"Vi blev formentlig valgt ud af ombudsmanden, fordi vores elever med fysiske handicap indgår i skolen som helhed", vurderer afdelingsleder Anne Gundlund.

Skole vil bruge ombudsmandens besøg som løftestang

Selv om det ikke kastede store overraskelser af sig, har det været en positiv oplevelse for Skovvangskolen i Allerød at få tjekket sin tilgængelighed af ombudsmandens besøgshold. Skolen vil bruge besøget til at få afklaret, hvilke forhold den selv skal rette op på, og hvad kommunen bør stå for.

Publiceret

Centerklasserne påSkovvangskolen

Centerafdelingen på Skovvangskolen er et integreret skoletilbudtil elever med bevægelseshandicap og ofte medfølgende specifikkeindlæringsvanskeligheder.

Dagligdagen for centrets elever består af undervisning ifolkeskolens fag, fysio-, ergo, - og taleterapeutisk træning samtmuligt SFO tilbud.

Centerklasserne er placeret i forbindelse med skolens øvrigeklasse- og faglokaler i et samlet centerområde med bådeklasselokaler, fysioterapi, ergoterapi, taleundervisning ogSFO.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medarbejdere fra Folketingets Ombudsmand tager på tilsynsbesøg i udvalgte offentlige bygninger for at undersøge, om faciliteterne er tilgængelige for brugerne. I sidste uge udgav ombudsmanden sin rapport om besøget på Skovvangsskolen i Allerød, som har fem centerklasser med i alt 20 elever med bevægelseshandicap. Her understreger Jørgen Steen Sørensen, at det er afgørende, at alle børn uanset handicap har adgang til undervisning og mulighed for at deltage i leg i frikvartererne.

Ombudsmand: Skoler skal sikre børn med handicap lige adgang til undervisning og leg

Der ligger ikke klager til grund for, at besøgsholdet valgte Skovvangskolen, siger Anne Gundlund, der er afdelingsleder for centerafdelingen og leder af skolens indsats med arbejdsmiljøet.

"Vi fik et brev om, at vi var udvalgt til et besøg, fordi ombudsmanden i år har fokus på tilgængelighed på uddannelsessteder. Det blev formentlig os, fordi vi har elever med fysiske handicap. I tilsvarende skoletilbud har eleverne deres eget hus, men hos os indgår de i skolen som helhed, så besøgsholdet må have vurderet, at det ville være meningsfuldt at besøge os", vurderer Anne Gundlund.

Folk med specialviden er gode sparringspartnere

Besøgsholdet bestod af fire mand, og efter et møde på halvanden time, hvor de spurgte ind til tilgængeligheden på skolen, var de rundt at se hele skolen. Her gik de i detaljer med blandt andet indgangsparti, toiletter og handicapparkering.

"Besøget var ikke kun møntet på vores elever, men på skolen i almindelighed, så de spurgte også til tilgængeligheden, når vi fungerer som valgsted. Vi anser både Arbejdstilsynet og ombudsmanden som gode sparringspartnere, fordi de med deres specialviden ser ting, som vi ikke selv lægger mærke til. Det giver os indsigt i, hvordan vores miljø hænger sammen, så når vi får brev fra ombudsmanden, tager vi det alvorligt", siger Anne Gundlund.

Vigtigt at inddrage eleverne

Inden besøget forudså ledelsen, at besøgsholdet ville se på indgangspartiet. Her gjorde besøgsholdet opmærksom på, at glaspartier og døre uden markeringer kan være vanskelige at se af svagsynede og anbefalede derfor, at skolen sætter markeringer på glasdørene.

Det er en overkommelig opgave, men skolen har elever i kørestole, som er integreret i almene klasser, og her er flugtdørene ikke brede nok til, at de kan komme ud, hvis der opstår brand.

"Spørgsmålet er, om det er skolen eller kommunen, som har det økonomiske ansvar for at udbedre dørene. Det er vi stadig ikke helt afklarede med", siger afdelingslederen.

Eleverne deltog ikke i besøget, men forinden havde Anne Gundlund talt med nogle af dem for at høre, hvad de møder af forhindringer på skolen.

