on. 2. mar. 2016 kl. 07:07

Skolechef til politikere: Tilpas loven til jeres udmeldinger

  • Paragraf 16b er ikke til for at gøre at skoledagen kortere. Det er blot politikerne, der bruger den til at kompensere for, at skoledagen ikke ser ud, som de havde regnet med, lyder det fra skolechef i Køge Søren Thorborg.
    Paragraf 16b er ikke til for at gøre at skoledagen kortere. Det er blot politikerne, der bruger den til at kompensere for, at skoledagen ikke ser ud, som de havde regnet med, lyder det fra skolechef i Køge Søren Thorborg.
Af: Sebastian Bjerril

Folketingets skolepolitikere gør forvaltningerne ude i kommuner til 'partykillers'. For loven står ikke mål med politikernes udmeldinger om kortere skoledage, og så bliver det forvaltningerne, som skal sørge for, at loven bliver overholdt, lyder det fra en skolechef, der mener, at der skal en lovændring til, hvis loven skal stemme overens med politikernes udmeldinger (rettet d. 2/03 kl. 9:57)

Skoleforvaltningerne bliver dem, der kommer til at ødelægge den gode stemning, når landspolitikerne opfordrer skolerne til at benytte folkeskolelovens paragraf 16b til at skære i skoleskemaerne. For herved opfordrer politikerne til beføjelser, som ligger uden for folkeskolelovens rammer, lyder det fra skolechef i Køge Søren Thorborg.

"Det vil klart gøre det lettere for os som forvaltning, hvis politikerne indfører en lovændring, som er i overensstemmelse med deres udmeldinger. Formålet med paragraf 16b er ikke kortere skoledage. Hvis det havde været formålet, så havde man lavet en paragraf om det. Jeg er sat på jorden for, at lovens rammer bliver overholdt, så i denne her situation bliver jeg gjort til den kedelige partykiller".

MINISTERIET: SÅDAN SKAL PARAGRAF 16B FORSTÅS

Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgende forklaring af, hvad der ligger i, at det der kan åbnes for kortere skoledag for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse af reglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kan eksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 b påkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen med mulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokal beslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der generelt kan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til en klasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der er tale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der gives en godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen". 

Skolechef: §16b handler ikke om kortere skoledage

Søren Thorborg er ikke i tvivl, når han læser folkeskoleloven og ministeriets udsendte hyrdebreve og vejledninger til kommunerne. Paragraf 16b er udelukkende tænkt som et pædagogisk redskab og ikke som en genvej til kortere skoledage, som nolge politikere gør det til, mener han.

"Jeg mener ikke, at man kan være i tvivl om, hvordan man kan læse loven, med mindre man har en meget særlig intention, og gør det med nogle meget særlige briller. Men hvis nabokommunen siger noget andet, så er det klart, at vi står tilbage som de kedelige og sure".

Derved deler han den bekymring, som forvaltningen i København plæderede for i et notat til hovedstadens skolepolitikere, inden de i sidste uge uddelte beslutningskompetencen til skolelederne. Her påpegede forvaltningen problemet ved at lade det være op til skolelederne at tage stilling til et spørgsmål, som folkeskoleforligskredsen på Christiansborg end ikke kan blive enige om. Og der er mange ønsker om en kortere skoledag, der ikke er lovmæssig dækning for, mener skoleforvaltningen i Købehavn.

Men flertallet mente altså ikke, at skolelederne ikke bør føle sig indskrænket af lovens formulering, med mindre ministeren griber ind. I hovedstaden opfordrer børne- og ungdomsudvalg endda skolelederne til at udnytte muligheden for at konvertere den understøttende undervisning.

Skolechef: Vi sørger for, at skolerne i Køge overholder loven

Folkeskolen.dk har kendskab til minimum 14 kommuner, som har valgt at lade det være op til kommunens skoleforvaltning at tage stilling til ansøgninger fra skoler. Men i Køge er beslutningskompetencen lagt ud til skolebestyrelserne. Det afholder dog ikke forvaltningen fra at holde øje med, hvordan skolerne forvalter mulighederne i paragraffen.

"Vi er i tæt dialog med skolerne, hvor der er tvivl om, hvad der kan lade sig gøre i forhold til loven. Og hvis en skole er ved eller har besluttet noget, som vi siger 'det står altså ikke i loven', så er det klart, at vi må benytte os af den ledelsesmæssige ret, vi har til at sige, 'den går altså ikke'", fortæller han.

Ifølge Søren Thorborg har skoleforvaltningen i Køge derfor gjort det klart over for kommunens skoler, hvordan forvaltningen ser på lovens rammer.

"Vi har gjort os meget umage i forhold til at sige, hvordan vi ser på loven. Og så har vi gjort det tydeligt, hvis der var nogen, der var i tvivl om loven, eller ønsker gå til kanten af loven, at vi rigtigt gerne vil i dialog omkring det, så vi kunne tage det på forkant".

Skolechef: Generelt kortere skoledage kræver ny lov

Som skolechef opfordrer Søren Thorborg Christiansborg-politikerne til at ændre loven, så forvaltningerne rent faktisk får mulighed for at leve op til de udmeldinger, som politikerne kommer med.

