positivisme og rationalisme, s. 79-94. Del 4: Konstruktivisme og socialkonstruktivisme, s. 95-117. Del 5: Kritisk teori, 119-151. Del 6: Strukturalisme, poststrukturalisme og diskursteori, s. 153-178. Del 7: Eksistensfilosofi, fænomenologi og hermeneutik, s. 179-224. Del 8: Nyere videnskab og pædagogik, s. 225-285. Det er angivet, hvem af de to forfattere, der er ansvarlig for hvilke kapitler. Bogen indeholder tillige litteraturhenvisninger, forfatterbeskrivelser samt et navne- og stikordsregister.Det indledende forord sammen med det særdeles fine lay-out – de ´pædagogiske fyrtårne´ er fx beskrevet i særlige grålige kasser inde i kapitlerne – giver samlet set bogen topkarakter, hvis vi nu skal tale i eksamenssproget. 

Brian Degn Mårtenssons og Leif Puggaards bog Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori kan ses som et vægtigt indlæg imod, at pædagogik på en overfladisk, populistisk og magtmisbrugende måde reduceres til et rationelt redskab med det formål at mobilisere til konkurrencestatens grundsyn: Mennesker er først og fremmest arbejdskraft.

Bogen kan også ses som en gave til alle med interesse for pædagogikkens fortsatte liv sammen med videnskaben. For som Brian Degn Mårtensson skriver: ”Finder man én gang for alle ud af, hvilken position der kan repræsentere det endegyldige svar på alle pædagogiske spørgsmål, har man netop forladt videnskabens sfære en gang for alle.”

Indlægget er tillige bragt i Friskolebladets juni-nummer 2016