Debat

De nationale test 2016 - hvor galt står det til? (4)

I denne serie indlæg ser jeg på resultater og prøveforløb i de nationale test. Jeg har bemærket, at de første 3 opgaver i et profilområde har afgørende betydning for elevens resultat. I dette indlæg vil jeg komme med flere konkrete eksempler og overvejelser over, hvorfor disse uhensigtsmæssige prøveforløb opstår.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I de 65 elevresultater, jeg har kigget på, fandt jeg 8 elever, der havde besvaret de første 3 opgaver korrekt. Deres prøveforløb ses i diagrammet.

Elev A fik resultatet 57 ved af svare korrekt på 27 % af 22 opgaver

Elev B fik resultatet 81 ved af svare korrekt på 45 % af 29 opgaver

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Elev C fik resultatet 89 ved af svare korrekt på 43 % af 23 opgaver

Elev D fik resultatet 97 ved af svare korrekt på 56 % af 11 opgaver

Elev E fik resultatet 99 ved af svare korrekt på 67 % af 9 opgaver

Elev F fik resultatet 99 ved af svare korrekt på 71 % af 7 opgaver

Elev G fik resultatet 100 ved af svare korrekt på 88 % af 8 opgaver

Elev H fik resultatet 100 ved af svare korrekt på 100 % af 5 opgaver

Den heldige prøvestart med 3 rigige opgaver betød for disse elever, at deres estimerede dygtighed lå omkring 97 ved fjerde opgave. Svarede den estimerede dygtighed til elevernes reelle dygtighed, ville man kunne se dette i besvarelsen af deres efterfølgende opgaver. Elevernes estimerede dygtighed er nemlig det niveau, hvor eleven kan svare 50 % af opgaverne.

For elev E og elev F er den estimerede dygtighed tilsyneladende nået. De får 6 og 4 opgaver efter opgave 3 og svarer korrekt på præcis 50 % af disse opgaver, der er uddelt på den estimerede dygtighed.

Men resten af eleverne viser ikke tegn på, at den estimerede dygtighed er nået. Fire af eleverne svarer korrekt på 16-38 % af de opgaver, der er uddelt på estimerede dygtighed. To af eleverne svarer korrekt på 80-100 % af de efterfølgende opgaver.

Summa summarum

Ser man på elevernes prøveforløb, så fremstår det tydeligt, at det er klogest ikke at svare på for mange opgaver. Elev A, B, og C, der har svaret på mange opgaver, er også de elever, der har fået det mindst fordelagtige resultat. (Alle 8 elever har dog klaret sig godt, og ligger over middel.)

De nationale test ser ud til særligt at tilgodese de elever, der ikke begår fejl i de først tre opgaver i et profilområde. Og de elever, der arbejder langsomt. Og de elever, der henter hjælp til at gennemtænke en vanskelig opgave, frem for at prøve selv og risikere at lave fejl.

Lærere der ønsker gode resultater

Lærere, der ønsker, at deres elever skal præstere højt ved de nationale test, kan indprente deres elever disse principper for testene - Spørg om hjælp. Tænk dig grundigt om. Hold pauser undervejs. Svar ikke på for meget, det er rigeligt med 3 gange 8 opgaver.

Men lærere vil da ikke forsøge at sikre deres elever gode resultater? Mon ikke de hellere vil have ris end ros fra forældre og ledere. Hvem vil ikke gerne have en rar besked over et godt resultat frem for at høre fra en bekymret forældre?

Opgaver der bliver brugt mange gange

I alle 8 prøveforløb indgår en særlig opgave med sværhedsgrad 82 som opgave nummer 3. Der er tale om den samme opgave for alle 8 elever. Jeg vil tro, at alle elever, der svarer rigtigt på de 2 første opgaver i et prøveforløb, vil møde netop denne opgave.

Der er en del opgaver, der bliver brugt mange gange. Omkring seks opgaver bliver brugt af 5 elever, Og et lignende antal af 4 og 3 elever.

I rapporten om de nationale tests reliabilitet fandt man, at elever, der klarer sig godt i de nationale test, har større sandsynlighed for at møde samme opgave, hver gang de deltager i testen, end elever, der klarer sig mindre godt. Det er samme fænomen, jeg ser her: Flere opgaver med meget høj sværhedsgrad går igen i mange prøveforløb.

Uretfærdig og uhensigtsmæssig

Det gældende adaptive princip i de nationale test ser ud til særligt at tilgodese elever, der ikke svarer på ret mange opgaver og ikke begår ret mange fejl. Ser man på forløbene for elev C og D - så ligger de meget ens ved opgave 11, men fordi elev C går videre og svarer på flere opgaver, som han ikke er helt sikker i,  så ender han med et dårligere resultat.

Det gældende adaptive princip betyder tilmed, at opgaver i toppen af opgavebanken tidligt kommer i brug i de individuelle prøveforløb. Allerede ved opgave nummer 4, kan man risikere at støde på opgaver med høj sværhedsgrad, og det betyder, at for mange elever sidder med opgaver af samme type som nævnt af TV2 fx ”Ilandsætning højbrynet vingær” uden at have tilstrækkeligt gode forudsætninger for at løse opgaverne på egen hånd.

Powered by Labrador CMS