I Odense har man hidtil sagt, at skolerne er velkomne til at ansøge Børn- og Ungeudvalget om lov til kortere skoledage, men endnu har ingen skoler fået ja. Fremover vil skolerne selv kunne bestemme - de skal bare lige vente et år. For fra skoleåret 2017/18, må skolelederne selv bestemme, men indtil da er døren lukket helt i. Det besluttede børn- og ungeudvalget i Odense i sidste uge.

Det skete på et møde, hvor udvalget tog stilling til endnu to ansøgninger fra skoler om at gøre skoledagen kortere. Begge ansøgninger blev afvist, og samtidig besluttede udvalget at lukke helt ned for kommende ansøgninger. Men fra skoleåret 2017/2018 bliver det op til skolelederne selv at bestemme, om skoledagen afkortes for i stedet at indføre timer med to voksne.

Odense fortsætter med nej til kortere skoledage

Det er fordi, at eventuelle beslutninger om at gøre skoledagen kortere vil bygge på et bedre grundlag, hvis skolerne først får mulighed for det om et år, fortæller børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

"Som rådmand og formand for Børn- og Ungeudvalget ser jeg det som min pligt både at tænke langsigtet, når det er på sin plads, og være uddelegererende, når det er det mest optimale. I dette tilfælde har jeg ment, vi i første omgang skulle give folkeskolerne en chance for at udvikle den længere og mere varierede skoledag, så de kunne få greb om den understøttende undervisning", skriver hun i en mail til folkeskolen.dk.

Rådmand: Tre år er passende

Når elever og lærere påbegynder skoleåret 2017/2018, vil det være tre år siden, at reformen blev indført, og det mener rådmanden "må være en passende længde til indkøring af så omfattende en reform".

"Vi ønsker at være sikre på, at det bliver gjort af pædagogiske årsager, og ikke af økonomiske. Men når den periode er overstået, så er skolelederne og forældrebestyrelserne de mest kompetente til at vurdere, hvordan undervisningen helt konkret skal tilrettelægges, og derfor skal beslutning ligge hos dem", skriver hun.

S om Odense-nej: 20 udfordrede elever i to klasser er normalt 

Dansk Folkepartis medlem af udvalget i Odense Alex Ahrendtsen, der også er partiets undervisningsordfører på Christiansborg,  forstår slet ikke logikken i, at flertallet i udvalget har valgt at sige nej det næste år, men samtidig sige, at skolelederne ved bedre end politikerne om et år.

"Det er fuldkommen fjollet, og det har jeg også sagt til dem. Man kunne lige så godt gøre det nu. Der er ingen grund til at vente. Men det er trods alt en forbedring, at man giver lov om et år, fordi tidligere har de fuldstændig afvist at gøre noget", siger han.

S: Ansøgninger har ikke været spild

Han stemte for at give ja til Tingløkkeskolen og Højby Skole, som begge ønskede at korte skoledagen for to klasser med to timer næste skoleår. Men det blev afvist af resten af udvalget, og derfor har fem skoler sammenlagt fået nej til deres ansøgninger.

Og med udvalgets beslutning om helt at lukke for ansøgninger i et år, undrer Alex Ahrendtsen sig over, hvorfor udvalget ikke tidligere har afvist, at kortere skoledage kan komme på tale foreløbig og derved spare skolerne for den tid, de har brugt på deres ansøgninger.

Odense går imod: Afviser skolers ønske om kortere skoledage 

Men det har slet ikke været spild af tid for skolerne, mener det socialdemokratiske medlem Dorte Hjertsted Boye. For udvalget har været åbne over for muligheden for, at de ville acceptere ansøgninger, fortæller hun.

Havde det ikke været sparet skolerne den tid, de har brugt til at lave en ansøgning, at I fra starten havde sagt, at vi ikke giver lov, som I nu har besluttet?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Der kunne jo have været en ansøgning, som vi havde accepteret. Så er dit næste spørgsmål sikkert, hvordan den kunne have set ud? Det ved jeg ikke, men vi har ikke set den", siger Dorte Hjertsted Boye.

Mange udfordringer for afviste klasser

Hun og udvalget sagde denne gang nej til blandt andet Tingløkkeskolen. Her ønskede skolen at gøre skoleugen to timer kortere for skolens kommende to 8.-klasser. Af skolens to ansøgninger fremgår det, at "en meget stor andel af eleverne i de to klasser er udfordrede både fagligt, sprogligt, dyslektisk, kognitivt, fysisk, socialt og indlæringsmæssigt", som forvaltningen opsummerer. Begge klasser har samtidig "en gruppe af meget dygtige elever, som trænger til og har behov for opmærksomhed og anderledes udfordringer". Skolebestyrelsen angiver, at de bakker enstemmigt op om skolens ansøgning, og skoleleder Annette Jørgensen skriver, at timer med en ekstra voksen vil "højne kvaliteten betydeligt".

To ud af tre kommuner har åbnet for kortere skoledage 

På Højby Skole kæmper skolens kommende 5.b og 6.b blandt andet med "utryghed mellem eleverne", og at "håndteringen af de urolige og socialt udfordrede elever i timerne betyder, at de fagligt svage elever ikke kan understøttes i ønskelig grad".