Man kan ikke have været i tvivl om, at det her var et meget vigtigt punkt for DLF og LC, fremførte lærernes advokat Peter Breum om drøftelsen af lærernes tidsforbrug til forberedelse.

Arbejdsretten: Har KL brudt loyalitetspligten?

Da KL sendte besked til kommunerne om, at skolelederne ikke behøver at sætte konkret timetal på lærernes forberedelse, brød KL så loyalitetspligten? Det tager Arbejdsretten endelig stilling til i juni.

Publiceret

hovedforhandling i arbejdsretten

Dommere ved en hovedforhandling i Arbejdsretten er et medlem afArbejdsrettens formandskab som retsformand samt tre ordinæredommere eller suppleanter fra henholdsvis arbejdsgiver- oglønmodtagerside.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Lærernes Centralorganisation (LC) som har taget initiativ til sagen, som i går udspillede sig i Arbejdsretten i København. LC's advokat Peter Breum krævede, at KL skal anerkende, at der er sket et brud på den hovedaftale, som lægger rammerne for samarbejdet mellem Lærernes Centralorganisation og KL og betale en bod. 

I proceduren sidst i det 4½ timer lange møde i retten i går fremførte Peter Breum blandt andet, at KL vidste, at netop det, at lærerne skulle have en drøftelse med skolelederne om "det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver", var meget vigtigt for lærernes forhandlere.

I dag mødes KL og DLF i Arbejdsretten

"Derfor er der en udvidet loyalitetspligt. Man kan ikke have været i tvivl om, at det her var et meget vigtigt punkt for DLF og LC", sagde Peter Breum, da han argumenterede.

Forberedelsen er kardinalpunkt for lærerne

Han henviste til undersøgelser fra Danmarks Lærerforening og fra Det

nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse (Kora), som viser, at lærerne presses af for lidt forberedelsestid. Og han påpegede, at mange skoleledere i deres egen planlægning skønner, hvor meget forberedelsestid, hver enkelt lærer har brug for - hvorfor skulle de så ikke drøfte det med læreren? Han understregede, at der i formuleringen i bilaget ikke er tale om bindinger på lærernes tid.

"Det er et udtryk for, at man skal have en drøftelse af det forventede tidsforbrug. Det er ordet tidsforbrug, man nu forsøger at løbe væk fra med 100 kilometer i timen", sagde han.

"Hvis man ikke får noget at vide om tidsforbruget, så bliver det ren fiktion at tro, man kan have en meningsfuld dialog om det her. De her ord har en bestemt betydning. Man var enig om, at der var tale om en drøftelse af et tidsforbrug - det er den eneste måde, man kan forstå de ord på", lød et andet af advokatens argumenter.

Arbejdsretten: OK15-forhandlinger gennemgåes grundigt

KL's advokat: Kommunerne må have metodefrihed

KL's advokat Jørgen Vinding argumenterede for, at uenigheden slet ikke burde føre til en arbejdsretssag.

"Baggrunden er - sagt med mine ord - at KL har en anden opfattelse af forståelsen af ét af 15 punkter i et politisk papir", sagde Jørgen Vinding og argumenterede for, at en sådan uenighed ikke kan kaldes brud på hovedaftalen. "Så får vi travlt, hvis man hver gang man har sådan en sag, skal konstatere hovedaftalebrud", sagde han og fortalte, at der ikke findes tidligere eksempler på, at man er endt med sådan en arbejsretssag, som DLF/LC førte mod KL i går.

"Man kunne vælge at sige, at den her sag ikke har en eksistensberettigelse, eller man kan betræde ny grund. Jeg vil anbefale det første".

Arbejdsretten skal løse uenighed om forberedelse

Han afviste, at KL brød loyalitetspligten, da KL sendte brev med deres tolkning af arbejdstidsbilaget ud til egne medlemmer.

"KL orienterer kommunerne om, at papiret eksisterer. KL tillader sig så at sige til kommunerne, at når LC siger, der skal lægges et budget, så er kommunerne ikke enige i det", siger Jørgen Vinding og uddyber, at KL senere sendte et notat med tre eksempler på, hvordan skolelederen kan håndtere den drøftelse med læreren, som bliver beskrevet i arbejdstidsbilagets punkt 3. Et af eksemplerne var, at lederen giver et skøn for, hvor mange timer læreren skal bruge til forberedelse og de øvrige opgaver.

"Man siger meget detaljeret, at man skal tage den dialog. Én måde at gøre det på, er den måde, som LC siger, men der er også andre måder. Der er metodefrihed", lød argumentet fra Jørgen Vinding. "Man må sige, at det er vanskeligt at se, hvori illoyaliteten ligger".

Dommerne kunne i går ikke sige præcis, hvornår der kommer en afgørelse, men de forventer, at det sker i løbet af juni. 

Arbejdsretten: Dyb afgrund mellem Ziegler og Bondo

 

Powered by Labrador CMS