Det er vigtigt ikke at se de her tal som endegyldige konklusioner. Det understregede Roskilde Kommunes koordinator for Program for læringsledelse Carsten Wolfgang, da han besøgte Himmelev Skole den eftermiddag, hvor lærere og pædagoger for første gang blev præsenteret for kommunens, skolens, årgangenes og klassernes profiler inden for læring og trivsel og adfærd - alt det, der er målt på i programmets dataindsamling.

På sin rundtur til kommunens skoler oplever han de samme spørgsmål flere gange. Hvorfor er kun dansk, matematik og naturfag med - hvorfor ikke sprogfagene? Hvordan skal elever og lærere i børnehaveklassen og 1. klasse kunne svare på noget om skolegangen en måned inde i skoleåret? Og når det er læreren, der danner grupper til gruppearbejde - vil eleverne så svare, at det er let eller svært at danne grupper?

»Der er nogle spørgsmål, der kan misforstås, og derfor er det vigtigt, at man kigger på sin egen oplevelse som lærer og taler med sin egen klasse om deres besvarelser«, understreger Carsten Wolfgang, men tilføjer samtidig, at forskerne har afprøvet spørgsmålene i den virkelige verden før, og at de validerer tallene, inden de sendes videre ud til kommuner og skoler. Hvis der er besvarelser, der stikker helt ud i forhold til normalbesvarelser fra tidligere undersøgelser, så bliver de taget ud.

Når Roskilde har meldt sig til projektet, er det, fordi kommunen gerne vil sikre en mere data- og forskningsinformeret skoleudvikling, så elevernes læring og trivsel kan øges yderligere.

»Vi har stor respekt for de fagprofessionelles vurderinger af praksis, men vil gerne understøtte læreres, pædagogers og lederes grundlag til at træffe deres beslutninger på ved at inddrage data- og forskningsresultater mere systematisk i skolernes læringsledelse. Det er vigtigt at understrege, at data om praksis ikke skal anvendes som kontrol af medarbejdernes præstationer, men udelukkende som afsæt for pædagogisk evaluerings- og udviklingsarbejde«, siger han og understreger, at programmets kortlægningsresultater ikke skal stå alene, men indgå sammen med andre typer af data, for eksempel skolernes egne testresultater, trivselsundersøgelser og afgangsprøveresultater med mere.

Han fortæller, at Roskilde ligger i top blandt de 13 kommuner, der har været igennem den første dataindsamling i projektet. Det gælder med hensyn til svarprocenter, og det gælder de datamålinger, der handler om, hvordan det går i fagene - her ligger Roskilde 15-20 point over 500-pointgennemsnittet. Det svarer til, at kommunen også ligger rigtig højt i danske ranglister over afgangsprøvekarakterer. Og i læreres og pædagogers vurdering af elevernes motivation og arbejdsindsats ligger kommunen også på 515-518 point. Men i den anden ene af skalaen peger Carsten Wolfgang på nogle mulige opmærksomhedspunkter:

»Vi kan se, at i 4.-10. klasse ligger vi på 498 point i struktur og feedback, og det er jo tæt på gennemsnittet, men når man ved, at feedback til eleverne er i topfem på John Hatties liste over, hvad der har allerstørst betydning for læringseffekter, kunne det måske alligevel være værd at have opmærksomhed på. Desuden kan vi se, at både lærere og pædagoger siger, at skolerne mangler vedligeholdelse«.

Carsten Wolfgang fortæller også, at forvaltningen og kommunens inklusionscenter (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er tæt involveret i processen. Og at hvis der er behov for kompetenceudvikling inden for et felt, som ikke ender med at blive tilbudt fra Program for læringsledelse, så vil skoleforvaltningen gerne sørge for det - så vidt det er muligt.