SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(7.895 følger) Se alle medlemmer
Faaborg-Midtfyn Kommune
5   414

Frustrerede børn handler i afmagt

Skolen er ændret, og vilkårene for både børn og voksne er forandret, fortæller lærer på Broskolen på Fyn. Flere af børnene ville tidligere have gået i specialtilbud.

»Jeg har oplevet at blive slået af en elev i 4. klasse. Jeg tror, hun reagerede i afmagt«, fortæller Charlotte Johansen, lærer på Broskolens afdeling Rolfsted.

»Hun råbte, at jeg skulle holde min kæft, og så slog hun mig på skulderen. Jeg blev bare så overrumplet og chokeret over det. Jeg er aldrig tidligere blevet slået, men det er en meget grænseoverskridende oplevelse. Jeg valgte at gå fra klassen og runde kontoret. Jeg måtte lige have luft«.

Artiklen fortsætter under banneret

Charlotte Johansen gik hurtigt tilbage til klassen.

»Jeg valgte at tage den professionelle maske på også af hensyn til de andre elever i klassen«.

Hun fortæller, at pigen har slået flere lærere, har kastet med sakse, blyanter og kan sige grimme ting, men det er fortid nu. Pigen er i en rigtig positiv udvikling.

Charlotte Johansen underviser i dansk, engelsk, billedkunst, natur/teknologi - og så er hun inklusionscoach på skolen.

Ændrede vilkår for børn og voksne

»Jeg tænker, at jeg er på en rigtig god skole, hvor vi er gode til at tage hånd om hinanden. Når man oplever at blive slået, er kollegerne der straks. Det er ikke flovt at have en voldsom oplevelse med en elev, man er ikke en dårlig lærer af den grund. Men man kan sige, at det er anderledes at være lærer i dag end tidligere. Og det er anderledes at være barn i dag«.

Charlotte Johansen fortæller, at skolen har ændret sig. Over de seneste par år er problemet med udadreagerende elever eskaleret. Hun oplever, at der er børn i klasserne i dag, som ikke ville have været her for nogle år siden. Der ville de have gået i et specialtilbud.

»Jeg tror, børn i dag er megapressede. De oplever krav konstant - du skal lege i denne gruppe, du skal læse nu, du skal spise nu, enten du er sulten eller ej. Det er helt andre krav, end børnene oplever i børnehaven og derhjemme. Og børnene kan ikke rumme alle de krav, som skolehverdagen byder på. Vi ser det primært i indskolingen«.

Hun fik i en af sine klasser en elev, der tidligere ville være kommet i et specialtilbud.

»Det har været så hårdt. Men vi har været mange om opgaven. Vi har holdt møde hver anden uge med barnet og hans forældre. Tidligere var der intet, der fungerede, hverken fagligt eller socialt, og barnet var grænseoverskridende verbalt. Men via det koncentrerede arbejde har vi nu et barn, der fungerer. Hvis læreren siger: 'Ti stille', så gør han det og arbejder med sine opgaver«.

Arbejdet med eleven har været en fælles opgave for lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og forældre. Charlotte Johansen fortæller også, at de andre elever har været enormt gode til at tage imod eleven.

»I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fortalte de, hvordan vi kunne tale eleven ned, når han reagerede voldsomt. Sammen med forældrene satte vi målene lavt og hævede dem så langsomt. Det gik. At få sådan et barn til at blive et godt fungerende barn og skolebarn - så er vi lykkedes«.

 

ADO - almindelig dårlig opdragelse

Charlotte Johansen mener, at der er mange grunde til de udadreagerende elever. Børnene er pressede, går mange timer i skole, og så er økonomien i skolen presset.

»Vi har børn med diagnoser og børn uden, som er udfordrende, fordi de lider af ADO - almindelig dårlig opdragelse. Det er også et problem. Vi har diskussioner med barnet, fordi forældrene ikke støtter op om skolen. Forældre skal helst fortælle deres børn, at hvis læreren siger, at barnet skal læse, så skal det læse. Hvis forældrene er uenige i noget, så må de tage diskussionen med mig - læreren - på et andet tidspunkt«.

»Vi skal lære børnene mere end at læse og regne. Vi skal lære dem almen dannelse, sociale kompetencer og at kunne fungere som aktive deltagere i et demokratisk samfund. Børnene er her i skolen i flere og flere timer, så vores ansvar bliver større. Samtidig har vi slet ikke timer nok til arbejdet. Det er jo egentlig Christiansborg, der presser os. Vi kan gå til skolelederen med vores udfordringer i forhold til en elev, han kan så fortælle os om kommunens økonomiske ramme - men det er jo Christiansborg-politikerne, der ikke har givet ordentlige rammer til skolen«, understreger Charlotte Johansen.

Hun fortæller, at hun på et tidspunkt selv måtte tage sit barn ud nogle timer i 1. klasse, fordi barnet ikke magtede de mange skoletimer i en fleksibel indskoling med 54 elever. Barnet fik nogle pauser, fordi hun besluttede at tage den tid, selv om hun egentlig ikke måtte. Men det hjalp.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