"Forliget om gymnasiereformen med nye adgangskrav fremstår uklart  - lidt som hvis du stikker hånden ned i en sø og plumrer rundt i vandet, til du ikke længere kan se bunden".

Sådan udtrykker UU-vejleder siden 1995 og blogger på folkeskolen.dk, Erik Sønderlev fra UU Center Syd sig blandt andet om den efter hans opfattelse uigennemsigtige og indviklede forligstekst om en ny gymnasiereform. Forliget blev indgået i fredags mellem blå blok, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, mens Enhedslisten og Alternativet står udenfor.

I stedet for regeringens oprindelige udspil med et adgangskrav på 4 i matematik og 4 i dansk, er der med forliget indført en række andre stramninger, for eksempel krav om 02 i dansk og 02 i matematik, men så skal eleverne derudover have karaktergennemsnit på 5 ved parathedsvurderingen i 8. og 9. klasse - for at kunne blive optaget mod tidligere 4.  Derudover er der en række yderligere reguleringer og undtagelser. Og nu skændes forligspartierne højlydt om, hvad de egentlig har indgået forlig om.

Parterne står så langt fra hinanden, at Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, ifølge Altinget  tirsdag nu direkte opfordrer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at "træde i karakter" og gøre rede for de nye og ikke helt enkle adgangskrav.

Sådan øger gymnasiereformen presset på folkeskolen

Især hæfter Erik Sønderlev sig som UU-vejleder ved et eksempel på stramningen med, at eleverne nu skal have et gennemsnit på 5 i standpunktskarakterer i både 8. og 9. klasse (mod tidligere 4). Desuden skal eleverne have et gennemsnit på mindst 3 ved afgangseksamen for at kunne komme i gymnasiet. Med denne form bliver den hidtidige afgangsprøve reelt til en afgangseksamen, hvilket også fremgår af forliget.

Rigidt kun at se på karaktererne

"Jeg synes, det bliver meget rigidt, hvis man alene ser på karaktererne. Førhen så man også på, hvordan pokker eleverne har opnået resultaterne. Der er elever, som sidder lidt tilbagelænet og ikke opnår særligt høje karakterer, fordi de måske er lidt trætte af folkeskolen. Men vi ved, at et miljøskift betyder meget for eleverne, når de kommer på gymnasiet, så begynder de at lægge kræfter i - vi ved, at de godt kan. Det får de sværere ved fremover".

Hvordan mener du?

"Hvis nogle elever har et 4-tal i gennemsnit ved parathedsvurderingen, så vil de fremover ikke kunne gå videre. Men det ville vi som UU-vejledere måske erklære dem parate til efter de nugældende regler, fordi vi jo kender dem, netop fordi vi ikke alene kigger på karaktererne", siger Erik Sønderlev og uddyber:

"Hvis elev går i 8. klasse skal han fremover have 5 i gennemsnit i standpunktskarakterer, men vi kunne sige: Sådan som han arbejder, er det ok med 4 eller 4,5. Vedkommende ville altså godt kunne klare sig i gymnasiet.  Derfor kan karakterer virke rigide", siger Erik Sønderlev.

I reformen er der en del redningsplanker for elever, der hænger lidt - hvis de for eksempel får 02 i gennemsnit ved eksamen, skal de til en vejledningssamtale.

"Det bliver lidt vanskeligt"

Hvordan har du det med at skulle forklare reglerne for eleverne?

"Det bliver lidt vanskeligt. Så skal man sige: Hvis I ikke opnår denne karakter, så skal I blot opnå dette - eller dette. Og hvis I heller ikke opnår det, så skal I bare lige forbi mig og sige: "Jeg vil egentlig gerne på gymnasiet", siger Erik Sønderlev.

"Jeg skal altså forsøge, at tale dem til "fornuft", men måske sidder de blot og venter på, at samtalen skal slutte, så de kan gøre som de vil", siger UU-vejlederen.

Erik Sønderlev er som UU-vejleder enig i, at der skal stilles krav til de unge.

"Jeg synes bestemt, at de unge skal have evnerne for at kunne på gymnasiet eller for at begynde på en erhvervsuddannelse", siger UU-vejlederen.

Over for Folkeskolen og folkeskolen.dk har flere unge givet udtryk for, at de synes, at vejledningen i folkeskolen er alt for dårlig. Der er de senere år skåret kraftigt ned på vejledningen. Erik Sønderlev har på sin blog på folkeskolen.dk fremhævet problemerne med, at UU-vejlederne på grund af den nye vejledningslov ikke længere kan have individuelle samtaler eller gruppesamtaler med de uddannelsesparate unge. Og så kan det blive meget svært at udfordre dem, mener han. 

Uddannelsesudvalget skal udfordres

"Jeg ville ønske, vi kunne få tid til den gode vejledning", siger Erik Sønderlev. Han medgiver, at der nok er kollektiv vejledning, men fremhæver, at en hel del elever ikke tror, at det er dem, UU-vejlederne taler til: "Ikke før vi tager dem om kinderne, vender deres hoved, insisterer på øjenkontakt, siger deres navn og fortæller dem, at lige nu er det også dig, jeg taler til", mener Erik Sønderlev.

Dagbladet Politikens satiriske rubrik At Tænke Sig udlagde tirsdag forligstekstens betydning for de unge i folkeskolen således: "Undervisningsminister Ellen Thrane Nørby oplyser, at alle, der forstår de nye adgangskrav til gymnasiet, vil bliver optaget."