"Det gav ikke så meget. Dels har nogle af vores elever også kognitive funktionsnedsættelser, dels er eleverne utrolig dygtige til at tilpasse sig, så det er ikke sikkert, at de ser de samme forhindringer som besøgsholdet, fordi de har vænnet sig til forholdene. Men netop derfor er det vigtigt at inddrage dem i snakken, så vi kan få klarlagt deres udfordringer", siger hun.

Et toilet til handicappede er ikke altid et handicaptoilet

I den 48 sider lange rapport om Skovvangskolen kritiserer ombudsmanden, at eleverne i kørestole er afskåret fra skolegårdens legeredskaber, som står på en forhøjning med faldunderlag. Han er heller ikke tilfreds med, at skolegården er fyldt med kantsten, og så savner han hæve-sænkeborde i flere faglokaler, så eleverne kan sidde ned og arbejde.

Ingen af delene er kommet bag på skolens ledelse.

"Det eneste, som overraskede os lidt, er, at der er forskel på et handicaptoilet og et plejetoilet. Nogle af vores toiletter er reelt plejetoiletter, fordi eleverne har personlige ting som bleer og hjælpemidler liggende. Det betyder ikke det store i vores dagligdag, men vi kan ikke henvise gæster og brugere udefra til disse toiletter i vores oversigter over skolen", fortæller Anne Gundlund.

Skolen har lært af besøget, at der er mange regler, også om små forhold, som skal overholdes. For eksempel skal der være en vis afstand mellem toilet og hæve-sænkebord på et plejetoilet. Der er også krav til, hvilken lux der skal være i belysningen.

"Håndværkere har ikke altid indsigt i alle love og regler, så nu ved vi, at vi skal være bedre til at undersøge reglerne, hvis vi skal bygge om", siger Anne Gundlund.

Hæve-sænkebord kan ende med at ekskludere eleven i kørestol

Skolen kan ikke fjerne alle kantsten i skolegården, så den ligger hos kommunen, mener Anne Gundlund. Også muligheden for leg for eleverne i kørestole bør der gøres noget ved. Det er kommunen umiddelbart enig i, men har svaret ombudsmanden, at der ikke umiddelbart er penge til nye legeredskaber, så det vil indgå budgetprocessen.

Ombudsmanden peger også på, at skolen mangler hæve-sænkeborde i faglokalerne. Der er dog hæve-sænkeborde i fysik/kemi, men med håndsving, hvor det ideelle vil være en fjernbetjening, erkender afdelingslederen. Alligevel mener hun, at den del er mere tricky.

"Hvis en elev i kørestol sænker bordet, så de andre i klassen ikke kan stå og arbejde ved det, går de hen til et bord, som passer til dem. Hvem er det så, der bliver ekskluderet? Det er et eksempel på, at virkelighedens behov ikke altid hænger sammen med det, ombudsmanden anbefaler ud fra reglerne. Man kan ikke sætte alt op i sort og hvidt", siger Anne Gundlund.

Reelt er problemet dog ikke så stort, tilføjer hun, da de fleste elever kan hæve deres kørestol, så de kan arbejde sammen med stående elever.

Ombudsmanden har lagt et vist pres på kommunen

Der er dog ingen tvivl hos Anne Gundlund om, at alle ombudsmandens anbefalinger burde opfyldes prompte, men sådan er den økonomiske virkelighed ikke.

"Når vi får et påbud, skal det opfyldes, men når ombudsmanden giver en anbefaling, skal ansvaret placeres for, hvem der skal opfylde det. Men hans rapport hjælper os til at se, hvad vi selv skal sørge for, og hvor vi skal have kommunens tekniske afdeling ind over", siger Anne Gundlund.

Selv om der ikke er tale om påbud, har ombudsmanden lagt et vist pres på kommunen, i og med at han har bedt om at blive holdt orienteret om, hvordan kommunen vil udbedre forholdene. Derfor ser Anne Gundlund hans rapport som en løftestang for skolen.

"Kommunen tager rapporten alvorligt og taler blandt andet om, at eleverne skal have legefaciliteter. Det har vi efterspurgt mange gange, for det er vigtigt, at de har udfoldelsesmuligheder. Det vil være godt for eleverne at have for eksempel en sansehave", siger Anne Gundlund.

Du kan læse Ombudsmandens tilsynsrapport via linket til højre for artiklen. I rapporten finder du også billeder fra Skovvangskolen.

Læs mere

Ombudsmandens tilsynsrapport fra Skovvangskolen iAllerød