Bachelorprojekt

Kan elever bevæge sig til større forståelse?

I en 3.-klasse har Emilie Spanget undersøgt sammenhængen mellem fagligt indhold og bevægelse. Er det altid relevant med bevægelsesaktiviteter for alle i undervisningen? spørger hun i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det var bare fantastisk, for jeg kunne sætte flueben ved faglig relevant bevægelse. Alt var godkendt og hurra for mig", tænkte Emile Spanget Rasmussen efter en velgennemført i praktik i 2015.

Læreren havde krævet, at hun hver dag integrerede 10-15 minutters bevægelse i danskundervisningen med klassen og stukket hende en bog om Cooperative Learning, hvor hun kunne finde nogle bevægelsesaktiviteter.  Og det lykkede over al forventning; eleverne kastede sig ind i aktiviteter som "Quiz og byt", og "Ordstafet" med stort engagement, fortæller hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Odense ved UC Lillebælt.

Men hvad havde eleverne egentlig foretaget sig? Hvad havde de lært af det, spurgte hun sig selv, da praktikken var slut. "Der var noget inden i mig, der ikke helt kunne gå på sommerferie. Jeg stod tilbage og undrede mig over, hvorfor jeg så hurtigt havde accepteret, at faglig relevant bevægelse blev sat lig med aktiviteter fra Cooperative Learning", fortæller hun.

Var det måske fordi praktiklæreren klappede i hænderne, Hver gang hun inddrog noget fra den bog, hun havde fået? Hendes undren førte hende videre til spørgsmålet om, hvorfor der kræves mere bevægelse i skolen, og om aktiviteterne overhovedet gavner eleverne. Spørgsmålene i problemformuleringen til hendes bachelorprojekt lyder derfor: Hvad er faglig relevant bevægelse? Og hvordan kan elevernes faglighed støttes i danskundervisningen?

I 2012 tog Undervisningsministeriet initiativ til at få undersøgt bevægelses virkning, og i 2015 kom rapporten "Forsøg med læring i bevægelse".  Her kan man læse, at flere bevægelsesformer generelt har positiv effekt på elevernes motivation, på deres sociale relationer og på deres kognition, refererer hun og konkluderer, at bevægelse altså kan være med til at fremme elevers alsidige udvikling.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Men hvad med det fagligt relevante? Cooperative Learning-aktiviteterne udspringer jo for eksempel ikke af det faglige, det er nærmere det, der kobles på aktiviteten, der er fagligt relevant, siger hun.

Lav en instruktion - og følg den

For at se på det i praksis undersøgte Emilie Spanget derfor, hvordan man gennem bevægelse kan understøtte et specifikt danskfagligt trinmål om instruktion. Det foregik i en 3. klasse med 21 elever på en folkeskole i Odense. Øvelsen med instruktion handlede om tandbørstning. Emilie Spandet observerede eleverne, indsamlede deres skriftlige arbejder og interviewede flere af dem.

Et eksempel: Jonas instruerede Emil efter sin egen nedskrevne instruktion, og Emil gjorde præcis, hvad der blev sagt - og ikke andet. Det gav anledning til morskab, for Emil blev ikke instrueret om at tage tandbørsten ud af vandstrålen og føre den op i munden, så han var nødt til at børste tænder med hovedet nede i håndvasken og inden under vandstrålen.

"Den episode er et eksemplarisk billede på, at samspillet mellem de to elever gjorde, at Jonas gav feedback til sig selv om sin egen instruktion, da det blev tydeligt for ham, at visse elementer manglede for at instruktionen kunne gennemføres uden mundtlig korrektion", skriver Emilie Spanget. På samme måde fortæller hun om elever, der gjorde andre spændende erfaringer, der fik dem til at tale om og tænke over, hvordan deres tekster fungerede. Men der var også et par stykker, hvor den skriftlige instruktion passede perfekt, så bevægelsesaktiviteten ikke føjede noget til, og der var elever, som det kneb gevaldigt med at bruge instruktionen, så der ikke kom sammenhæng mellem fagligt indhold og bevægelsesøvelsen, fortæller hun.

Empirien viser, at de fleste elever fik noget ud af at udføre deres instruktionen gennem kropslig aktivitet. "Men det er et spørgsmål, om alle elever har lige stor gavn af at benytte bevægelse, så kropslig intelligens bliver tilgodeset", siger Emilie Spanget.  "Der var elever, hvor aktiviteten ikke havde positiv virkning på deres forståelse af det faglige indhold, og en enkelt formåede ikke at overføre de erfaringer, han gjorde sig, til videre selvregulering", siger hun. To elever oplevede, at aktiviteten var overflødig, fordi alt fungerede perfekt, men det kan vel diskuteres, om ikke bevægelsen alligevel var relevant for dem, for der opstod jo en summativ evaluering, da de tjekkede deres instruktion igennem i praksis", siger hun.

Bevægelse skal understøtte fagets formål

For at bevægelse har faglig relevans i undervisningen, skal den understøtte elevernes muligheder for at opnå kompetencer, der er beskrevet i fagets formål, siger Emilie Spanget Rasmussen i sin konklusion. Det var tilfældet i hendes case med en 3.klasse, mener hun.

"Bevægelsen udgør her en modalitet af et samlet multimodalt udtryk i form af den skrevne tekst, den mundtlige instruktion og den praktiske udførelse. Selv om bevægelsen som modalitet ikke havde relevans for de på forhånd opstillede mål for undervisningen, havde aktiviteten relevans i forhold til den tekstlige kohærens", skriver hun.

Casen viser et afgrænset billede af en faglig relevant bevægelse og er et eksempel på, hvordan elevers faglighed kan understøttes gennem bevægelse, mener hun. Men man skal være klar over, at udbyttet for de enkelte elever afhænger af deres potentielle niveau. Det gælder både for elever, hvor det er for vanskeligt at få undervisningens faglige indhold til at passe med bevægelsesaktiviteten, og for elever, der har forstået det faglige indhold, så bevægelsen bliver unødvendig, siger hun.

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Faglig relevant bevægelse

                          

Powered by Labrador CMS