on. 2. mar. 2016 kl. 17:31

Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav"

  • Der er ingen grund til at kalde paragraf 16b for en dispensationsmulighed, da det er en integreret del af reformen, lød det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby
    Der er ingen grund til at kalde paragraf 16b for en dispensationsmulighed, da det er en integreret del af reformen, lød det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby
Af: Sebastian Bjerril

Der blev ikke lagt op til nogen ændring af paragraf 16b, da ministeren igen i dag var kaldt i samråd om skoledagens længde. Samtidig gjorde hun det klart, at paragraf 16b ikke er nogen dispensationsparagraf, men en naturlig del af reformen. S-medlem er klar til at give reformen 10 år til at fungere.

"Holder ministeren fast i loven efter lovtekstens sidste komma?". Det spørgsmål blev Ellen Trane Nørby bedt svare på af socialdemokraternes Anette Lind, da ministeren i dag var kaldt i samråd.

"Vil jeg holde fast i loven? Ja, vi respekterer både lovens ånd og bogstav", lød svaret fra undervisningsministeren, som var bedt forklare sit nej til Frederiksbergs dispensationsansøgning fra understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp.

Derved ligger det ikke i kortene, at der bliver ændret på paragraf 16b, som skolechefen i Køge Kommune ellers tidligere på dagen fandt nødvendig, hvis de politiske meldinger om brugen af paragraf 16b skal være i overensstemmelse med lovens rammer. Lovændringer, som både SF og de Konservative også har argumenteret for er nødvendige.

Minister: Reformens elementer kan ikke løses på mindre end én time

MINISTERIET: SÅDAN SKAL PARAGRAF 16B FORSTÅS

Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgende forklaring af, hvad der ligger i, at det der kan åbnes for kortere skoledag for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse af reglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kan eksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 b påkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen med mulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokal beslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der generelt kan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til en klasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der er tale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der gives en godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen". 

Selvom ministeren var kaldt i samråd af både De Konservatives Mai Mercado og Liberal Alliances Merete Riisager, var kun sidstnævnte tilstede ved samrådet. Her undrede Merete Riisager sig over, at ministeren ikke vil give skolerne lov til at skippe alle understøttende timer, når Ellen Trane giver grønt lys til, at skolerne må veksle fire ud af fem timer til fordel for tovoksen-timer. Og så spurgte hun til den videnskabelige begrundelse for, hvorfor pengene skal være bundet til tovoksentimer, hvis skolerne ønsker at korte i skoledagen.

"Jamen, det er jo sådan, paragraf 16b er. Det er temmelig klart defineret i loven. Der er ikke defineret i loven, at man kan bruge pengene på alt muligt andet. Og derfor er det også de frihedsgrader, som forligskredsen har defineret. Er der så saglige og faglige begrundelser for at sige, at en tovoksen tilstedeværelse kan give merværdi? Ja, det er der. Det er der både danske og udenlandske forsøg på", lød svaret fra ministeren.

Og ministeren var også klar med en forklaring på, hvorfor det er afgørende, at eleverne minimum skal have én lektions understøttende undervisning om ugen.

"Når vi holder fast ved en time i forhold til de formelle ting, så er det, fordi der ligger nogle formelle krav i forhold til elevsamtaler, evaluering og mere formative elementer i forhold til, hvad der skal ligge i den understøttende undervisning. Og der har vurderingen været i forhold til vejledningen omkring paragraf 16b, at det ikke kan løses på mindre end en time".

Minister: 16b er ikke en dispensationsparagraf

Ellen Trane Nørby gjorde det samtidig klart, at hun ikke ser det som et problem, at en stor del af kommunerne har åbnet for muligheden for at benytte sig af paragraf 16b. For 16b skal ikke betragtes som dispensationsparagraf, lød det fra ministeren, som betragter paragraffen som en integreret del af reformen.

"Det er ikke sådan, at fordi der er mange skoler, der bruger den, så giver det mig anledning til at sige, at de bruger den forkert. Jeg ser den sådan set som en integreret del af vores folkeskoleaftale på linje med en lang række andre elementer i folkeskolereformen".

