Hvad var der galt? Jeg læste punkterne på plakaten (link til plakaten ligger under kilder):

I pkt. 4 stod der ”… og jeg formulerer overordnede læringsmål for året. Det giver mig overblik”.

I pkt. 5 stod der ”i fagteamet hjælper vi hinanden med at formulere læringsmål og planlægge” – ved siden af dette talebobler med ”Aktiviteter” – ”Evaluering” – ”Læringsmål” – ”Tegn på læring”

I pkt. 6 stod der ”på emu.dk kan jeg finde mere inspiration”

I pkt. 7 stod der ”Der skal ikke være for mange læringsmål … og de skal være tydelige”

I pkt. 8 stod der ”Jeg skal inddrage mine elever, så de bliver engagerede ...”

I pkt. 9 stod der ”… og vælge undervisningsaktiviteter, der både passer til læringsmålene og eleverne!”

Det virker da tilforladeligt, gør det ikke?

Men det er det ikke!

Det er i strid med folkeskolelovens §18 stk. 4, når lærerne i fagteamet overordnet planlægger læringsmål for flere klasser ad gangen. Dermed inddrages eleverne ikke i fastlæggelse af mål. Jeg kunne svagt huske, at det blev betonet i den tidligere vejledning ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning” fra 2014, at målene skulle fastsættes sammen med eleverne, så de forstod dem, med samtidig henvisning til folkeskolelovens §18 stk. 4.

Aha, så var plakatens budskab både i strid med folkeskolelovens §18 stk. 4 – men OGSÅ i strid med ministeriets egen vejledning!??

”Hmm – kan det nu passe”, tænkte jeg, og klikkede på linket til vejledningen. I den nye vejledning ” Læringsmål – Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen fra 2016 måtte jeg sande, at der var ”sket noget” siden sidste vejledning. For nu var der pludselig lagt op til, at lærerne overordnet skulle definere fælles læringsmål som ”eleverne forstod”. Hov!

Jamen, så måtte jeg jo tjekke efter i den tidligere vejledning fra 2014. Men hvad nu? Linket til vejledningen virkede ikke længere! Jeg iværksatte straks en Google søgning, men ak og vé, det var ikke muligt at finde vejledningen. Dét synes jeg godt nok er mærkeligt.

Nåh, med gode Facebook venners hjælp lykkedes det mig at fremskaffe vejledningen fra 2014, og jeg vil senere redegøre for et vigtigt skifte og for inkonsistens og modsigelser. For at underbygge min redegørelse, vil jeg først indsætte citater fra de to vejledninger, jeg har sammenlignet imellem og komme med kommentarer i parenteser:

Fra 2014: Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning

Fra 2016: Læringsmål – Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen

I ” Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning” 2014 fremgår det på side 10:

” Nedbrydning og operationalise­ring af læringsmål

Det har afgørende betydning for resultaterne af læringsmålstyret undervisning, at Fælles Mål opdeles, omformes og omsættes til tydelige og for eleverne for­ståelige mål. Læreren skal derfor nedbryde Fælles Mål til konkrete mål for det enkelte undervis­ningsforløb. Det vil sige mål, der er tilpasset eleverne, som angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og som kan forklares og gøres tydelige for eleverne." 

(hvis læreren skal have mål for undervisningen som er tilpasset eleverne, kan dette kun lade sig gøre, hvis målene enten er meget generelle og/eller på et lavt niveau og/eller, at læreren skal fastlægge dem sammen med eleverne).

Der står senere: 

”Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 4, at den enkelte elev skal inddrages i processen med at fastsætte de mål, eleven skal arbejde hen imod. Samtidig er der i lovens § 13 b, stk. 1 krav om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på dette.” 

(her er der en tydelig kobling mellem folkeskolelovens §18 stk. 4 – konsekvensen er, at eleverne skal inddrages i samarbejdet om fastlæggelse af mål. Både fordi man sikrer, at de forstår målene – men også fordi §18 stk. 4 har direkte rod i formålsparagraffen, dvs. at eleverne skal samarbejde (lovtekst) med hhv. lærere og pædagoger om FASTLÆGGELSE af målene). Delen med elevplan er interessant nok i sig selv (her kan mål både være læringsmål, men også generelle mål, kompetencemål m.m.) – men indgår ikke i dette indlæg).

Så sker der et væsentligt skifte!