"Hvis politikerne beslutter, at de gerne vil have en kortere skoledag, hvor vi eksempelvis konverterer alle understøttende undervisningstimer, så er det fint. Lav en lov og få det vedtaget, så administrerer vi efter det", lyder det fra Søren Thorborg.

Ifølge ham skyldes nogle af landspolitikernes pludselige begejstring for paragraf 16b en overraskelse over, at eleverne nogle gange får fri senere end kl. 14, 14:30 og 15, fordi det simpelthen ikke lader sig gøre i virkeligheden at overholde de tider.   

"Man kan ikke lave en skoledag, som lever op et ugentlig timetal hver eneste dag. Det ved enhver, som planlægger. Men det oplever jeg, at nogen politikere er blevet forskrækkede over. Og så har de så tilsyneladende valgt at bruge paragraf 16b til at kompensere for det", lyder det anklagende fra skolechefen.

Ministeriet: §16b kan bruges ved trivselsproblemer

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har tidligere sendt folkeskolen.dk en skriftlig uddybning af mulighederne for at konvertere den understøttende undervisning. Her skriver ministeriet, at en mulighed for en kortere skoledag kan være "hensigtsmæssig" ved klasser med "særlige trivselsproblemer". Ministeriet skriver desuden, at "brug af lovens paragraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelte klasse".

Skolepolitikerne på Christiansborg samles i eftermiddag til et åbent samråd. Her har De Konservatives Mai Mercado og Liberal Alliances Merete Riisager indkaldt minister Ellen Trane Nørby (V) til at forklare, hvorfor Frederiksberg fik nej til helt at droppe understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp.  

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
on. 2. mar. 2016 kl. 12:16 Søren Thorborg

Skolechef

HVIS.....
Tak til Folkeskolen for ar bringe dette interview, hvor jeg får mulighed for at give udtryk for, i hvilke tilfælde paragraf 16b kan bruges.
Jeg vil gerne understrege, at udgangspunktfor interviewet er, at HVIS politikerne ønsker en anden praksis, SÅ må de samle et flertal og...
Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 13:19 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Loven stillet på hovedet
Søren T. har ret i, at §16.b ikke var tænkt som en ladeport til kortere skoledage, men som en kattelem for hårdt pressede enkeltelever/klasser, der ikke trives med de lange skoledage. Men han har ikke ret i, at den udbredte brug af paragraffen til afkortning af skoledagene konstit... Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 13:24 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Rettelse
Sætningen i næstsidste afsnit: 'Men det kan det udmærket' skulle have været slettet. Undskyld. (skal stramme korrekturen op, ja).

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 13:28 Susanne Bech

Lærer og TR

Kortere skoledage
Fuldstændig rigtigt Chr. Sauer!
De tilfælde, der er listet op som begrundelse for kortere skoledag, er nemlig hverdagskost på skolerne. Elever med diagnoser, skoletrætte udskolingselever og udfordringer med at fastholde enkelte i et skoleforløb, er noget der er velkendt på skolerne!

mvh Susanne L. Bech

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 14:02 Tomas Hansen

Lærer

Helt uforståeligt.
Jeg forstår simpelthen ikke at man kan være så tonedøv som skolechef - ganske enkelt.

Det er så godt som alle grupper i skolen, der påpeger at skoledagene er alt, alt for lange. Personligt har jeg tre børn, 0., 3., 4. klasse - de HADER skolen nu og nej, det er ikk...

Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 15:24 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Søren, du mener iflg. interviewet, at "Paragraf 16b er udelukkende tænkt som et pædagogisk redskab og ikke som en genvej til kortere skoledage, som nolge politikere gør det til".

Er en afkortning af skoledagene til fordel for øget støtte ikke et pædagogisk valg?

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 15:30 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

I øvrigt er det en helt uholdbar argumentation, at skoledagens længde er angivet som et gennemsnit. Hvis den ene skoledag er for lang, hvad hjælper det så at den anden skoledag er kort? Kan man så også spise dobbelt om mandagen og så lade være med at spise om tirsdagen? Det er jo en hån mod al sund fornuft!

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 16:19 Søren Thorborg

Skolechef

Kære Niels
1: Hvis alle børn og alle klasser er 'særlige tilfælde', så udhuler vi sproget.
(Den danske ordbog skriver: "Særlige = som afviger fra det sædvanlige eller det planmæssige".)
2: Jo, en afkortning af skoledagene til fordel for to-vok...


Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 17:37 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Søren, hvis det, politikerne troede var 'særlige' situationer, viser sig at være sædvanlige situationer, giver det ingen mening, at de bliver ved med at kalde dem særlige, enig. Men det kan da aldrig blive et argument for, at de forholdsregler, der skulle tages i brug... Vis hele teksten

Klag
on. 2. mar. 2016 kl. 17:47 Tomas Hansen

Lærer

Lovens ånd.
Jeg får altså fniller hver gang politikere taler om "lovens ånd" - ånden er ikke beskrevet nogen steder - så må man som politiker være klar i spyttet, men det betyder selvfølgelig at man kan blive holdt op på det man har besluttet og nu er politi... Vis hele teksten

Klag