"Beslutning, implementering og forankring i en brugerportalstid", var overskriften, da Danmarks it-vejlederforening inviterede til den årlige konference for foreningens medlemmer og andre interesserede i idylliske omgivelser på Gl. Avernæs i det vestfynske.

Mens vejret udenfor skiftede lystigt fra regn over stormstød til høj solskin, var der blandt oplægsholdere og deltagere rimelig enighed om, at hvis de mange it-bårne projekter, der i disse år forsøges implementeret i folkeskolen, skal blive en succes, så kræver det forankring.

Leder af videncenteret læremiddel.dk, Thomas Illum Hansen, rundede konferencen af med et budskab om, at hvis ikke projekterne forankres ude på skolerne, så slår de ikke rod - og så kan man ikke tale om reel implementering.

Han slog indledningsvist fast, at forankring ikke handler om at fastholde - i stedet mente han, at man bør tage udgangspunkt i en metafor om et drivanker.

"Et drivanker kaster man ud, når tingene bliver turbulente, så man kan navigere, når tingene forandrer sig omkring en", lød det fra Thomas Illum Hansen.

Travlhed gør implementering individuel

Hans centrale pointe var, at hvis ikke diverse tiltag bliver forankret på personaleniveau i et praksisfællesskab, så får man ikke det store udbytte af dem.

"I Ontario er man for eksempel nået frem til den konklusion, at man alt for ofte har haft en individuel tilgang. Men har forsøgt at kompetenceudvikle sig ud af det hos den enkelte", lød det fra ham.

Skal man udvikle skolen kan det dog bedst betale sig at investere i den sociale kapital, pointerede Thomas Illum Hansen.

"Skal man for alvor gøre noget for en skole skal man ikke kigge så meget på individet, vi skal kigge i langt højere grad på, hvordan vi får folk til at spille sammen", sagde han.

Hans anden centrale pointe var, at hvis ikke lærerne får lov til at påvirke projektet, bliver det svært at implementere.

Blog: Hvad med forankring af demonstrationsskoleprojekterne? 

"Det er to forskellige perspektiver der er i spil, når man henholdsvis på ledelsesniveau vil implementere noget nyt, og når man kigger på det som lærer".

"Vi kan konstatere, at hvis man vil udvikle skoler, så skal man give lærerne pladsen som innovatorer".

"Kigger man oppefra som en, der for eksempel vil implementere en brugerportal, så vil den lokale tilpasning typisk blive set som variation eller afvigelse".

"Ser man fra innovationsperspektiv, så vil man se lærernes tilpasning som unik tilpasning til den specifikke praksis på en skole", lød det fra Thomas Illum Hansen.

Tidspresset i en travl skolehverdag gør dog, at implenteriingsperspektivet ofte får forrang. Derfor er det bydende nødvendigt, at teamsamarbejdet på skolerne helliges til at arbejde med spændingsfeltet mellem de tekniske projekter, man ønsker at implementere, og den didaktik, man gerne vil understøtte.

"Teamsamarbejdet kommer på grund af tidspres gerne til at handle om supervision - altså en bedømmelse af hinandens undervisning - og om gøremål".

"Det er vigtigt, at man i stedet helliger sig tiden til at spørge undersøgende ind til hinandens undervisning, tilbage i teamsamarbejdet, redesigne forløbet og så dele det med andre".

"Det kan godt være, it er i centrum, men det er alle mulige andre funktioner omkring didaktik, der er det vigtige", lød det fra Thomas Illum Hansen.

Implementeringen skal spille på flere strenge

Blandt andet med udgangpunkt i de demonstrationsskoleforsøg, Thomas Illum Hansen selv har været en del af, understregede videncenterlederen, at hvis skolen skal udvikle sig, så skal implementeringen af nye tiltag foregå både på et didaktisk, teknologisk og ledelsesmæssigt niveau.

"Langvarig og flerstrenget skoleudvikling fremmer it-integrerede løsninger. Vi kunne se nogle steder, at skolelederen kunne blive en flaskehals. Skolelederen var måske dem, der var mest interesserede i at sætte projekter i værk, men de havde ofte ikke tid til at føre dem videre".

"Derfor er det vigtigt, at det bliver forankret i teamsamarbejdet, i vejlederfunktioner eller pædagogisk læringscenter".

"Dermed sikrer man også en blivende effekt for eksempel ved ledelsesskift", sagde han, og understregede afslutningsvist:

"Potentialet ligger ikke teknologien selv, potentialet opstår i samspil med andre didaktiske faktorer".

It virker - hvis man bruger det klogt 

40 år på bagen - hvad nu?

Efter konferencen var formand for It-vejlederforeningen, John Klesner, godt tilfreds med udbyttet.

"Det er mit indtryk at deltagerne hentede inspireration i de forskellige input, og at bredden ramte plet i forbindelse med implmentering af diverse tiltag i folkeskolen - ikke kun det brugerportalsinitiativ, der får så meget opmærksomhed i øjeblikket".

"Hovedkonklusionerne er for mig, at forandringsproccesser er langvarige, og at man ikke kan lave reelle ændringer over kort tid. Der er mange, der skal involveres, og der skal arbejdes med meningsskabelse hos dem, der i sidste ende skal arbejde med ændringerne i dagligdagen", sagde han.

"Der er ingen tvivl om, at mange af deltagerne lige nu synes, at brugerportalsinitiativet er en stor, uoverskuelig og uigennemsigtig bid".

Konferencen markerede, at foreningen har eksisteret i 40 år, og formanden har tidligere meldt ud, at det optimale ville være, at den kan nedlægge sig selv, efterhånden som it bliver en integreret del af alle fag. Lige nu synes John Klesner dog, at der er et stykke vej til det mål, for it og medier fylder stadig ikke så meget på læreruddannelsen, som de gør i forenklede Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen.

Læs tema om læringsplatforme i fagbladet Folkeskolen, som udkommer torsdag-fredag i denne uge.