I ” Læringsmål – Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen” fra 2016 fremgår der på side 8:

”Fælles Mål er obligatoriske, nationale mål for, hvad eleverne skal lære inden for et eller flere år. Læreren omsætter Fælles Mål til læringsmål for det konkrete undervisningsforløb. Læringsmålene for et forløb bliver dermed skridt på vejen til at nå Fælles Mål. Læringsmålene er et redskab, du som lærer kan bruge til at skabe fokus på, hvad klassens elever skal lære i det forløb, der planlægges. De omsatte læringsmål for et forløb skal derfor være tilpasset dine elevers forudsætninger samtidig med, at de sigter mod Fælles Mål. Læringsmålene kan også hjælpe dig med at tydeliggøre for eleverne, hvad de skal lære. Det kan eksempelvis gøres ved at forklare læringsmålene i forståelige formuleringer for eleverne. Det kan hjælpe eleverne med at holde fokus på, hvad deres næste skridt på vejen skal være, for at de når det, de skal lære.”

På side 9 fremgår der endvidere:

”De opstillede læringsmål er retningsgivende for læreren i arbejdet med forløbet og hjælper med at holde fokus på, hvad det er hensigten, at eleverne skal lære.” og

”Antallet af læringsmål for et undervisningsforløb afhænger af omfanget og kompleksiteten af forløbet. Ministeriet anbefaler cirka 3- 4 læringsmål for et undervisningsforløb på 12 lektioner, da for mange læringsmål kan gøre det svært at følge op på og evaluere, i hvilket omfang eleverne når målene. For at skabe et tydeligt fokus i forløbet kan læreren overveje, hvor mange færdigheds- og vidensmål, der arbejdes frem imod i forløbet.” og

”Læringsmålene for undervisningsforløbet tager udgangspunkt i hele klassen - ikke den enkelte elev. Når læreren skal differentiere undervisningen ud fra elevernes forudsætninger, kan læreren tage udgangspunkt i sine formulerede tegn på læring, som anvendes til at observere elevernes læringsudbytte undervejs i forløbet. Herefter kan læreren differentiere valg af opgaver, vejledning m.m. ud fra, hvor langt eleven er nået i sin målopfyldelse i forhold til læringsmålene. Læreren kan med fordel inddrage eleverne i processen med at konkretisere de læringsmål, eleverne skal arbejde hen imod, for eksempel i forhold til aktiviteter og emner. Inddragelsen kan hjælpe læreren med at gøre det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål.”

På side 12 fremgår der:

”Læringsmål skal være tydelige – også gerne for elever og andre, som er involveret i elevernes læring. Præcise og konkrete læringsmål er afgørende for, at læren kan foretage en vurdering af, i hvilket omfang eleverne har nået læringsmålene.”

På side 13 fremgår et eksempel på hvad som betegnes som et godt læringsmål:

” Eleverne kan forklare karakteristika ved insekter.” (er det et klart og tydeligt læringsmål for elever i indskoling og mellemtrin? Hvad er karakteristika eksempelvis, hvad betyder det?)

Et væsentligt skifte ses på side 21:

”Herefter omsætter læreren det eller de valgte mål til læringsmål for det undervisningsforløb, der planlægges. Det sker på baggrund af, at læreren gennem formative evalueringer vurderer, hvor eleverne befinder sig i forhold til det eller de mål, som undervisningsforløbet sammen med andre forløb sigter mod. Dernæst operationaliseres læringsmålene og læreren opstiller tegn for læring med henblik på at gøre elevernes læring tydelig - også gerne for eleverne.”

(bemærk, at læreren alene fastlægger læringsmål og det nu er ud fra tegn på læring, at læringen angiveligt skal gøres tydelig).

På side 24:

”På baggrund af vurderingen af elevernes forudsætninger omsætter læreren Fælles Mål til få, præcise og realistiske læringsmål for eleverne i arbejdet med det kommende undervisningsforløb”

(for at kunne gøre dette, skal læreren altså tage udgangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og kan dermed ikke anvende nogle overordnede generaliserede mål da de ikke vil være baseret på vurdering af elevernes forudsætninger).

På side 25:

”Læringsmålene kan med fordel forklares for eleverne, så de kender målene, forstår dem, og selv kan medvirke aktivt til at nå dem. Det kan bidrage til, at de får ejerskab til målene.”

(bemærk, eleverne inddrages ikke i målfastlæggelse).

På side 25:

Eksempler på omsatte læringsmål:

”Eleven kan finde, skelne og anvende appelformerne logos, etos og patos i de tre artikler og i eget debatindlæg. • Eleven kan finde, skelne og anvende generaliserings- og ekspertkneb i forskellige argumenterende tekster”

(kan man forvente, at elever, forældre, pædagoger og andre ikke-faglige kan forstå begreber som ”appelformer, logos, etos, patos, generaliserings- og ekspertkneb og argumenterende tekster?)

…

Der findes ganske givet flere eksempler, jeg har blot medtaget nogle.

Mangler der ikke noget i vejledningen fra 2016?

Jo, der mangler noget. Nemlig henvisningen til folkeskolelovens §18 stk. 4.

Hvad sker der? 

