Folkeskolens leder:

Der, hvor skoen klemmer

Viden fører ikke til forandringer. Ikke i sig selv. Det ved enhver, som har forsøgt at holde op med at ryge, at spise rigtigt og dyrke mere motion. Hvis det ikke lykkes, skyldes det sjældent mangel på viden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal meget andet til.

I dag bliver vi alle hver dag bombarderet med en stadig voksende strøm af viden, ideer, nyheder og fakta om alt fra krig til hverdagsliv. Mulighederne for at samle data og organisere dem er overvældende.

I skoleverdenen er der nationale test, portaler fra ministeriet og professionshøjskoler, tidsskrifter og en lang række projekter, som indsamler og fordeler viden. I sig selv er det ikke noget, man kan have noget imod. For det er langt bedre at vide end ikke at vide noget.

Problemet er, at det tager tid fra der, hvor skoen virkelig klemmer i folkeskolen.

Mange lærere er skam interesserede i de data, de får i et projekt, som vi omtaler i bladet, hvor professor Lars Qvortrup og hans forskere har fået 21 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at gennemføre et forsøg med datainformeret undervisning i 13 kommuner. Projektet er skabt ud fra en grundtanke om, at hvis alle i og omkring skolen får mere viden, kan de bedre skabe en god skole. Og lærerne får da også en overvældende mængde viden.

»Jeg vil styrke læreres professionelle dømmekraft« 

Men de har ikke selv sultet og tørstet efter den viden. De sidder ikke på kanten af stolen og venter på at se resultaterne. De har helt andre emner, som de meget hellere ville bruge tiden på:

»Det er rigtig fornuftigt, det her, men det er godt nok mange resurser, man bruger på det, når det er et helt andet sted, skoen klemmer. Og det er ude i lokalerne, hvor vi slet ikke har de varme hænder, der skal til«, som en af lærerne siger.

Skal den type utvivlsomt velmenende projekter være mere end noget, som flinke lærere får overstået så hurtigt og smertefrit som muligt, skal indholdet opleves som relevant for lærerne.

Viden i sig selv er ikke en mangelvare. Det er tid. I dag er kunsten at vælge den rigtige viden - og få den omsat i noget brugbart.

Derfor skal lærerne insistere på, at de skal med ind i maskinrummet sammen med ledelsen og styre datahøsteren derhen, hvor de får et udbytte, som de selv kan bruge til at skabe en bedre skole. Så kan det rykke!

Powered by Labrador CMS