De nationale test 2016 - hvor galt står det til? (3)
Det særlige ved det adaptive princip i de danske nationale test er, at de første 3 opgaver i et profilområde bliver tildelt med temmelig store spring i sværhedsgrad. Opgavernes sværhedsgrad stiger eller falder med 0,5 logittal afhængigt af elevens besvarelse. Først efter disse opgaver sker der en udregning af elevens dygtighed, og de senere opgaver bliver uddelt med betydeligt mindre spring i opgavesværhed
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2014 ændrede ministeriet det adaptive princip. Før havde der været tale om endnu større spring i opgavesværhed, og endnu flere opgaver med disse store opgavespring. For eleverne dengang, var det afgørende at komme fornuftigt fra start, for det var ikke muligt at indhente en dårlig begyndelse i et profilområde. (se fx her https://ing.dk/blog/fjern-tavshedspligten-omkring-de-nationale-test-i-folkeskolen-120803)
Annonce:
Nu har jeg kigget på alle resultater fra 2. årgang på min skole i profilområdet afkodning for at se, om der er tale om en fortsat tendens efter ændringerne i det adaptive princip i de nationale test. Er det sådan, at besvarelsen af de første 3 opgaver sætter rammerne for elevens prøveforløb og dermed det resultat, eleven kan få?
Diagrammet viser svarmønsteret på de 3 første opgaver i profilområdet afkodning i 2. klasse i relation til resultatet elevernes resultat på 100-skalaen. Der er tydeligvis en form for sammenhæng mellem disse to parametre. Fx: Ingen elever, der har svaret korrekt på de 3 første opgaver, har et resultat under 50.
Annonce:
Eleven markeret med rødt, har svaret rigtigt på de 3 første opgaver, men ender med et resultat under 60. Det er eleven fra mit første indlæg i denne serie, der fik et resultat på 57, men kun svarede korrekt på 27 % af de 22 opgaver, han fik tildelt. Det ser ud til, at kommer man godt fra start i de nationale test, så behøver man ikke at svare rigtigt på en særlig høj procentdel af opgaverne for at nå et flot resultat.
Hvorfor skal det være så vigtigt at komme godt fra start?
Som nævnt i et tidligere indlæg, så er det et vigtigt kvalitetsmål for testene at eleverne skal kunne svare rigtigt på 50 % af opgaverne. Men der er ikke nogen særlig grund til, at elever, der kommer godt fra start skal kunne score flotte resultater uden at svare rigtigt på ret mange opgaver. Hensigten er vel, at testen tilpasser sig eleverne igennem hele prøveforløbet.
Ser man på forholdet mellem svar og resultat for elever lyset af, hvordan de har svaret på de første opgaver, så finder man god sammenhæng mellem andelen af korrekte svar i hele prøveforløbet og det endelige resultat for de elever, der har svaret korrekt på 3 ud af 3 af startopgaverne. Det er samme type sammenhænge, man finder i almindelige blyant-og-papirprøver.
0 ud af 3 som start
De elever, der har svaret korrekt på 0 ud af de første 3 opgaver i profilområdet, har alle svaret korrekt på over 50 % af de samlede spørgsmål - uden at opnå et særlig højt resultat. En af disse elever har klaret 19 ud af 30 opgaver, og fået et resultat på 66. Det er imponerede mange opgaver med god korrekthed!
Annonce:
En anden elev har også svaret korrekt på 19 ud af 34 opgaver - men han er så heldig at høre til i gruppen med 2 ud af 3 rigtige af de første opgaver i profilområdet. Han får et resultat på 80.
Topscorer - angst og gråd
Profilområdets topscorer finder man hos en elev med kun 5 rigtige opgaver. Han får resultatet 100, da han kun har svaret på 5 opgaver og dermed ramt 100 % korrekt!
Under prøven sad han og rystede af angst og gråd. Han ville ikke gå videre uden at få hjælp fra en voksen og være helt sikker på, at opgaverne var besvaret korrekt. Det er ikke alle elever, der kan leve med kun at kunne svare rigtigt på 50 % af opgaverne. Flere af eleverne var ved at gå i panik under prøven.
