ti. 29. mar. 2016 kl. 15:36

Ministers tolkning af §16b kan give et års mindre skolegang

  • Minister har en langt mere rundhåndet holdning til paragraf 16b end sin forgænger Christine Antorini, lyder det fra flere forskere.
    Minister har en langt mere rundhåndet holdning til paragraf 16b end sin forgænger Christine Antorini, lyder det fra flere forskere.
Af: Sebastian Bjerril

Hvis skolerne tager ministeren på ordet og kun efterlader én time til understøttende undervisning om ugen gennem et helt skoleliv, vil hver elev gå glip af, hvad der svarer til et års skolegang. Skoleforskere er ikke i tvivl om, at ministeren har en langt mere lempelig tolkning af paragraf 16b, end det oprindelig var tiltænkt.

Folkeskolerereformen blev blandt andet indført for at gøre op med det faktum, at skoleelever i nogle kommuner fik undervisning svarende til et års mindre skolegang end børn i andre kommuner. Sådan har minister Ellen Trane Nørby sagt ved flere lejligheder. Men den samme situation kan faktisk forekomme igen efter reformen. Folkeskolen.dk har haft lommeregneren fremme, og den viser, at ministerens tolkning af mulighederne i folkeskolelovens paragraf 16b åbner for, at skoler kan give en klasse en skolegang, som er mere end et år kortere, end der ellers var lagt op til i reformen.

Ellen trane om baggrunden for reformen

Ved et samråd den 3.11.15 udtalte ministeren bl.a. følgende:

"Det er vigtigt at holde fast i, hvad der var baggrunden for folkeskolereformen - nemlig, at vi før folkeskolereformen oplevede (...), at eleverne kunne få op til et års mere skolegang, hvis skolen lå i Horsens Kommune frem for i Vallensbæk. (…). Før reformen gav det nogle helt afgørende forskelle i børns forudsætninger for at klare sig videre i uddannelses- og arbejdslivet, fordi det var afhængigt af, hvilken skole man gik på".  

Undervisningsministeren har tidligere slået fast, at hvis en skole vælger at bruge paragraf 16b til at forkorte skoledagen for en klasse og sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne, er man ikke forpligtet til at afsætte mere end én time til understøttende undervisning om ugen. Får en elev kun én times understøttende undervisning om ugen gennem hele sin skolegang fra børnehaveklasse til 9. klasse, vil eleven have haft over ét års mindre undervisning, end der ellers er lagt op til med folkeskolereformen.

Et års undervisning svarer til

Et år i indskolingen svarer til 1000 timer

Et år på mellemtrinnet svarer til 1120 timer

Et år i udskolingen svarer til 1200 timer

Antallet af timer er fratrukket pauser

Der er ganske vist ikke afsat et bestemt timetal til den understøttende undervisning. Men i et skriftligt svar til Folketinget i oktober har ministeren opgjort antallet af understøttende timer fra 0.-9. klasse til cirka 2.114 klokketimer. Men når skolerne kun forpligtet til én time om ugen, betyder det, at de reelt kan nøjes med 400 timer. Og det vil jo så betyde, at eleverne går glip af 1.714 timer i løbet af et skoleliv - et timetal, som svarer til mere end ét års skolegang.

Forskere: Tolkning af § 16b har skiftet med ministeren

Men det er slet ikke meningen, at lovens mulighed for kortere skoledage skal bruges sådan, som ministeren nu lægger op til, mener tre skoleforskere. De tre forskere Niels Egelund, Peter Allerup og Andreas Rasch-Christensen er enige om, at ministeren anlægger en mere lempelig fortolkning af paragraffens mulighed for veksle understøttende undervisning til en ekstra voksen ind i det tilsvarende fagtimer for de klasser, der har behov, end det var intentionen.

"Jeg tror hele møllen omkring uenigheder ved vedtagelsen af reformen førte til, at man blev enige om at lave nogle nødbremseknapper, som skulle dække over, at hvis der var fuldstændig vilde grunde til, at man ikke kunne implementere dele af reformens elementer, så skulle der være en eller anden åbning, så man kunne gøre noget andet. Historisk taler det simpelthen imod Ellen Trane Nørbys vridning af paragraffen. Men det passer flot i Venstres stil med, at man selv skal vælge", vurderer professor ved DPU Peter Allerup.

Han mener, at tolkningen af paragraf 16b har ændret sig i takt med ministerens partifarve. Det er en udlægning, som professor ved DPU Niels Egelund deler.

"Reformen var Christine Antorinis svendestykke, og det er klart, at den nuværende minister ikke har samme optagethed i forhold til, hvad der er sket som den tidligere minister. Så hvis man som ny minister oplever, at der er noget, der giver problemer, så er det selvfølgelig også oplagt at sige, at så lemper vi. Det også er et godt liberalt princip, at man selv bestemmer, hvordan man vil gøre det", siger Niels Egelund.

Han peger samtidig på, at paragraffens nok så omtalte "b" tydeligt viser, at paragraffen er en underparagraf, som derfor bør betragtes som en dispensationsparagraf, hvilket ministeren ellers afviste ved et samråd tidligere på måneden.

Andreas Rasch: Jeg ville konvertere, hvis det var mig   

Hverken Niels Egelund eller Peter Allerup anbefaler skolerne at tage mulighederne i paragraf 16b i brug, da de mener, det strider imod reformens intentioner om en varieret undervisning. Men det er forskningschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen ikke enig i.

