Glostrup Kommune
3   1146

Styring fra rådhuset

Lærere og ledere flygtede fra Glostrup, da kommunen tog et opgør med den hidtidige skolekultur og indførte én ledelse på fem skoler. 60 af de 220 lærere har sagt op, og der er gennemført personalejuridisk undersøgelse.

Personalejuridisk undersøgelse

Kommunerne kan bestille en »personalejuridisk undersøgelse« hos KL. KL gør det som arbejdsgiverorganisation, og baggrunden for en undersøgelse er ofte, at en sag er så kompleks, at kommunen ønsker hjælp til at danne et mere præcist grundlag for en eventuel senere beslutning.

Egentlig var annoncen undseelig. Fire sætninger og en smiley. Layoutet var med et pænt ord minimalistisk, men budskabet var markant:

Artiklen fortsætter under banneret

»Tillykke med det nye job.

Ønskes de 60 lærere, der i dette skoleår har valgt at forlade Glostrup Skole.

Held og lykke fremover!

Hilsen de tilbageværende kolleger«.

Annoncen var kulminationen på en proces, der begyndte i sommeren 2012, hvor Glostrup Kommunes skoler blev lagt sammen til én skole. Annoncen blev sat i lokalavisen Folkebladet i sommeren 2015 - de 60 lærere skal ses ud af en samlet gruppe på 220. Der var altså en afgang på mere end en fjerdedel. Samtidig havde også ledere og især mellemledere søgt andre græsgange på grund af svære arbejdsvilkår.

Da politikerne havde besluttet, at de fem skoler skulle blive en, fulgte et turbulent forløb med mange møder og demonstrationer foran rådhuset med forældre, elever og lærere. Men da folkeskolereformen senere skulle indføres, blev den nye struktur opfattet som »en kæmpe gave« i hvert fald på forvaltningskontorerne. Det var blandt andet lettere for forvaltningen at styre fra toppen, når man kun skulle igennem én skolebestyrelse.

 I den fysiske virkelighed går eleverne stadig på de matrikler, som tidligere var skoler. Men den nye virkelighed har krævet et nyt sprog, og det, der tidligere var en skole - en konkret samling bygninger, hvor elever blev undervist af lærere - er i dag omdøbt til et »undervisningssted«. Mens skolen er en samlet paraply.

Glostrups centralisering er bemærkelsesværdig: Som den eneste kommune har man samlet alle skoler til én. Men over hele landet er magten i forbindelse med skolereform og ny arbejdstidslov flyttet opad fra de lokale skoleledere og lærere til rådhuset.

Dette er en historie om centralisering og højere grad af topstyring.

Vestervang-analysen december 2014

Fra kommunal side var der i Glostrup særligt fokus på den ene af matriklerne - afdeling Vestervang. Et undervisningssted med en stor andel af tosprogede elever og aktive, engagerede lærere, der var vant til at udvikle nedefra og derfor havde et behov for, at tingene blev sagt ligeud.

I forbindelse med dannelsen af en samlet skole var det intentionen at sprede de tosprogede elever ud på kommunens undervisningssteder.

Nogle forældre valgte Vestervang til, mens andre valgte den fra på grund af store sociale uligheder og mange tosprogede elever. I skoleåret 12/13 var elevtallet 371, mens det i 14/15 var faldet med tre til 368.

Glostrup Kommune besluttede at få udarbejdet en analyse af Vestervangskolen: Hvorfor valgte nogle forældre undervisningsstedet fra? Konsulentfirmaet Advice blev hyret til at foretage en kvalitativ analyse. Den interviewede 13 familier fra indskoling og mellemtrinnet: Familierne havde enten valgt, at deres barn fortsat skulle gå på skolen, eller havde valgt skolen fra og derfor flyttet deres barn fra skolen.

I forordet til analysen står: »Historierne om Vestervang er dog ikke entydigt negative. Skolen har et højt fagligt niveau med gode karakterer og en stabil lærerstab«.

Tre lærere blev interviewet og fremhævede skolens gode arbejdsmiljø, at ledelsen lyttede, og at man havde indflydelse i hverdagen. De mente, at nogle forældre så for negativt på antallet af tosprogede elever.

I Vestervang-analysen skrev konsulenterne, at alle de interviewede familier fremhævede, at kommunen »må blande eleverne på kommunens folkeskoler i højere grad, så fordelingen på Vestervang bliver mere jævn - i forhold til både etnisk baggrund og socialklasse«.

