"Hvad enten vi taler med KL, kommuner eller organisationer, så giver de udtryk for, at der er et udpræget behov for mere kvalificeret vejledning til, hvordan man håndterer modtageklasser", siger minister Ellen Trane Nørby.

Konsulentstøtte på vej til lærerne i modtageklasser

"Det er kommunernes ansvar at sikre, at lærerne er tilstrækkeligt klædt på til at løfte undervisningsopgaven", lyder det fra undervisningsministeren til Jacob Mark (SF), som har spurgt ministeren, hvordan hun vil sikre, at skolerne kan håndtere de mange nye flygtningebørn. Men ministeren tilføjer derefter, at hun har besluttet, at læringskonsulenterne skal prioritere tosprogsopgaven.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvad er ministerens kommentar til artiklen 'Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn' bragt på folkeskolen.dk den 11. februar 2016, og hvordan vil regeringen i samarbejde med kommunerne og Danmarks Lærerforening sikre, at lærerne har de rette kvalifikationer til at modtage de mange flygtningebørn i skolerne, når de rykker fra modtageklasser og ud i de almindelige klasser?". Sådan lyder et spørgsmål fra SF's uddannelsesordfører Jakob Mark til ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn

Umiddelbart svarer ministeren altså, at det er kommunernes opgave og henviser til, at forligskredsen i forbindelse med folkeskolereformen har afsat en milliard til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, som blandt andet kan anvendes til, at lærerne erhverver sig kompetencer inden for dansk som andetsprog. Hun fortæller også, at hun er i god dialog med KL og meget gerne vil støtte kommunerne i den store opgave. Og så skal læringskonsulenterne hjælpe.

"Jeg har desuden besluttet, at læringskonsulentkorpset fremadrettet skal prioritere modtagelsesklasser og undervisning af tosprogede elever som led i deres vejledningsindsats over for kommuner og skoler", lyder det i svaret.

Brug for mere kvalificeret vejledning

Ministeren uddyber over for folkeskolen.dk og fortæller, at læringskonsulenterne modtager et stigende antal henvendelser fra kommuner og skoler om modtageklasser.

"Vi har kommuner, som ikke har haft modtageklasser i en ti-årig periode, og som har brug for vejledning og inspiration i forhold til, hvad der fungerer. Der er simpelthen brug for mere kvalificeret vejledning, og det er her, læringskonsulenterne kan hjælpe". 

Læringskonsulenterne bliver ikke opgraderet i hverken timer eller antal, og ministeren vil ikke pege på, hvilke andre opgaver de så må lade ligge. Men hun understreger, at det ikke bliver inklusionsområdet, der skal nedprioriteres. 

"Mange kommuner og skoler kæmper med at få modtagelsen af flygtningebørn til at fungere, og det tager uforhdolsmæssigt mange resurser. Hvis vi kan være med til at lette det arbejde lokalt og forhånbentlig forebygge nogle af de frustrationer, der er ved at blive oparbejdet rundt omkring, så er det jo en meget vigtig opgave".

Læringskonsulenterne skal også prioritere undervisning af tosprogede generelt. Derudover får kommunerne en klippekortsordning, så de kan trække på læringskonsulenterne et vist antal gange. Og endelig henviser ministeren til den nye hotline, som ministeriet åbner i maj, hvor kommuner, skoler og lærere kan ringe ind og få råd og vejledning - også om tosprogsundervisning og modtageklasser. 

Skemalæggere kan ringe til ny hotline og få hjælp til reformen

Læs mere

Ministerens svar på Jacob Marks spørgsmål