Folkeskolereform
19   652

Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav"

Der blev ikke lagt op til nogen ændring af paragraf 16b, da ministeren igen i dag var kaldt i samråd om skoledagens længde. Samtidig gjorde hun det klart, at paragraf 16b ikke er nogen dispensationsparagraf, men en naturlig del af reformen. S-medlem er klar til at give reformen 10 år til at fungere.

"Holder ministeren fast i loven efter lovtekstens sidste komma?". Det spørgsmål blev Ellen Trane Nørby bedt svare på af socialdemokraternes Anette Lind, da ministeren i dag var kaldt i samråd.

"Vil jeg holde fast i loven? Ja, vi respekterer både lovens ånd og bogstav", lød svaret fra undervisningsministeren, som var bedt forklare sit nej til Frederiksbergs dispensationsansøgning fra understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp.

Artiklen fortsætter under banneret

Derved ligger det ikke i kortene, at der bliver ændret på paragraf 16b, som skolechefen i Køge Kommune ellers tidligere på dagen fandt nødvendig, hvis de politiske meldinger om brugen af paragraf 16b skal være i overensstemmelse med lovens rammer. Lovændringer, som både SF og de Konservative også har argumenteret for er nødvendige.

Minister: Reformens elementer kan ikke løses på mindre end én time

MINISTERIET: SÅDAN SKAL PARAGRAF 16B FORSTÅS

Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgende forklaring af, hvad der ligger i, at det der kan åbnes for kortere skoledag for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse af reglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kan eksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 b påkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen med mulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokal beslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der generelt kan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til en klasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der er tale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der gives en godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen". 

Selvom ministeren var kaldt i samråd af både De Konservatives Mai Mercado og Liberal Alliances Merete Riisager, var kun sidstnævnte tilstede ved samrådet. Her undrede Merete Riisager sig over, at ministeren ikke vil give skolerne lov til at skippe alle understøttende timer, når Ellen Trane giver grønt lys til, at skolerne må veksle fire ud af fem timer til fordel for tovoksen-timer. Og så spurgte hun til den videnskabelige begrundelse for, hvorfor pengene skal være bundet til tovoksentimer, hvis skolerne ønsker at korte i skoledagen.

"Jamen, det er jo sådan, paragraf 16b er. Det er temmelig klart defineret i loven. Der er ikke defineret i loven, at man kan bruge pengene på alt muligt andet. Og derfor er det også de frihedsgrader, som forligskredsen har defineret. Er der så saglige og faglige begrundelser for at sige, at en tovoksen tilstedeværelse kan give merværdi? Ja, det er der. Det er der både danske og udenlandske forsøg på", lød svaret fra ministeren.

Og ministeren var også klar med en forklaring på, hvorfor det er afgørende, at eleverne minimum skal have én lektions understøttende undervisning om ugen.

"Når vi holder fast ved en time i forhold til de formelle ting, så er det, fordi der ligger nogle formelle krav i forhold til elevsamtaler, evaluering og mere formative elementer i forhold til, hvad der skal ligge i den understøttende undervisning. Og der har vurderingen været i forhold til vejledningen omkring paragraf 16b, at det ikke kan løses på mindre end en time".

Minister: 16b er ikke en dispensationsparagraf

Ellen Trane Nørby gjorde det samtidig klart, at hun ikke ser det som et problem, at en stor del af kommunerne har åbnet for muligheden for at benytte sig af paragraf 16b. For 16b skal ikke betragtes som dispensationsparagraf, lød det fra ministeren, som betragter paragraffen som en integreret del af reformen.

"Det er ikke sådan, at fordi der er mange skoler, der bruger den, så giver det mig anledning til at sige, at de bruger den forkert. Jeg ser den sådan set som en integreret del af vores folkeskoleaftale på linje med en lang række andre elementer i folkeskolereformen".

Ifølge Ellen Trane Nørby er paragraffen et udtryk for, at der med reformens indførelse af et minimumstimetal var en naturlig følgekonsekvens, at der lokalt skulle være mulighed for at fravige timetallet til fordel for timer med tilstedeværelse af to voksne.

S-medlem: Giv mindst reformen 10 år

I løbet af det en timelange samråd kritiserede Merete Riisager blandt andet reformen for at være "mega indviklet", mens Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj anså reformen for at være i "voldsom krise". Og det fik Liberal Alliancens medlem Laura Lindahl, som var en af initiativtagerne bag ønsket om en dispensationsansøgning på Frederiksberg til at spørge ministeren og Socialdemokraterne, hvor mange år "man er villig til at give denne her forsøgsordning på bekostning af børnene".

Det fik formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil til at indskyde, at hun gerne giver reformen 10 år, inden hun som ordstyrer gav ordet videre. Ministeren undlod at byde ind med en tidsangivelse, men understregede, at reformen ikke er på bekostning af børnene.

Radikale: Understøttende undervisning fortsætter under os

Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved var klar med en støtte til ministeren. Hun kritiserede Liberal Alliance for en manglende forståelse for, hvordan lovgivningsarbejdet fungerer i Folketinget.

"Det er ikke ministerens beslutning. Det er folketinget, der har vedtaget en lovgivning, som siger nogle bestemte ting", lød opbakningen fra Marianne Jelved.

Inden hun understregede, at den understøttende undervisning ikke bliver afskaffet, så længe Radikale sidder som en del af forligskredens.

 

                      


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