Analysen blev fremlagt på Vestervangskolen i januar 2015. Analysen gav anledning til en del debat på skolen. I medarbejdergruppen var der en oplevelse af, at kommunen havde en skjult dagsorden, der drejede sig om at destabilisere skolen.

Tre forflyttelser april 2015

Klokken 15.45 den 28. april 2015 gik seks ledere ind på afdeling Vestervangs personalerum. Siden fremlæggelsen af Vestervang-analysen i januar havde der været en række møder på undervisningsstedet. Derudover havde der været flere tjenstlige samtaler med medarbejderne, og det var en kort besked, som blev afleveret af kommunens øverste skoleleder.

Ledelsen ville forflytte tre medarbejdere, så der kunne ske ændringer af »samarbejdskulturen på skolen«. Efter to minutter var mødet hævet - der var ikke lagt op til spørgsmål, og de seks ledelsesrepræsentanter, der ud over den øverste skoleleder bestod af en række afdelingsledere og centerchef Kirsten Balle, forlod personalerummet.

Da døren blev lukket efter de udvandrede chefer, sad medarbejderne chokerede tilbage. De reagerede forskelligt på det, der blev opfattet som en absurd forestilling. Chokket blev nogle steder til fysisk ubehag, mens andre reagerede med latteranfald. Der var mange støtteerklæringer til de kollegaer, der mod deres vilje fra næste skoleår skulle undervise på nye matrikler.

Skolelederen opfordrede til, at de passede på de kollegaer, der skulle forflyttes. Den opfordring blev opfattet som særlig grotesk. Seancen var kulminationen på et forår med flere kultursammenstød mellem en kontant ledelsesstil og en medarbejdergruppe, der var vant til en stor grad af medindflydelse. I en skrivelse, som faglig klub sendte af sted til borgmesteren den 25. maj, blev problemerne uddybet:

»Det skal bemærkes, at vi er den matrikel i Glostrup Skole, som har afgangsklasser med de højeste gennemsnit og den største procent af tidligere elever, som fuldfører en ungdomsuddannelse«, skrev lærerne. Hvorefter de slog fast, at arbejdsmiljøet var truet af kultursammenstødet:

»På Vestervang har vi altid haft en åben, debatterende og samarbejdende kultur imellem lærere og ledere. Den er under forandring. Ikke fordi det er vores ønske, men fordi vi har en ny ledelse på skolen, som har en anden og anderledes ledelsesstil«, skrev lærerne. Senere i brevet lyder det:

»Vi oplever, at det ikke længere er tilladt at debattere konstruktivt og kritisk over for og med ledelsen. Vi er som medarbejdere utrygge omkring, hvad vi må sige og hvordan. Man kan ikke undgå at blive bekymret for, om det på sigt vil påvirke eleverne og de faglige resultater«, skriver faglig klub.

Personalejuridisk undersøgelse

En personalejuridisk undersøgelse er et drastisk skridt at gribe til, men netop det skridt tog direktionen i Glostrup Kommune på afdeling Vestervang i foråret 2015.

Til formålet bliver 21 medarbejdere interviewet af kommunens jurist bistået af konsulenter fra KL. De blev udspurgt om specifikke hændelser i hverdagen på Vestervangskolen. Episoder, der havde fundet sted efter de tre forflyttelser. Om mobning, om hvordan man bruger de sociale medier - hvad man som ansat må »like« på Facebook, om den familiekultur, som forvaltningen oplevede fandtes på skolen.

De 21 bliver også spurgt til udsmykningen på personalerummet, hvor medarbejderne havde oprettet en »kærlighedsvæg« til de tre forflyttede kollegaer, ligesom de tilkendegav deres meninger om den nye struktur og al den turbulens, der var i skolevæsenet.

30. juni 2015 blev alle medarbejdere indkaldt for at få præsenteret konklusionen af den personalejuridiske undersøgelse. Mødet er af flere beskrevet som meget ubehageligt.

Ledelsen har en række PowerPoints med. Ledelsen fortæller, at flere af episoderne »er blevet til tynde fortællinger undervejs - der er ikke så meget i dem. Men episoderne har hjulpet os til at forstå den kultur, der er på Vestervang«. Ledelsen forklarer i PowerPoints, at der var en udpræget familiekultur på Vestervang, og at det kan skygge for en professionel arbejdspladskultur.

»I vil gerne hinanden som kollegaer, I giver udtryk for, at I hjælper hinanden. Der er dog en spids/hård tone mellem jer, I kan godt småskændes, skælde ud - og huske at sige undskyld«, stod der.

»Det politiske system fokuserer ikke kun på faglige resultater, men også på skolens omdømme. Derfor går vi fejl af hinanden«, skrev ledelsen.