Ifølge Ellen Trane Nørby er paragraffen et udtryk for, at der med reformens indførelse af et minimumstimetal var en naturlig følgekonsekvens, at der lokalt skulle være mulighed for at fravige timetallet til fordel for timer med tilstedeværelse af to voksne.

S-medlem: Giv mindst reformen 10 år

I løbet af det en timelange samråd kritiserede Merete Riisager blandt andet reformen for at være "mega indviklet", mens Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj anså reformen for at være i "voldsom krise". Og det fik Liberal Alliancens medlem Laura Lindahl, som var en af initiativtagerne bag ønsket om en dispensationsansøgning på Frederiksberg til at spørge ministeren og Socialdemokraterne, hvor mange år "man er villig til at give denne her forsøgsordning på bekostning af børnene".

Det fik formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil til at indskyde, at hun gerne giver reformen 10 år, inden hun som ordstyrer gav ordet videre. Ministeren undlod at byde ind med en tidsangivelse, men understregede, at reformen ikke er på bekostning af børnene.

Radikale: Understøttende undervisning fortsætter under os

Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved var klar med en støtte til ministeren. Hun kritiserede Liberal Alliance for en manglende forståelse for, hvordan lovgivningsarbejdet fungerer i Folketinget.

"Det er ikke ministerens beslutning. Det er folketinget, der har vedtaget en lovgivning, som siger nogle bestemte ting", lød opbakningen fra Marianne Jelved.

Inden hun understregede, at den understøttende undervisning ikke bliver afskaffet, så længe Radikale sidder som en del af forligskredens.

 

                      

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
on. 2. mar. 2016 kl. 17:38 Tomas Hansen

Lærer

TI ÅR?
Undskyld, men de må være rablende gale - har S købt aktier i friskoler eller lignende? Det vil da medføre en flodbølge mod friskolerne, hvis ens børns skal plages i 10 år.

Det vil jeg godt vædde på ikke kommer til at ske, der vil være et massivt pre...

Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 18:25 Christian Wadskov

Systemadministrator og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

De kan godt vinke farvel
Til stort set alle dem de drømmer om skal bære reformen.

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 19:38 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

10 års hjemløshed?
Så længe Pernille Rosenkrantz-Theill fører ordet på vegne af S har hun hermed dømt mig til 10 års politisk hjemløshed. Jeg sætter ikke kryds ved en politiker, der støtter en S-ledet regering, sålænge partiet forsvarer denne reform. Uanset hvad.

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 19:41 Tobias Bo Hansen

It-tekniker

Tomas, Tomas
Deres børn går jo heller ikke i folkeskolen! Det er dejlig nemt at være 'stålsat' på andres børns vejene.

Der er helt sikkert heller ikke flere af mine børn som kommer i folkeskole.

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 19:46 Tomas Hansen

Lærer

Fattig
Det er kun fordi jeg er en fattig lærer med et stort studielån at mine ikke er flyttet.

Vinder jeg i Lotto, er de ude af Heldagsfængslet hurtigere end man kan stave til SFO.

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:11 Jens Rasch

10 år?
Reform i 1993, ny reform i 2003 og så igen i 2013, så i moderne evidens tænkning (regneark), ja, så holder den statistisk i 5 år!

Et er reformens holdbarhed, noget ganske andet er løbende ændringer! Her følger reformen jo godt med som det har været siden...

Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:16 Tomas Hansen

Lærer

STFF
Fair skal være fair - STFF var en aftale med K om at det kunne først ske efter et valg og SKULLE indføres efter et valg - det kunne Ellen TN ikke gøre meget ved, uden at bryde forliget.

V kan iøvrigt ikke andet end at holde fast i forliget, de kan ikke opsige det uden svæ...

Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:24 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

S og R
Denne reform kommer i længden til at koste R og formentlig også S livet. R klamrer sig til de få taburetter de har tilbage og taler den ene dag reformen ned(Jelved), den næste kan intet ændres uden dem. Det interessante kunne være at på Å på banen hvor stå... Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:29 Tomas Hansen

Lærer

Altså... Å
De er vel stadig ved at finde en politik, der ikke indeholder en diverse mærkelig ting?

