Medlems-tilfredsheden i DLF er faldet

Medlemmernes tilfredshed med Danmarks Lærerforening er faldet siden lockoutåret 2013, viser en ny medlemsundersøgelse. Uden en arbejdstidsaftale skal Lærerforeningen skaffe sig indflydelse på nye måder, og det kan den også i kraft af medlemmernes opbakning, fremhæver Anders Bondo, som vil i endnu stærkere dialog med medlemmerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Andelen af medlemmer der oplever, at i høj grad eller nogen grad får opfyldt deres behov er faldet fra knap 90 procent i 2013 til 72,1 procent i dag. Hver femte af de lærere - 20,6 procent - der har svaret på DLF's medlemsundersøgelse, oplever nu, at Danmarks Lærerforening i mindre grad eller slet ikke opfylder deres behov. 

"Det er klart, at når vi gennem lovgivning har mistet vores aftale, så mangler der et vigtigt fundament, og så vil medlemmerne opleve, at DLF i mindre grad opfylder deres behov", erkender Anders Bondo.

"Men Danmarks Lærerforening har stadig væsentlig indflydelse, og det har vi i kraft af, at vi har så stærk en medlemsopbakning", understreger Anders Bondo. Foreningen skal finde nye måder at arbejde på og opfylde medlemmernes behov for deres fagforening, og et eksempel er den møderække, som blev gennemført på over 85 procent af medlemmernes arbejdspladser i efteråret, hvor tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant på hver enkelt skole med materialer udarbejdet af DLF og med udgangspunkt i den overenskomst, som faldt på plads sidste forår holdt medlemsmøder, hvor lærerne diskuterede, hvordan de på deres arbejdsplads kunne gå i dialog med deres ledelse om en mere tålelig hverdag lokalt.

Efter lockouten: 95 procent af lærerne er fortsat med i DLF

Kernetroppernes tilfredshed falder mest

Spørgeskemaet er sendt til alle medlemmer ansat i folkeskolen, og heraf har godt 16.000 svaret (36,3 procent). Tilfredshedsmønstret fordelt på alder har også ændret sig markant siden den første undersøgelse, som blev gennemført et halvt år efter, at DLF med Anders Bondo i spidsen havde stået i sin største arbejdskamp i mands minde. Dengang oplevede godt 90 procent af medlemmer, at DLF opfyldte deres behov, og den marginale utilfredshed lå mest hos de yngste og de ældste medlemmer. Nu er det omtrent en fjerdedel af medlemmerne i 40'erne, som har krydset af i, at DLF i mindre grad eller slet ikke opfylder deres behov.

Undersøgelsen viser også, at der er lidt større andel på specialskolerne end på folkeskoler, som oplever, at DLF i høj grad opfylder deres behov.

Tre fjerdedele vil anbefale DLF

Færre medlemmer end tidligere vil anbefale nyuddannede at blive medlem af DLF.

"Som der også blev sagt, da tallene blev præsenteret i hovedstyrelen, så er det her ikke en katastrofe. Jeg er glad for, at tre fjerdedele af medlemmerne vil anbefale nye lærere at melde sig ind i DLF", fremhæver Anders Bondo. "Men det skal vi ikke stille os tilfreds med".

Medlemmerne i undersøgelsen er også blevet opfordret til at skrive kommentarer, og de mange kommentarer er blevet opdelt i kategorier, som Anders Bondo og hovedstyrelsen nu studerer, og som vil blive fulgt op af blandt andet fokusgruppeinterview.

I undersøgelsen har flere medlemmer svaret på, hvorfor de ikke vil anbefale foreningen. Foreningen har mistet indflydelse og berettigelse, kontingentet er for dyrt, der mangler støtte og hjælp, lyder det i nogle af kommentarerne. Andre skriver, at det handler om håndteringen af virkeligheden på skolerne efter folkeskolereform og arbejdstidslov, håndteringen af lockouten og en fornemmelse af en gammeldags forening som årsager til, at man ikke vil anbefale andre at melde sig ind i DLF.

"Fordi det er dyrt, og det er svært at se, hvad man får for sine penge", svarer én.

"Jeg er meget utilfreds med jeres håndtering af lockouten. Jeg synes foreningen er med til at skabe et dårligt ry i befolkningen af os lærere", skriver en anden og fortsætter; "Jeg synes, det er skandaløst, at vi selv kom til at betale konfliktlånet og i det hele taget det faktum, at vi fik lov til at låne de penge, som vi selv har indbetalt i kontingent".

Anders Bondo: "Når jeg ser på de forskellige kategorier, har jeg har mødt dem alle sammen, enten på medlemsmøder eller fordi de har gjort sig den ulejlighed at skrive et brev til mig for at fortælle om noget, de er utilfredse med. Jeg bestræber mig på at give alle et svar, og jeg oplever, at dialogen også giver en øget forståelse for den nye situation og de nye muligheder for at søge indflydelse. Men at drive fagforening er ikke at sidde rundt om et mødebord midt i København - det er noget vi gør sammen, i dialog". 

Flere medlemmer til DLF: Drop brok og se fremad

Når man går ned i kommentarerne fra medlemmer, der har valgt at uddybe, hvorfor de ikke vil anbefale nye at melde sig ind, peger flere på en politisk uenighed med formandsskabet i DLF - men uenighederne peger i flere retninger.

"Jeg ville ønske, at Lærerforeningen ikke brokkede sig så meget", skriver en og opfordrer til mere samarbejde.

"Foreningen burde gå mere aggressivt til værks i forhold til at få ændret vores arbejdsbetingelser. Foreningen er faldet til patten med det nye 'lad os få det bedste ud af det'-mantra", skriver en anden.  

Her er det ikke muligt at få et entydigt billede af, hvilken vej medlemmerne ønsker, DLF skal gå, "men der er en overvægt i kategorien af medlemmer, der mener, at DLF i højere grad burde se frem og samarbejde frem for at brokke sig", hedder det i  et notat om undersøgelsesresultaterne. 

"Det er DLF's styrke - og vores udfordring. Hvis alle var ens, døde Lærerforeningen", siger Anders Bondo. "Langt hen ad vejen vil alle lærere det samme med skolen og med løn- og arbejdsvilkårene som lærer. Men samtidig er lærere utroligt engagerede, også politisk, og det betyder selvfølgelig, at vi hele tiden bliver udfordret". 

Danskerne vil have stærkere fagforeninger 

 

Powered by Labrador CMS