Pædagogik
127   3178

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Læringsmålstyret undervisning er ikke afprøvet i andre lande, heller ikke i Ontario, påviser skoleforsker i en ny bog. Læringsmålstyret undervisning eksisterer heller ikke i den internationale forskningslitteratur som begreb. John Hattie, som mange ellers henviser til, har for eksempel aldrig skrevet om læringsmålstyret undervisning.

Undervisningsministerium og kommuner vil have, at lærerne omlægger deres undervisning til læringsmålstyret undervisning. Så vil elevernes læringsudbytte stige, lyder argumentet.

Men der er ingen dækning for den påstand, påviser lektor Keld Skovmand i en ny bog "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?", som udkommer fredag.

Artiklen fortsætter under banneret

Når politikere, embedsmænd og eksperter skal begrunde læringsmålstyret undervisning, sker det ofte med henvisning til John Hattie og til den canadiske delstat Ontario, siger Keld Skovmand.

Men Hattie arbejder slet ikke med et begreb, der med rimelighed kan oversættes til læringsmålstyret undervisning, har Skovmand fundet ud af ved simpelthen bare at læse Hattie på originalsproget.

Og læseplanerne i Ontario - de opererer heller ikke med et begreb, der kan oversættes til læringsmålstyret undervisning, har Keld Skovmand konstateret ved selv at læse den canadiske delstats læreplaner.

Ny bog

11. marts udkommer bogen "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?" af lektor Keld Skovmand. Store dele af materialet i bogen stammer fra hans ph.d.-afhandling "Læreruddannelsens didaktik - i bund og grund", som han afleverer i foråret 2016.
Keld Skovmand (f. 1963) er cand. phil. i religionsvidenskab og har taget religionspædagogisk videreuddannelse ved University of Warwick. Han er ansat som forsker ved Forskning & Udvikling ved UC Lillebælt og har siddet i flere ministerielle udvalg. Hans primære forskningsfelt er tværgående analyser af læreplaner og læremidler.
Han er medforfatter til blandt andet "Billedkunst" fra 2015, som indeholder en analyse af forenklede Fælles Mål for faget, og "Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis" fra 2011.

Rambøll har fejllæst Ontarios læseplaner

Konsulentfirmaet Rambøll har også læst Ontarios læreplaner og rapporterede om dem til Undervisningsministeriet i rapporten "Kortlægning af curricula fra sammenlignelige lande". Men konsulentfirmaets medarbejdere fik noget ganske andet ud af deres læsning end Keld Skovmand.

"I deres læsning af Ontarios læreplaner kommer Rambøll frem til, at læreplanerne er organiseret i 'læringsområder' og 'specifikke kompetencebaserede læringsmål'", fortæller Keld Skovmand.

"Men der findes ikke 'læringsområder' i læreplanerne fra Ontario - der findes kun 'områder', nemlig 'strands', som det hedder på engelsk. Og læreplanerne indeholder heller ikke 'specifikke læringsmål', de indeholder derimod 'forventninger', nemlig 'expectations' - og disse forventninger i øvrigt ikke bindende, som Fælles Mål jo er", påpeger Keld Skovmand.

"Rambøll skyder i deres oversættelse ordet 'læring' ind en masse steder, hvor det ikke findes i virkeligheden", siger Keld Skovmand.

"Danske politikere, embedsmænd og forskere kan altså ikke legitimere læringsmålstyret undervisning ved at sige, at sådan gør de i Ontario - for det gør de ikke. Det kan enhver finde ud af ved bare at gå ind og se efter. Alle dokumenterne er tilgængelige på nettet", fastslår han.

Hattie er fejloversat

Tilsvarende med Hattie - han bliver fejllæst, og oversættelsen af et af hans nøglebegreber er direkte forkert.

"I den danske oversættelse af Hattie er 'targeted learning' oversat til 'målstyret læring', men det er en forkert oversættelse. En mere korrekt oversættelse ville være 'målorienteret læring' eller 'målrettet læring'", siger Keld Skovmand.

Citatfusk eller citatfejl

I den officielle definition af læringsmål i den nye, ministerielle vejledning om læringsmålstyret undervisning, "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning", er der også sket en forvridning af den forskningskilde, som Undervisningsministeriet binder sin definition op på, påpeger Keld Skovmand.

"I vejledningen er der en tekstboks, hvor begrebet 'læringsmål' bliver defineret. I boksen står dér: 'Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte'. Men den forskningsartikel af Morisano & Locke fra 2013, der er angivet som kilde til udsagnet, indeholder ikke en sådan definition af læringsmål", siger Keld Skovmand.

"Morisano & Locke taler ikke om 'læringsudbytte', og de taler i øvrigt heller ikke om 'læringsmålstyret undervisning' - et begreb som vejledningen også tillægger dem. Det er da betænkeligt", tilføjer Keld Skovmand.

Læringsmålstyret undervisning findes kun i Danmark

Så begrebet læringsmålstyret undervisning findes kun ét sted i verden, konkluderer Keld Skovmand. Danmark.

"'Læringsmålstyret undervisning' har ikke nogen forskningsmæssig begrundelse og har derfor heller ikke nogen teoretisk status. Hele begrebet er en ideologisk konstruktion, der er blevet skruet sammen i Danmark", siger han.

Læs stort interview med Keld Skovmand i Folkeskolen nummer 5, der udkommer torsdag den 10. marts.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