Om personalepolitik præciserede de: »Vestervang er en del af et større system - Glostrup Kommune. Der træffes koncernbeslutninger. De beslutninger gælder også for Vestervang og alle andre arbejdspladser«.

Om ledelse: »I har et ønske om at diskutere og udfordre ledelsesbeslutninger. I er vant til at bruge meget tid på at diskutere beslutninger, som ikke kan ændres. Tiden går fra andre ting«.

Om kommunikation: »Vi har en fælles opgave i at tale Vestervang op. Derfor nytter det ikke noget at fokusere på de negative ting og dele dem med omverdenen eller hinanden«.

Mødet sluttede med, at der skulle udarbejdes et kodeks for god adfærd på afdeling Vestervang. Over ti uger skulle medarbejdere fra skolen, ledelsen, Center for Personale og Center for It og Udvikling i kommunen sammen skrive dette kodeks. Ledelsen understregede på sine PowerPoints, at arbejdsgruppens deltagere »skal have lyst til at gå med i forandringen«.

Under overskriften »Fra et sted til et andet« blev opgaven defineret: Der skulle blandt andet tales om mødeadfærd, omgangstone, om personalerummets formål og anvendelse, om brug af sociale medier, håndtering af personalesager, om ledelsen som naturlig sparringspartner.

Efter dette møde væltede opsigelserne ind fra lærere. Mange når at sige op før midnat samme dag. Utrygheden breder sig til andre matrikler af Glostrup Skole, hvor der også var flere opsigelser lige op til sommerferien.

Besøg fra Arbejdstilsynet

I efteråret 2015 besøgte Arbejdstilsynet både Vestervangskolen og Nordvangskolen. Det skete i forbindelse med en landsdækkende kampagne om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Begge afdelinger fik påbud, fordi de ikke forebyggede de høje følelsesmæssige krav i arbejdet godt nok - arbejdet med udfordrende elever var ikke planlagt, tilrettelagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de ansatte. Medarbejderne nævner i Arbejdstilsynets rapporter blandt andet utrygheden efter den personalejuridiske undersøgelse. Arbejdstilsynet skriver, at der er en generel mistillid på skolen, der vanskeliggør arbejdet.

I rapporten fortæller ledelsen, at der er et par langtidssyge, der er påvirket af den personalejuridiske undersøgelse - oven i arbejdet med de udfordrende elever.

»Skolen har i foråret 2015 været gennem en alvorlig konflikt med store personlige og personalemæssige konsekvenser, hvor omkring halvdelen af personalet er udskiftet. Processen har, ifølge lærerne, medført, at mange tilbageværende lærere oplever sig krænkede over forløbet, hvilket stemningen på skolen bærer præg af. Den nye lokale ledelse anerkender problemstillingen og tilkendegiver, at det er et område, der skal arbejdes med. Personalegruppen på Vestervangskolen består efter processen af lige dele nye medarbejdere med mange yngre og nyuddannede lærere og en anden gruppe lærere med højere anciennitet og en uforløst historie«, skriver Arbejdstilsynet.

Ledelsen supplerer rapporten med en opremsning af begivenheder op til de fem skoler, der bliver til Glostrup Skole - som lockout, vedtagelse af arbejdstidslov, ny folkeskolereform og nye inklusionsstrategier - og tilføjer: »Både i den lokale ledelse på Vestervangskolen og i ledelsen af Glostrup Skole er der sket mange udskiftninger i det sidste år. Personalet på Vestervangskolen var sidste forår igennem en personalejuridisk undersøgelse, dette skabte stor frustration i lærergruppen med flere opsigelser til følge«.

Også i rapporten fra Nordvangskolen står der, at næsten halvdelen af medarbejderne er stoppet gennem det seneste år, flere har søvnproblemer og er stressede. Det sker jævnligt, at nogle bryder grædende sammen på arbejdet. Her nævner de også, at der er uklarheder mellem en lokal ledelsesstrategi og en overordnet ledelsesstrategi for Glostrup Skole.

Nogle medarbejdere fortæller, at ledelsen affejer kritiske spørgsmål, og at forflyttelser mellem enhederne af Glostrup Skole tolkes som en sanktionsmulighed, som ledelsen har.

Glostrup Kommunes direktør på skoleområdet fortæller, at man nu har løsnet lidt op i forhold til det lokale islæt.

»Nu siger vi fem undervisningssteder - én skole. Fordi kulturer er forskellige, og eleverne er forskellige - og det skal de have lov til at være«, siger Lene Magnussen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