Jeg vil i det følgende redegøre for, hvilket skifte der er sket, og komme med eksempler på inkonsistens og modsigelser i vejledningen:

Henvisningen til, og forankring i forhold til folkeskolelovens §18 stk. 4 er fraværende, både direkte (der henvises ikke til den i vejledning fra 2016) men også, at læringsmål ikke længere skal fastsættes (ifølge lovteksten står der faktisk FASTLÆGGES) sammen med eleverne, men skal være ”klare og tydelige, så elever forstår dem” og fastsættes af læreren. Dermed inddrages eleverne ikke længere i fastlæggelse af læringsmålene, hvilket er i strid med folkeskolelovens §18 stk. 4, og tillige i strid med vejledningen fra 2014!

Vejledningen fra 2016 ift. plakaten indeholder inkonsistens og flere modsigelser, hvoraf jeg vil nævne nogle eksempler:

MODSIGELSE: Læringsmål fælles for teams vs for klasser

” De omsatte læringsmål for et forløb skal derfor være tilpasset dine elevers forudsætning” og

”På baggrund af vurderingen af elevernes forudsætninger omsætter læreren Fælles Mål til få, præcise og realistiske læringsmål for eleverne i arbejdet med det kommende undervisningsforløb” og

”Det sker på baggrund af, at læreren gennem formative evalueringer vurderer, hvor eleverne befinder sig i forhold til det eller de mål, som undervisningsforløbet sammen med andre forløb sigter mod.”

Det er ikke muligt, hvis hele lærerteamet jf. plakaten fra Undervisningsministeriet skal fastlægge læringsmål for hele årgangen, da elevernes forudsætninger umuligt kan være det samme for alle klasser.

MODSIGELSE: Beskrivelser af læringsmål

Læringsmål skal være ”få, præcise, klare, konkrete, tydelige, realistiske, gælde for hele klassen, så elever forældre pædagoger og andre kan forstå dem” ifølge vejledningen.

Men samtidig kommer der eksempler på læringsmål om ”insekters karakteristika, appelformerne logos, etos og patos, generaliserings- og ekspertkneb i forskellige argumenterende tekster”.

Men – harmonerer det med intentionen? Og kan man forvente, at elever, lærere, pædagoger og andre kan forstå dem? Vil det være befordrende for den sociale arv, når forældre derhjemme bliver præsenteret for eksempler på de nævnte læringsmål?

INKONSISTENS: Læringsmål og forbindelse til ”måling af progression”

Læringsmål skal gælde for hele klasser, men de skal også være ”få, præcise, klare, konkrete, tydelige, realistiske etc”. Samtidig skal man kunne foretage formativ evaluering, for at vurdere elevernes niveau. Og med læringsportalerne har man endda en forventning om, at man kan ”måle progressionen af elevernes læring”.

At dette er én stor selvmodsigelse – målene kan ikke både gælde hele klasser, men også være få, præcise, klare, konkrete, tydelige, realistiske OG samtidig have en forventning om, at der kan ”måles ift. Progressionen”. Konsekvensen vil være, at det politiske ønske om målstyring vil være baseret på fluffy målsætninger som defineres som fælles læringsmål, hvor de enkelte lærere og fagteams må kæmpe for at definere nogle mål som alle elever i klasser må kunne opfylde, og dernæst vurdere subjektivt, om målene er nået, og i hvilket omfang. Dermed er hele grundlaget for ”måling af progression” en illusion.

MODSIGELSE: Folkeskoleloven

Som rosinen i pølseenden; henvisning til folkeskoleloven, specifikt §18 stk. 4 er fraværende i vejledningen fra 2016, både direkte, men også indirekte, idet eleverne ikke længere skal inddrages i fastlæggelse af målene, men at de skal fastlægges af læreren (vejledningen) eller af fagteams/læreren (plakaten).

KONKLUSION:

Både den nye vejledning fra 2016 ”Læringsmål – Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen” og plakaten fra Undervisningsministeriet er udtryk for, at der hersker inkonsistens, modsigelser som tillige er i modstrid med folkeskoleloven. Det giver det indtryk, at vejledningen er et kludetæppe, skrevet af flere aktører, uden konsistens, sammenhæng og forankring ift. Folkeskoleloven. Plakaten fra Undervisningsministeriet er en skærpelse i forhold til problematikken, idet fagteams skal fastlægge læringsmål, uden hensyntagen til elevernes inddragelse eller vurdering af elevernes niveau. Desuden er der flere eksempler på læringsmål i vejledningen, som man aldrig vil kunne forvente hverken elever, forældre, pædagoger eller andre kan forstå, hvilket er i modstrid med intentionen.

Kilder:

http://www.emu.dk/sites/default/files/L%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf

http://www.emu.dk/modul/12-trin-i-arbejdet-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5l-plakat