Adfærdstræning hører ikke hjemme hos almindelige sunde børn, de skal lære at sanse, føle og leve livet.

En lille pige på fire år sidder og kigger på en skumfidus. Hvis hun venter 15 minutter, så får hun to. Hurra det lykkedes for pigen, at udskyde sit behov og opnår dobbelt gevinst. Genetik og social arv er parametre, som vi ikke kan ændre på, men vores adfærd kan vi træne, fortæller Sofie Münster, der udgiver bogen ”Klog er noget man øver sig på” den 15. marts.

Unge piger er eksperter i at udskyde behov. De har høje forventninger til sig selv. De skal være populære, smukke og helst opnår 12-taller til skolens test og prøver. Den store selvkontrol har en bagside. De samme piger trives ikke i skolen. Den seneste trivselsundersøgelse viser, at det kun er halvdelen af pigerne i folkeskolen der trives godt.

Adfærdstræning er gammel vin på nye flasker. Walter Mischel lavede forsøget i 1960erne og 40 år senere, mener Walter Mischel, at kunne bevise, at selvkontrol giver succes senere i livet. På Rochester Universitetet har andre forskere modbevist teorien, de mener, at det er omgivelserne, der er afgørende for, om et barn spiser skumfidusen eller ej. Barnet tænker rationelt. Hvis barnet trives i et miljø med stor grad af tryghed og tillid, så kan barnet udsætte sine behov, fordi hun stoler på, at hun får to efter 15 minutter. Hvis et barn lever i et utrygt miljø, så spiser barnet skumfidusen med det sammen, hun stoler ikke på, at hun får to.

Den lille pige burde have en tallerken, med en hel pose af skumfiduser. Måske spiser hun en og opdager, at hun ikke kan lide dem. Måske spiser hun et par stykker og gemmer resten. Måske tilbyder hun, at dele. Måske spiser hun dem alle sammen og får mavepine. Uanset hvad hun gør, så gør hun sig erfaringer med skumfiduser.

Når den lille pige bliver en stor pige, så skal hun trives godt i skolen. Det gør hun i et trygt miljø, med nærværende voksne, der viser tillid. Her lærer hun at sanse, føle og mærke livet. Hun får mod til at prøve nyt, til at fejle og til at sige pyt.