Heldagsskolen Bornholm har et udgående team, der giver inklusions-support til almenskolerne på øen. Skoleleder Gert Andersen fortalte på konferencen Bæredygtig Inklusion i Vejle om brobygningen mellem specialskoler og almenskoler arrangeret af COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Fra efteråret 2015 til nu har Heldagsskolen Bornholm haft 60 opgaver med inklusionsstøtte.

"Vi har haft denne praksis i flere år, og nogle skoler benyttede tilbuddet, mens andre ikke gjorde. Samtidig hører vi, at inklusion er et stort problem ude på skolerne. Derfor søgte vi sidste år Undervisningsministeriet om penge til et projekt. Det giver god mening, at personalet fra Heldagsskolen kan hjælpe på almenskolerne - det kan være med trivselsforløb til hele klasser, små fif og værktøjer til medarbejderne og kursusvirksomhed", fortalte Gert Andersen.

Han understregede, at projektet også er vigtigt for Heldagsskolen, fordi det udvikler personalet dér.

Børnene er de inkluderende eksperter

Ministeriet har støttet projektet sammen med Bornholms regionskommune - og projektet fortsætter. Det bliver brugt godt og har rykket meget ude på skolerne, fortæller skolelederen.

Nyborg Heldagsskole og Hvidovre Kommunes specialtilbud Sporet har også udgående team, hvor lærere og pædagoger observerer og hjælper til at få en god inklusion på skolerne.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusionen til at lykkes

Tilbud skal være tilgængeligt

Det er vigtigt, at alle har stor kendskab til sådan et projekt, når det bliver iværksat, fremhæver Gert Andersen. Derfor har han været rundt til møder med centerchefen, skolelederne og på personalemøder på skolerne for at fortælle om tiltaget.

"Alle skal have hørt om tilbuddet, og det er vigtigt, at det er mig som Heldagsskolens leder, der fortæller, hvad vi kan tilbyde. Jeg kender medarbejderne og ved, hvad de kan hjælpe med. Det nytter heller ikke, at lærere og pædagoger på almenskolerne skal ringe til os for at bede om hjælp - for det kommer ikke til at ske. Vi skal være ude på skolerne, vi skal være let tilgængelige, for de ansatte når ikke at ringe til os i hverdagen. Derfor skal de udgående medarbejdere komme fast på skolerne".

Da han var rundt på skolernes personalemøder, spurgte han, hvor de ansatte oplever presset i hverdagen. De opgaver, som Heldagsskolens medarbejdere har haft i dette skoleår, fordeler sig med cirka en tredjedel interaktion i hele klasser, og endnu oftere handler det om interaktion mellem en elev eller elevgruppe og klassens lærer/team.

Special- og almenlærere uenige om graden af deres samarbejde

"Udgangspunktet for os er, at alle børn er sunde og reagerer på det, de udsættes for. Måske ved læreren ikke, at elevens bedstemor lige er død eller kender til den skilsmisse, der er på vej i familien. På Heldagsskolen holder vi elevsamtaler hver uge med alle. Vi ønsker at gøre det tydeligt for eleven, at vi gerne vil have en relation og derfor må vi vide, hvordan vi bedst kan hjælpe den enkelte", siger Gert Andersen.

Heldagsskolen Bornholm ændrer lidt på sit tilbud fra næste skoleår, fordi det har presset skolen, at de lige nu har otte medarbejdere, der giver udgående support. Det er for mange, så det vil fremover blive fordelt på færre personer.

"Vi har ansat tre faste årsvikarer til at dække arbejdet, men vores elever har også en voksen, som de bedst kan lide - og det er jo forskellige. Så otte, der har været regelmæssigt væk fra skolen, er for mange".

Vigtige observationer

Observationer er ofte det, der flytter noget i inklusionsarbejdet, fortæller repræsentanter fra de tre udgående team på konferencen. Og det er netop det, lærere og pædagoger på almenskolen ikke har tid til i det daglige arbejde.

"Ofte hører vi, at problemet i en klasse er en flok drenge, der larmer. Men når vi observerer, ser vi tit noget andet. Derfor er observationerne vigtige. Hvis lærerne så det, som vi ser under en observation, så ville de have løst problemet i klassen", siger Jeppe Dørup og Marianne Dixen fra Nyborg Heldagsskole.

En lærer fra Nyborg-folkeskolen Birkhovedskolen fortalte, at han blev meget overrasket over at finde ud af hierarkiet blandt eleverne i sin klasse. Det var ikke, som han havde troet. Efter besøget af teamet fra Nyborg Heldagsskole kunne han arbejde videre med det klassemøde, som han gerne ville starte i sin klasse.

Inklusion: Ikke lærernes skyld, det ikke lykkes

Der bør finde mere specialpædagogik sted på almenskolerne, sagde lektor ved DPU Lotte Hedegaard-Sørensen. Hun understregede i sit oplæg på konferencen, at man ikke skal diskutere almenpædagogik og specialpædagogik som to forskellige verdener, for det hører sammen.