Op mod 2.800 børn og unge bruger høreapparater. Dertil kommer cirka 700, som har fået indopereret cochlear implant, CI. Det er ikke voldsomt mange i forhold til at sikre en kontinuerlig og udbredt viden om, hvordan man skal møde børn med høretab i institutioner og skoler, og i Høreforeningen frygter man, at disse elever bliver overset. Det skyldes, at høretab er et usynligt handicap.

"Det kan godt være, at man kan se elevens høreapparat, men både børn og voksne glemmer, hvad det betyder for eleven. Hverken lærere eller klassekammerater kan se, om eleven kan høre eller ej. Samtidig har lærerne typisk flere inkluderede børn at forholde sig til i klassen, og hvis nogle er udadreagerende, trækker eleven med høretab sig. Børn med høretab påkalder sig ikke opmærksomhed og kan let putte sig", siger Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup.

Trussen i zoo har pæne fjer

Skolereformen med længere skoledage har ikke gjort forholdene bedre for elever med høretab.

"Mennesker med høretab bliver meget trætte, fordi hjernen hele tiden er på overarbejde. Jeg bruger selv høreapparat, og jeg plejer at beskrive det på denne måde: Først prøver jeg at høre, hvad der bliver sagt. Dernæst tjekker jeg, om jeg har forstået det, der er blevet sagt. Altså om det, jeg har opfattet, giver mening for mig", fortæller formanden.

Selv med høreapparat eller CI skal eleven koncentrere sig for at høre. Der kan også være et skelnetab forbundet med høretabet. Det betyder, at eleven har svært ved at skelne mellem ord. For eksempel kan svin kommer til at lyde som vin, fordi eleven ikke kan høre s'et.

"Lyden kan forstærkes, men hvis ikke hjernen opfatter bestemte lyde, lyder sætningen 'landmanden har svin i sin stald' som om, at han har vin i stalden. Det giver naturligvis ingen mening, og det skal hjernen bruge energi og tid på at tjekke og korrigere. På samme måde kan 'strudsen i zoo har pæne fjer' blive til trussen med pæne fjer", uddyber Majbritt Garbul Tobberup.

Lærere skal kende den enkelte elevs høretab

Lærerne skal kun tage få og små hensyn for at skabe en god skolegang for elever med høretab, pointerer Majbritt Garbul Tobberup. Først og fremmest er det en god ide, at de får viden om høretab. Det er også en fordel at lade én lærer være kontaktperson til PPR for elever, som har ekstra udstyr til undervisningen, eller som får særlig støtte.

"Høretab er forskellige, så børn har forskellige strategier for, hvordan de hører. Det afhænger også af, hvilket udstyr de har. Klassens lærere skal derfor finde ud, hvordan deres elev hører, og hvordan han skelner mellem ord og lyde i henholdsvis ro og støj. De bør også tjekke akustikken i klasselokalet og se på, om eleven har brug for yderligere støtte", siger Majbritt Garbul Tobberup og tilføjer, at der er viden at hente hos PPR, Center for Høretab, VISO og i Høreforeningen.

"Vi har blandt andet lavet en støjkasse med undervisningsmateriale, som skolerne kan leje".

En stol med drejeligt sæde hjælper eleven til at se på den, der taler

Det er helt afgørende, at eleven sidder det rigtige sted i klassen, så han både kan se lærer og klassekammerater.

"Mange med høretab støtter sig til mundaflæsning, så alene det at eleven har en drejestol gør, at han ikke skal vride rundt i ryg og nakke for at kunne se på den, der taler. På samme måde skal lærerne sørge for at se på eleven, når de taler til ham. Det samme skal klassekammeraterne, siger Majbritt Garbul Tobberup og tilføjer, at det i øvrigt er høfligt at se på den, man taler til.

Elever med høretab har en særlig fordel af at arbejde i mindre grupper, men hvis alle grupper sidder i klasselokalet, bliver der for meget baggrundsstøj.

"Det skal lærerne have øje for. De bør også lægge mærke til eleven i frikvarteret, hvor der typisk bliver råbt og larmet. Leger eleven med de andre børn, eller trækker han sig?"

Blot 15 minutters undervisning vil gavne børn med høretab

I forbindelse med den verdensomspændende høredag har Høreforeningen skrevet til samtlige folkeskoler og opfordret dem til at bruge blot 15 minutter på at tale om hørelse med eleverne. Det vil også komme de hørende elever til gavn, mener Majbritt Garbul Tobberup.

"Når børnene får talt om hørelse og høretab, er det ikke så fremmed for dem, at de har en klassekammerat, som har svært ved at høre. De ved selv, hvor meget de larmer i klassen, og det kan have en positiv effekt for alle at tale om lyd, støj, og at det er vigtigt, at man kan høre hinanden".

Majbritt Garbul Tobberup håber selvsagt, at mange skoler og lærere har taget opfordringen til sig.

"Børn med høretab skal have en almindelig skolegang og den samme mulighed som deres kammerater for at få en uddannelse og et job, så de ikke skal leve et liv i isolation", siger Høreforeningens formand.

Læs mere om elever med høretab via linket til højre for artiklen.