Et godt samarbejde mellem flere fagforeninger og Justitsministeriet har resulteret i en ny vejledning for lærere ramt af vold og trusler fra elever, fortæller Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i DLF

Ny vejledning om dispensation fra at politianmelde børn

De seneste år har lærere været nødt til at politianmelde børn for overfald, hvis de skulle have mulighed for at få erstatning for skader. Men i en vejledning, som Justitsministeriet netop har udsendt, kommer der klarhed om reglerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et samarbejde mellem en række fagforeninger og Justitsministeriet har nu resulteret i en vejledning om hvordan man som lærer, sygeplejerske eller pædagog forholder sig, hvis man bliver overfaldet af et barn eller en psykisk syg.

Fagforeningerne - Danmarks Lærerforening, BUPL, Socialpædagogerne, FOA, Socialrådgiverne og Dansk Sygeplejeråd - har gjort opmærksom på at der var et problem, når de var nødt til at politianmelde børn og psykisk syge for selv senere at kunne få en erstatning efter offererstatningsloven, hvis de var kommet alvorligt til skade. Tidligere har det været fast praksis, at man af pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kunne dispensere for at politianmelde, men i 2014 ændrede Erstatningsnævnet praksis.

Justitsminister lover vejledning i sager om vold mod lærere

"Der er kommet klarhed over reglerne, så vejledningen nu er klart bedre end det var tidligere, hvor man ude på skolerne var forvirrede over reglerne. Mange har syntes, det var uhensigtsmæssigt at skulle anmelde et barn for vold, men det var nødvendigt for at sikre, at læreren kunne få erstatning for sin skade", fortæller Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i DLF.

Han understreger, at samarbejdet har været godt og har resulteret i en god vejledning. Repræsentanter fra fagforeningerne har undervejs haft foretræde for Retsudvalget, og der har været et samråd om problematikken fulgt af en række møder i Justitsministeriet.

 

Skal beskrive hændelsesforløbet

I vejledningen er der blandt andet fem eksempler på forskellige situationer, en ansat kan komme ud for. Ét handler om en lærer, der stiller krav til en udadreagerende elev, som derefter slår læreren i ansigtet med en knytnæve. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der er konkrete pædagogiske hensyn. At drengen ville opfatte en anmeldelse som et svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed. At man kunne risikere at ødelægge en god udvikling. Eller at det er vigtigt at bevare en god pædagogisk relation til drengen, og det kunne en politianmeldelse ødelægge.

DLF til politikere: Tving os ikke til at politianmelde børn

I stedet for at politianmelde drengen skal lærer og skoleleder nu skrive hændelsesforløbet ned og beskrive, hvilke pædagogiske og individuelle hensyn der gør, at man ikke politianmelder barnet.

"Loven kræver, at en politianmeldelse sker inden 72 timer. Hvis man vil dispensere fra anmeldelsen, skal arbejdsgiveren nu inden for de 72 timer beskrive hændelsesforløbet og hvilke konkrete pædagogiske begrundelser, der er for ikke at anmelde. Det dur ikke med generelle betragtninger som 'det er et princip, at vi ikke anmelder børn på denne skole'" - det skal være en individuel betragtning i forhold til den pågældende elev", forklarer Camilla Bengtson, der er konsulent i DLF.

 

Kun ved pædagogiske hensyn

Det er skolelederen, der skal vurdere, om der er pædagogiske grunde til ikke at politianmelde.

"Når der er tale om forsætlig vold, skal man selvfølgelig anmelde - det er som udgangspunkt vores holdning. Det er vigtigt at understrege, fordi ellers vil medarbejderen være udsat for uacceptable forhold. For eksempel hvis der står en gruppe unge og venter på en lærer udenfor skolen for at overfalde hende. Det er kun, når der er tale om konkrete, individuelle pædagogiske hensyn, at man i stedet kan få dispensation og skrive en udtalelse med det præcise hændelsesforløb og begrundelsen for ikke at politianmelde eleven", siger Thomas Andreasen.

DLF: Katastrofalt at lærere skal politianmelde elever

Forudsætningen for en dispensation er, at arbejdsgiveren har beskrevet de konkrete, individuelle hensyn. Hvis arbejdsgiveren ikke ser en grund til det, kan en politianmeldelse stadig være nødvendig.

Fagforeningerne havde gerne set, at kravet om de 72 timer var forsvundet, så det vil de fortsat arbejde på kommer til at ske. Men Thomas Andreasen mener, at ministeriet med denne vejledning har lyttet til organisationernes problematik på området, så vejledningen er et godt skridt i den rigtige retning.

De fem eksempler i vejledningen handler om vold fra en borger med betydelig psykisk funktionsnedsættelse og autisme, fra en psykiatrisk patient, en dement og to eksempler er med elever fra skoleverdenen. Fagforeningerne og Justitsministeriet har aftalt, at de evaluerer vejledningen om et år.

DLF har netop udsendt en vejledning på området til arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Vejledningen (pdf)

Powered by Labrador CMS