"For mig at se er der ikke noget i den struktur, der hedder, at man arbejder to voksne sammen, der gør det vanskeligere at realisere intentionerne omkring den understøttende undervisning. I mine øjne er et velfungerende lærer/pædagog-samarbejde i forhold til reformens intentioner lettere at opfylde i det øjeblik, man har et konkret samarbejde oppe omkring den faglige undervisning, end når man har den understøttende undervisning hængende som en struktur, som man har rigtigt, rigtigt svært ved at indpasse i den øvrige undervisning, og hvor pædagogen i øvrigt kommer til at stå med et ansvar alene", siger han.

Andreas Rasch-Christiansen synes derfor, at det giver god mening at følge ministerens anbefalinger om at bruge mulighederne i paragraf 16b. For det vil ofte føre til mere kvalitet i undervisningen og også gøre det lettere at lave en varieret undervisning, som relaterer sig til den faglige undervisning, mener han.

"Hvis jeg var kommune, ville jeg tage ministeren på ordet og så bruge de frihedsgrader, man har. For hvis man skal lave nogle andre undervisningssituationer og tilgodese børns forskellige måder at lære på, så giver det et styrket afsæt at være to voksne", siger han.

Egelund: Forskning peger på størst effekt ved lange skoledage

Niels Egelund peger på, at forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i 2014 undersøgte effekten af tolærerordninger. Her fik en række skoler fire ekstra fagtimer om ugen i 16 uger. Det skete samtidig med, at nogle skoler fik tilført en ekstra lærer. Resultatet viste, at de fire ekstra undervisningstimer i sig selv øgede elevernes læring svarende til tæt på et halvt års undervisning. Til forskel førte en ekstra læreruddannet i klassen til en læringstilvækst på to måneder.

"Men en ekstra voksen i klassen er mest effektivt over for elever med særlige behov, mens flere undervisningstimer typisk har størst effekt på de stærke elever. Så der kan sagtens være tilfælde, hvor det vil være fordelagtigt at benytte en tovoksenordning", siger Niels Egelund.

Ifølge paragraf 16b er det kun muligt at nedsætte den samlede undervisningstid for ét år ad gangen. For at fortsætte med forkortede skoleskemaer skal skolerne derfor søge om lov efter hvert skoleår. Men i de kommuner, der har givet skolerne mandat til selv at bestemme, vil det være op til skolerne selv at vurdere, om der er faglige begrundelser for at fortsætte en ordning med kortere skoleskemaer.

Folkeskolen.dk har været i kontakt med Socialdemokraternes Troels Ravn, der var partiets undervisningsordfører under udformningen af lovteksten til reformen. Han er enig i, at Ellen Trane Nørby bruger paragraf 16b mere lempeligt, end den oprindelig var tænkt. 

Såfremt en elev skulle ende med en folkeskoletid med kun én ugentlig time til understøttende undervisning, vil eleven stadig få, hvad der svarer til et års skolegang mere end før reformen ifølge de tal, som ministeriet indberetter til OECD.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ti. 29. mar. 2016 kl. 16:55 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Ikke mere vidtrækkende tolkning af 16b, men virkeligheden, der slår fra sig
Det er aldeles ikke ministerens tolkning af 16b, der er mere vidtrækkende end lovgiverne forestillede sig. Det er virkeligheden i folkeskolen, der slår fra sig.

Reformpolitikerne troede i deres mageløse selvrådighed, at reformen ville resultere i en blomstrende skolehverdag med...

Vis hele teksten

Klag
ti. 29. mar. 2016 kl. 22:19 Bob Bohlbro

Lærer og Studiepolitisk konsulent

Ved Egelund ikke hvad fagtimer er??
Det er næsten pinligt at se Niels Egelund udtale sig her. Han sammenligner konverteringen af Understøttende Undervisning (UUV) med et forsøg om fagtimer. Jeg kender ikke selve forsøget, men hvis man har undersøgt to-lærer vs flere fagtimer, så kan man ikke bruge kon... Vis hele teksten

Klag
ti. 29. mar. 2016 kl. 22:45 Christian Wadskov

Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Den gode Egelund
Er selv med i review-gruppen på Dansk Clearinghouse om
"Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen."
Man kan godt afvise det med at den kun drejer sig om elever med særlige behov, men man kan samtidig argumentere at de fleste...

Vis hele teksten

Klag
ti. 29. mar. 2016 kl. 22:49 Nils-Jørn Hyltoft

Lærer

§16b
Hvordan kan Allerup og Egelund, såkaldte eksperter, komme frem til, at tolærer-timer skulle forhindre varieret undervisning? Undskyld, men det er svært begribeligt.

Klag
ti. 29. mar. 2016 kl. 23:23 Christian Wadskov

Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Fordi..
De to ærede herrer mener at den eneste variation der er i skoledagen er UU.
Hvilket vist hedder en grov nedvurdering af lærerne.

Klag
on. 30. mar. 2016 kl. 10:48 Bob Bohlbro

Lærer og Studiepolitisk konsulent

Wadskov: Egelund er stadig forkert på den
Christian, den undersøgelse du refererer til om inklusion ændrer jo ikke på, at Egelund sammenligner konverteringen af UUV-timer med forsøget om fagtimer, som om at man kan sammenligne forsøget med at flere fagtimer giver bedre resultater og dermed vil flere UUV timer give be... Vis hele teksten

Klag
on. 30. mar. 2016 kl. 10:50 Christian Wadskov

Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Ja. Jeg er ikke i tvivl om at Egelund er forkert på den.
Jeg ønskede sådan set bare at understrege det.
Og i lyset af de fine nye tal om trivsel, så bliver det endnu mere aktuelt.

Klag