Norddjurs-leder: Vores resultater har sat fokus på testene

Den ene uge lå "Line" blandt de lavest præsterende 15 procent i Danmark. Ugen efter lå hun omkring midten. Andre af eleverne i 6. klasse på Ørum Skole svingede den anden vej. I en analyse siger ministeriet, at eleverne agerede for forskelligt i de to situationer, til at testene kan sammenlignes. Og på skolen står de tilbage og har lært noget om test.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Høringssvar fra blandt andet Ørum Skole fik skolepolitikerne i Norddjurs Kommune til at sætte spørgsmålstegn ved testenes målesikkerhed, og i oktober havnede 'Line' på forsiden af fagbladet Folkeskolen, og artiklerne fik folketingsmedlem Lotte Rod, Radikale, til at spørge ministeren. Og på den bagggrund har Styrelsen for It og Læring nu kigget på både Ørum-klassen og de godt 32.000 andre elever, der tog den samme test to gange i efteråret 2014.  Konklusionen er, at omkring 12 procent af eleverne svinger mere fra test til test, end den kendte statistiske usikkerhed kan begrunde - men at Ørum-klassen svingede langt mere.

Nationale test: 12 procent af eleverne svinger overraskende fra test til test 

Den tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet Jakob Wandall, der i dag driver firmaet Nordic Metrics har besøgt Ørum Skole og gennemgået klassens to test med skoleleder Karste Refsgaard og den lærer, der gennemførte testene.

"Jakob Wandall var i sin tid med til at udvikle de nationale test for Undervisningsministeriet, så han har stor viden på feltet", fortæller Karsten Refsgaard. "Under denne gennemgang kunne vi ved selvsyn konstatere, at flere af eleverne havde ageret noget forskelligt i de to testsituationer. Dette forklarer noget af forskellene på de to testgange".

Ministeriet: Mange ting kan påvirke testresultater 

"En anden problemstilling, som Jakob Wandall påpegede for os, er, at den anvendte skala i de nationale test i sig selv er uegnet til at måle på den enkelte elevs progression", fortæller Karsten Refsgaard. "Så summa summarum: Vi har lokalt fået en større viden om data fra de nationale tests, så vi fremover kan afvikle dem endnu bedre og mere præcist end hidtil. Samtidig har vores resultater skabt en fornyet fokus på de nationale test på landsplan, med deraf følgende arbejde på at gøre dem endnu bedre".

Ørum Skole og resten af Norddjurs Kommune fortsætter brugen af de nationale test som hidtil: "Men nu med en bedre fornemmelse af deres validitet". (Se ministeriets analyser af nationale test via link til højre for denne artikel).

Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser 

Læs mere

Analyse på landsplan (pdf)

Analyse af Ørum-klassestestforløb (pdf)

Powered by Labrador CMS