Jeg tror at den slags virkelige ting er ret svært for et parti som Å at forholde sig til - det er jo virkelige, ægte og mange mennesker som man skal tænke på.

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:35 Jens Rasch

Hun kunne godt
have ventet med at gøre det gældende fra august 2016 bl.a. under henvisning til at rigtig mange skoler nærmest var færdige med planlægningen af det kommende skoleår. Det havde stadig været efter valget.

Og i mine øjne gør hun reelt ikke noget- bortset fra...

Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 20:38 Tomas Hansen

Lærer

Nope.
Du kan ikke vente med at indføre noget lovbestemt - altså med mindre du er Tortellini.

"Skolerne behøver jo ikke indføre det hele på en gang, de skal bare forklare hvorfor de ikke gør det......."

Eller:

"Denne reform virker, fordi et næsten enigt ...





Vis hele teksten

Klag
to. 3. mar. 2016 kl. 12:13 Anders H. Jensen

Lærer

.
Det er ret vildt at en S regering er skyld i at så mange flygter, og jeg sidder sgu også og håber der åbner et hav af privatskoler. For lærernes skyld og for elevernes skyld. Hvis ikke de vil ændre dette, så er det jo den vej man må håbe på. Det er tr... Vis hele teksten

Klag
to. 3. mar. 2016 kl. 17:33 Jens Rasch

Jeppes kristendomstimer?
Korsriddernes kamp mod Mohamedanerne (og jøderne) i Jerusalem er det det du underviser i i Kristendom - og mener at undervisningen skal handle om? Eller Valdemar Sejrs korstog i bl.a. Estland for at omvende hedninge?

Undervisning i de fredelige kærlige kristne i modsætning til f.eks....

Vis hele teksten

Klag
to. 3. mar. 2016 kl. 17:57 Jens Rasch

Påstand mod påstand Thomas.
Vi er ikke enige om, det med hvad Ellen kunne gøre.

Vi er muligvis heller ikke enige om, hvor vidt hun ovehovedet gør noget nu eller blot lukker kold luft ud. på den ene side har hun flere gange selv og taget initiativ til et hyrdebrev, hvor kommunerne og skolerne skulle gøres o...

Vis hele teksten

Klag
to. 3. mar. 2016 kl. 19:23 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Jens, vi hører hele tiden om, hvor godt det er, at lektiecafeerne og den understøttende undervisning ikke længere er nødt til at ligge i ydertimerne, for det fungerede ikke. Det underlige er, at man aldrig hører noget om, hvordan ydertimerne fungerer med de fag, der så e... Vis hele teksten

Klag
to. 3. mar. 2016 kl. 20:00 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Ironi
Kan forekomme i visse indlæg...

Klag
fr. 4. mar. 2016 kl. 17:43 Jens Rasch

Glæder mig Jeppe.
Tak Jeppe, jeg fik da luft til at sige noget, som jeg længe ville have sagt - det var så bare atter en gang til den forkerte:-)

Klag
fr. 4. mar. 2016 kl. 18:23 Jens Rasch

Både og Niels.
"man" er først og fremmest elever, forældre, lærerne og skolernes ledelse. Når "man" rykker ind på Rådhuset kan, "man" måske nok få øje på nogle penge, der kunne "omprioriteres" ved at følge hyrdebrevet.

N...

Vis hele teksten

Klag
lø. 5. mar. 2016 kl. 16:17 Kirsten Hansen

Lærer

Politikere kan medvirke til mere forvirring end afklaring!
Efter at have genopfrisket nedenstående artikel fra Politiko 28/1 - 2016 tænker jeg, at der ofte kan rejses flere spørgsmål til en bestemt sag - også efter et ministersvar i fuld offentlighed, hvor sagens indhold har været oppe at vende og efterfølgende er "afs... Vis hele teksten

Klag