ti. 15. mar. 2016 kl. 12:36

Lærere i andre job: Derfor blev folkeskolen for meget

  • "Det hele sejlede. På en måde er det militære system endnu mere rigidt end Lov 409, men det er også bedre", siger 48-årige Ulrik Meinert-Medici, der uddannede sig til lærer og fik arbejde i folkeskolen i 2013..
    "Det hele sejlede. På en måde er det militære system endnu mere rigidt end Lov 409, men det er også bedre", siger 48-årige Ulrik Meinert-Medici, der uddannede sig til lærer og fik arbejde i folkeskolen i 2013..
Af: Lise Frank

Ulrik Meinert-Medici og Kenneth Blichfeldt Andersen er begge uddannede lærere, der har sagt deres stillinger i skolen op. De begrunder fravalget med 'for mange kokke', for meget uro og alt for mange virkelighedsfjerne udviklingsmøder.

"Forsvaret er en supertanker mens folkeskolen er en optimistjolle, der bliver kastet rundt i bølgerne". Sådan siger den læreruddannede Ulrik Meinert-Medici, der i dag er kontorassistent og underviser i Hjemmeværnet.

Da han blev færdig på læreruddannelsen i 2013 forestillede han sig, at det var et fantastisk tidspunkt at træde ind i skolen på. Ansættelsen var tilmed i hus. Meget ville blive reformeret den næste tid, men han havde jo heller ingen følelser for det gamle. Med en fortid i Forsvaret og et tidligere arbejde som selvstændig coach, regnede han ikke med, at han ville blive slået omkuld af en arbejdstidslov og en skolereform.

Men det var desværre sådan det gik. Ulrik Meinert-Medici nåede kun at arbejde halvandet år i folkeskolen, før han sagde op og fortæller om en meget urolig tid; om en skoleleder, der blev bortvist og om et møde, hvor alle lærere af kommunen fik at vide, at de kunne vælge at stige på udviklingsvognen eller stå helt af - forstået som, at de kunne finde sig et andet arbejde. Ulrik Meinert-Medici steg imidlertid ikke af med det samme. Det næste år varetog han sin klasselærerfunktion i en 7.klasse og underviste i sine linjefag:

"Men på et tidspunkt fik jeg nok. Alt for meget tid forsvandt i administration, individuelle elevplaner og møder. Et lokale på 12 kvadratmeter var hele udskolingens arbejdsplads, og jeg havde et skab på størrelse med en skotøjsæske", fortæller Ulrik Meinert-Medici og vender tilbage til sin skibsmetafor og billedet af folkeskolen som en optimistjolle.

"Det hele sejlede. På en måde er det militære system endnu mere rigidt end Lov 409, men det er også bedre. I Forsvaret har vi ét system, der bliver dikteret ét sted fra. I folkeskolen er der en arbejdstidslov, men meget rod og kæmpe lokale forskelle", siger han.  

Ulrik Meinert-Medici er nu en af de 17.000 med en læreruddannelse, der arbejder uden for skolen. Men som uddannelsesadministrator for 1000 frivillige hjemmeværnsfolk, mener han i høj grad, at han får brugt sin lærerfaglighed.       

Det hårdeste arbejde

Kenneth Blichfeldt Andersen er også læreruddannet - fra 2007. Han arbejdede seks år i folkeskolen og husker de mange lærermøder, der havde til formål at udvikle den skole, han var ansat på. Hans oplevelse var desværre ikke, at de mange møder gav nogen udvikling.

"Det grundlæggende problem i folkeskolen er, at der er alt for mange kokke. Der er skolebestyrelsen, lederne, forvaltningen og politikerne og så bliver det aldrig til andet end løs snak om pædagogiske trends. Mere innovation og mere entreprenørskab. Vi skulle bl.a. lære om forskellige måder at samarbejde på, men det blev aldrig fulgt til dørs", siger Kenneth Blichfeldt Andersen. På intet lærermøde i tre år blev der talt om didaktik.

Generelt var Kenneth Blichfeldt Andersen dog glad for sit arbejde som lærer. Men lockouten i foråret 2013 blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for ham. Han fortæller, hvordan lærerarbejdet uden sammenligning var det hårdeste arbejde, han nogensinde og til stadighed har haft.  

"Og så fik man til gengæld fingeren og besked om, at man bare kunne tage en tudekiks. Det var for meget, selvom der også var mange, der var søde og forstående", siger Kenneth Blichfeldt Andersen og mindes den måned, hvor han og hans kollegaer var forvist fra deres arbejdsplads og i stedet stod på en nærliggende motorvejsbro. Det er på ingen måde et behageligt minde.  

Kenneth Blichfeldt Andersen sagde op, da hans 9.klasse holdt dimmissionsfest i 2013. I dag er han ansat på forlaget Alfabeta, der laver undervisningsmateriale til flygtninge og indvandrere, der skal lære dansk. Han er glad for sit kontorjob, fortæller han.

Rundt regnet kender Kenneth Blichfeldt Andersen nok omkring 30 læreruddannede, der har valgt at arbejde uden for skolen. Nogle har sagt op i trods, andre af personlige grunde og nogle tredje, ikke fordi de var utilfredse, men for at udgive undervisningsmateriale.   

En ny rapport fra Arbejdernes Erhvervsråd viste for nylig, at 23 procent af alle lønmodtagere med en læreruddannelse pr. september 2014 arbejder uden for grundskolen. Hverken Ulrik Meinert-Medici eller Kenneth Blichfeldt Andersen har planer om at vende tilbage.

 

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ti. 15. mar. 2016 kl. 17:36 Hans Houmøller

Lærer

Udviklingsvognen
Gad vide, hvor mange steder, lærerne har fået at vide, at de fik valget om at "stå på udviklingsvognen, eller stå helt af"?
Kender nogen her til svaret, vil jeg meget delagtiggøres i det.

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 17:57 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Hans, det har - i forskellige varianter - været den besked, hele lærerstanden har fået ovenfra navnlig de sidste 3 år. Rækkende fra det evindelige præk om læhegn og vindmøller over Claus Hjortdals udtalelse om lærere, der skal overveje, om de overhovedet v... Vis hele teksten

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 18:02 Hans Houmøller

Lærer

Arbejder videre...
Tak for svar, NCS. Jeg arbejder videre med alle oplysninger af denne slags, jeg modtager, for det er mere end svært at få gennemskuelighed i mit lokale arbejde.

Klag