Debat

Unge med et vanskeligt skoleforløb skal også have chance for at bestå afgangsprøverne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Burak begyndte i skole, var han allerede bagud på point. For det første er begge hans forældre kommet til Danmark i en relativt høj alder og har svært ved rigtigt at få fat om det danske sprog, så de taler tyrkisk i hjemmet. For det andet viste det sig, at Burak havde et høreproblem, som blev opdaget alt for sent.

Det siger sig selv, at et barn i den situation har svært ved at følge med i skolen. Gudskelov reagerede Burak udadvendt, så han blev temmelig besværlig. I timerne havde han svært ved at sidde stille. Han kunne ikke modtage en kollektiv besked, og efterhånden blev han mere og mere urolig og havde mange konflikter med både kammerater og lærere. Ofte kontaktede skolen hans forældre for at få deres opbakning til et frugtbart samarbejde omkring Buraks skolegang. Men lige meget hjalp det, og den skæve skolestart resulterede i, at Burak blev visiteret til at gå i specialklasse. Som han selv siger det: ”Mine forældre kunne kun sige ja.”

I specialklassen var der få elever og flere lærere. Og efter noget tid begyndte Burak at få skuldrene ned på plads. Og hans høreproblem blev opdaget og behandlet, så han fik normal hørelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Så kom der sprog på. Og ro på. Og Burak begyndte reelt at kunne modtage undervisning. Men han var jo meget bagud fagligt, så selv om det er gået støt fremad, er Burak, nu hvor han går i 9. klasse stadig bagud med nogle af fagene i forhold til sin alder. I dansk er han kommet så langt, at han nu har været til afgangsprøve i skriftlig fremstilling, retskrivning og læsning. Og han regner med at få rimelige karakterer. Han ligger ikke i toppen, men han ligger heller ikke helt i bunden.

Burak har udviklet sig til en moden og ansvarlig ung fyr, som har ambitioner om en god uddannelse, så han kan klare sig selv og bidrage til samfundet. Der er bare det problem, at han endnu ikke opfylder adgangskravene til at komme ind på en erhvervsuddannelse. Han har planlagt at satse hårdt på matematikken i 10. klasse, så han også kan bestå den. Men han mangler også prøven i mundtlig dansk – og den skal han såmænd nok klare, hvis han hænger i og ikke behøver koncentrere sig lige så meget om det skriftlige.

Men her støder han som en del andre elever på den mur, der hedder, at alle fagets fire dele skal tages i samme år for at give adgang til uddannelse. Han er altså nødt til at tage de tre danskprøver en gang til næste år samtidig med, at han skal arbejde med det mundtlige plus både skriftlig og mundtlig matematik.

Det er lige netop denne omstændighed, der kan få læsset til at vælte. Elever med særlige vanskeligheder har brug for at kunne koncentrere sig om færre fag ad gangen, hvis det skal lykkes. Og det skal det da. Alt andet vil være tåbeligt.

Derfor vil jeg opfordre Ellen Trane Nørby til at se på mulighederne for at gøre reglerne for folkeskolens afgangsprøver mere fleksible, sådan at prøverne kan aflægges i det tempo, eleverne er parate. Unge som Burak skal også have en fair chance for at bestå afgangsprøverne og dermed få adgangsbilletten til en uddannelse.Vi skal ikke begrænse vores unge allerede i folkeskolen. Alle fortjener en chance.

Powered by Labrador CMS