Skoleleder: Særligt begavede elever overses
Skoleleder Lars Lau Frederiksen, Ebeltoft, mener, at de særligt begavede elever overses, når fokus så ensidigt er rettet mod de svage elever. Skoleledernes formand mener, at det er vigtigt at folkeskolen beholder fokus på de svage elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsdifferentiering har siden folkeskoleloven af 1993 blev indført været et bærende princip, der skal sikre, at alle elever får passende udfordringer. Men skoleleder Lars Lau Frederiksen tegner et andet billede af virkeligheden - et billede, som på mange måder stemmer overens med den beretning om den særligt begavede Jesper, som månedsmagasinet Undervisere netop har bragt i augustnummeret. De højtbegavede elever overses eller misforstås alt for ofte, mener Lars Lau Frederiksen, som er leder på Skelhøjeskolen i Ebeltoft. Han har en stor interesse for de kvikke og særligt begavede elever, men han oplever sjældent, at andre skoleledere deler denne interesse.
"Opmærksomheden blandt skoleledere er på noget andet end de kvikke elever. Vi har årelange rutiner, der gør, at vi er gode til at hente de svage elever op, og der bruger vi al vores fokus og alle vores resurser," siger Lars Lau Frederiksen.
Anders Balle: Fasthold fokus på svage elever
Skoleledernes formand Anders Balle mener, det er vigtigt at fastholde opmærksomheden og resurserne på de svage elever.
"Vi skal hele tiden have fokus på dem, der har svært ved det, og det skal vi blive ved med," siger Anders Balle.
Alle elever skal selvfølgelig udfordres, som skoleloven kræver, mener han, men slår samtidig fast, at et særligt fokus på de dygtige elever vil gå ud over andre elever. Formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF mener, at lærerne hele tiden bliver bedre til at differentiere undervisningen efter elevernes behov, og at lærerne kan blive endnu bedre. Men hun understreger, at undervisning i fællesskabet også er en vigtig del af skolen.
"Det er væsentligt, at de kvaliteter, som enhedsskolen har for eksempel er, at meget dygtige elever lærer at arbejde sammen med elever, der ikke lærer ligeså hurtigt. Og det er en væsentlig faktor i alle elevers kompetenceudvikling", siger Dorte Lange.
Lars Lau Frederiksen og Anders Balle er enige med Dorte Lange i, at undervisningsdifferentieringen er en fornem udfordring. Men det er også en af de sværeste, mener de.
"Vi har haft undervisningsdifferentiering som parameter i folkeskolen i mange år. Det arbejder vi med, og det skal vi blive bedre til," siger Anders Balle.
