Folkeskolereform
10   833

Skolechef til politikere: Tilpas loven til jeres udmeldinger

Folketingets skolepolitikere gør forvaltningerne ude i kommuner til 'partykillers'. For loven står ikke mål med politikernes udmeldinger om kortere skoledage, og så bliver det forvaltningerne, som skal sørge for, at loven bliver overholdt, lyder det fra en skolechef, der mener, at der skal en lovændring til, hvis loven skal stemme overens med politikernes udmeldinger (rettet d. 2/03 kl. 9:57)

Skoleforvaltningerne bliver dem, der kommer til at ødelægge den gode stemning, når landspolitikerne opfordrer skolerne til at benytte folkeskolelovens paragraf 16b til at skære i skoleskemaerne. For herved opfordrer politikerne til beføjelser, som ligger uden for folkeskolelovens rammer, lyder det fra skolechef i Køge Søren Thorborg.

"Det vil klart gøre det lettere for os som forvaltning, hvis politikerne indfører en lovændring, som er i overensstemmelse med deres udmeldinger. Formålet med paragraf 16b er ikke kortere skoledage. Hvis det havde været formålet, så havde man lavet en paragraf om det. Jeg er sat på jorden for, at lovens rammer bliver overholdt, så i denne her situation bliver jeg gjort til den kedelige partykiller".

Artiklen fortsætter under banneret

MINISTERIET: SÅDAN SKAL PARAGRAF 16B FORSTÅS

Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgende forklaring af, hvad der ligger i, at det der kan åbnes for kortere skoledag for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse af reglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kan eksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 b påkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen med mulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokal beslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der generelt kan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til en klasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der er tale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der gives en godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen". 

Skolechef: §16b handler ikke om kortere skoledage

Søren Thorborg er ikke i tvivl, når han læser folkeskoleloven og ministeriets udsendte hyrdebreve og vejledninger til kommunerne. Paragraf 16b er udelukkende tænkt som et pædagogisk redskab og ikke som en genvej til kortere skoledage, som nolge politikere gør det til, mener han.

"Jeg mener ikke, at man kan være i tvivl om, hvordan man kan læse loven, med mindre man har en meget særlig intention, og gør det med nogle meget særlige briller. Men hvis nabokommunen siger noget andet, så er det klart, at vi står tilbage som de kedelige og sure".

Derved deler han den bekymring, som forvaltningen i København plæderede for i et notat til hovedstadens skolepolitikere, inden de i sidste uge uddelte beslutningskompetencen til skolelederne. Her påpegede forvaltningen problemet ved at lade det være op til skolelederne at tage stilling til et spørgsmål, som folkeskoleforligskredsen på Christiansborg end ikke kan blive enige om. Og der er mange ønsker om en kortere skoledag, der ikke er lovmæssig dækning for, mener skoleforvaltningen i Købehavn.

Men flertallet mente altså ikke, at skolelederne ikke bør føle sig indskrænket af lovens formulering, med mindre ministeren griber ind. I hovedstaden opfordrer børne- og ungdomsudvalg endda skolelederne til at udnytte muligheden for at konvertere den understøttende undervisning.

Skolechef: Vi sørger for, at skolerne i Køge overholder loven

Folkeskolen.dk har kendskab til minimum 14 kommuner, som har valgt at lade det være op til kommunens skoleforvaltning at tage stilling til ansøgninger fra skoler. Men i Køge er beslutningskompetencen lagt ud til skolebestyrelserne. Det afholder dog ikke forvaltningen fra at holde øje med, hvordan skolerne forvalter mulighederne i paragraffen.

"Vi er i tæt dialog med skolerne, hvor der er tvivl om, hvad der kan lade sig gøre i forhold til loven. Og hvis en skole er ved eller har besluttet noget, som vi siger 'det står altså ikke i loven', så er det klart, at vi må benytte os af den ledelsesmæssige ret, vi har til at sige, 'den går altså ikke'", fortæller han.

Ifølge Søren Thorborg har skoleforvaltningen i Køge derfor gjort det klart over for kommunens skoler, hvordan forvaltningen ser på lovens rammer.

"Vi har gjort os meget umage i forhold til at sige, hvordan vi ser på loven. Og så har vi gjort det tydeligt, hvis der var nogen, der var i tvivl om loven, eller ønsker gå til kanten af loven, at vi rigtigt gerne vil i dialog omkring det, så vi kunne tage det på forkant".

Skolechef: Generelt kortere skoledage kræver ny lov

Som skolechef opfordrer Søren Thorborg Christiansborg-politikerne til at ændre loven, så forvaltningerne rent faktisk får mulighed for at leve op til de udmeldinger, som politikerne kommer med.

"Hvis politikerne beslutter, at de gerne vil have en kortere skoledag, hvor vi eksempelvis konverterer alle understøttende undervisningstimer, så er det fint. Lav en lov og få det vedtaget, så administrerer vi efter det", lyder det fra Søren Thorborg.

Ifølge ham skyldes nogle af landspolitikernes pludselige begejstring for paragraf 16b en overraskelse over, at eleverne nogle gange får fri senere end kl. 14, 14:30 og 15, fordi det simpelthen ikke lader sig gøre i virkeligheden at overholde de tider.   

"Man kan ikke lave en skoledag, som lever op et ugentlig timetal hver eneste dag. Det ved enhver, som planlægger. Men det oplever jeg, at nogen politikere er blevet forskrækkede over. Og så har de så tilsyneladende valgt at bruge paragraf 16b til at kompensere for det", lyder det anklagende fra skolechefen.

Ministeriet: §16b kan bruges ved trivselsproblemer

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har tidligere sendt folkeskolen.dk en skriftlig uddybning af mulighederne for at konvertere den understøttende undervisning. Her skriver ministeriet, at en mulighed for en kortere skoledag kan være "hensigtsmæssig" ved klasser med "særlige trivselsproblemer". Ministeriet skriver desuden, at "brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse".

Skolepolitikerne på Christiansborg samles i eftermiddag til et åbent samråd. Her har De Konservatives Mai Mercado og Liberal Alliances Merete Riisager indkaldt minister Ellen Trane Nørby (V) til at forklare, hvorfor Frederiksberg fik nej til helt at droppe understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