I øjeblikket har jeg en personlig målsætning, der hedder, at jeg skal tabe ti kilo inden juli. Målet er en anelse urealistisk, hvilket jeg er forholdsvis bevidst om. Jeg er i hvertfald helt klar over, at mit mål kun er vejledende. Jeg ved godt, at jeg ikke rammer præcis 10 kilo på nogen måde, måske rammer jeg 11, men det er mest sandsynligt, at jeg rammer mellem 2 og 4 kilo, hvilket jeg faktisk også vil anse som meget positivt. Jeg har valgt løbende vejning fra og har kun en start- og en slutmåling, jeg ønsker ikke den ofte nedslående tilbagemelding, når det viser sig, at kiloerne ikke rasler ned i raketfart. Alligevel får jeg en løbende feedback. Jeg er gladere, jeg kommer nemmere op og ned af trappen, mine gåture og min mad har helt klart en effekt, også selvom jeg har små tilbagefald ind imellem.

Jeg kunne også have valgt en anden didaktik. Jeg kunne have styret direkte efter de 10 kilo, jeg kunne have opsat mindre delmål med ugentlige vejninger, således at jeg kunne se tydelige målbare tegn på, at jeg var på rette vej. Når jeg opdagede, at målet nok ikke kunne nåes alligevel, så kunne jeg gå ind og justere og nedsætte mit ambitionsniveau. Alternativt kunne jeg gå lidt hårdere til værks med min træning og min kostplan. 

Jeg er en stærk tilhænger af både mål og feedback. Men jeg foretrækker helt klart første scenarie. Både når det gælder mit eget vægttab og mine kurstisters undervisning. Jeg ved at fast styring og løbende test har en negativ effekt, allerede første gang et delmål ikke opnås. Jeg ved, at hvis jeg sigter efter et mål, så kan det godt være, at jeg ikke rammer det. Men jeg ved også at det vigtigste ikke er at nå målet, men at det derimod er processen på vej mod målet. Hvis jeg er blevet sundere og gladere undervejs, så pyt med, at jeg kun har tabt to kilo. Hvis min ordblindekursist, er begyndt at tro lidt på sig selv, så pyt med, at hun endnu ikke kan udsagnsordenes endelser, dem skal hun nok få lært på et tidspunkt. Et er sikkert, hun får dem aldrig lært, hvis hun ikke tror på det og trives med undervisningen.