ma. 22. feb. 2016 kl. 07:00

Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse

  • Mange havde forventet, at adgangskravet til læreruddannelsen ville føre til lavere frafald
    Mange havde forventet, at adgangskravet til læreruddannelsen ville føre til lavere frafald
Af: Sebastian Bjerril

Læreruddannelsen har længe toppet frafaldslisterne. Det skulle en ny og mere pengetung læreruddannelse med højere adgangskrav sætte en stopper for. Men en opgørelse viser, at de studerende falder fra i samme omfang som før. En forsker er overrasket, mens lærerformanden kalder det forventeligt.

Godt nok er ingen endnu blevet lærer efter et fuldt forløb på den nye læreruddannelse, der blev introduceret i sommeren 2013. Men kigger man på andelen af studerende, der allerede har lagt bøgerne fra sig blot ét år inde i studiet, er den på samme niveau, som før uddannelsen undergik en større reform netop for at komme de høje frafaldsprocenter til livs. Det viser tal fra Undervisningsministeriet om den første årgang, der startede på læreruddannelsen i 2013.

I gennemsnit forlod 16,1 procent læreruddannelsen inden for det første studieår i perioden fra 2005-2012. Kigger man på den første årgang på den nye uddannelse, var 17,6 procent væk efter 12 måneder i 2014.

Det høje frafald er altså fortsat på trods af, at den nye læreruddannelse koster professionshøjskolerne 178 millioner kroner mere end den gamle. Uddannelsen har også fået en adgangsbegrænsning med et krav om en adgangskarakter på syv.

Forsker: Manglede fald overrasker

Derfor er det overraskende, at den nye uddannelse ikke har ført til, at færre studerende falder fra i løbet af studiets første år, mener professor på DPU, Jens Rasmussen.

"Man havde forventet, at adgangskravet på syv ville reducere antallet af frafald. Man havde forventet, at et relativt højt adgangskrav ville føre til et fald i antallet af studerende, der kom ind på studiet, men det skulle opvejes af, at færre skulle falde fra. Men tallene viser, at det ikke er tilfældet", fortæller han.

Læreruddannelsen har siden 2002 i gennemsnit ligget på en samlet frafaldsprocent på 37 procent. Det placerer læreruddannelsen helt i bund med den suverænt højeste frafaldsprocent af de fem professionsuddannelser, der optog flest studerende i 2015.

Samtidig har den nye læreruddannelse medført et kraftigt fald i antallet af optagne på studiet. For selvom sidste års optag på 2.372 ansøgere var en stigning på seks procent i forhold til året før, lå niveauet stadig 33 procent lavere end året før læreruddannelsesreformen i 2012. Det samlede antal studerende på læreruddannelsen er faldet med mere end en fjerdedel siden 2001.

DLF: Giv uddannelsen universitetsstatus

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er ikke overrasket over, at den nye læreruddannelse ikke har ført til pænere frafaldstal. For han mener, at problemet ligger i, at for få unge ønsker at blive lærere.

"Selv dem, der gennemfører læreruddannelsen er i tvivl, om de skal være lærer. Da jeg var på besøg på læreruddannelsen i Aarhus i forbindelse med de afsluttende eksamener, fortalte mange af de nyuddannede, at de ikke skulle ud og være lærer i folkeskolen på trods af, at de lige havde gennemført læreruddannelsen. De skulle enten læse videre eller havde fundet andre steder end folkeskolen", fortæller han.  

Ifølge lærerformanden kan uddannelsens frafalds- og rekrutteringsproblemer kun løses gennem forbedre arbejdsvilkår ude på landet folkeskoler og ved at løfte læreruddannelsen til kandidatniveau som man blandt andet ser det i Finland, hvor 20.000 finner hvert år søger om optagelse på læreruddannelsen, og kun cirka 10 procent bliver optaget.

"Der er kø for at komme ind på den finske læreruddannelse, og i Danmark har vi svært ved at få besat de pladser, som der er. Men den vigtigste grund til, at vi argumenterer for det her, er selvfølgelig, fordi vi får nogle dygtigere lærere ud af det", siger Anders Bondo Christensen.

Og skulle det lykkes at nedsætte frafaldsprocenten til et niveau, som man oplever i Finland, vil det tilmed dække de ekstra omkostninger, det vil koste at udvide uddannelsen, mener Bondo.

"Frafaldet på den finske læreruddannelse er jo marginalt i forhold til den danske læreruddannelse. Jeg har ikke regnet på det i decimaler, men min løselige påstand er, at hvis vi kan få frafaldet på den danske læreruddannelse ned på det niveau, man ser i Finland, så vil det mere end finansiere det ekstra år, vi vil lægge ind i uddannelsen", siger han.

Forsker: Universitetsstatus giver lavere frafald og flere ansøgere

Det er en rigtig god ide, mener lektor på DPU Frans Ørsted Andersen. Får læreruddannelsen universitetsstatus, vil det føre til mere prestige og respekt for både uddannelsen og lærergerningen, proklamerer han.

"Det vil øge interessen for læreruddannelsen og lærererhvervet, og så tilfører det faget prestige og respekt fra samfundet. Det viser sig også ved, at politikere og embedsmænd blander sig mindre i erhvervs- og uddannelsesområder med kandidatstatus", fortæller han.

Derfor føler han sig overbevist om, at en kandidatuddannelse vil kunne ses på frafaldskontoen og antallet af ansøgere.

"Det er selvfølgelig hypotetisk. Men jeg følger mig overbevist om, at det vil føre til lavere frafald og flere ansøgere. Det har jeg blandt selv oplevet, når har spurgt idrætsstuderende på Syddansk Universitet, hvorfor de ikke har valgt at læse til lærer og så tage idræt på linje. Her svarer de, at det handler om prestige, og at lærerne har dårlige vilkår", fortæller Frans Ørsted Andersen.

 

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ma. 22. feb. 2016 kl. 07:33 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Når rigtig mange studerende og nyuddannede lærere efterlyser bedre forbindelse med praksis, giver det ingen mening at akademisere læreruddannelsen yderligere. Dette kan man så argumentere for og imod.

Men hvad vigtigere er, så længe arbejdsvilkårene og demonteringe...

Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 08:19 Richard H. Sørensen

Lærer

apropos
http://politiken.dk/debat/kroniken/...

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 09:18 Jens Tingleff

Datarednings specialist

Årsag og virkning er måske ikke samme som førhen!
Der er en yderligere ny mulig årsag. En bekendts datter forlod Zahles efter et halvt år. Årsagen var at en betydelig del af hendes med studerende var helt uden interesse i undervisningen, og at gruppearbejder derfor blev belastet, hun er en arbejdsom pige og orkede ikke at være sa... Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 10:26 Tomas Hansen

Lærer

Ahhhhh
Det forstår jeg ikke - snittet på 7 skulle da sikre at det kun er dygtige om motiverede ansøgere, der kommer ind.

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 11:20 Torben Larsen

Hvad venter så, når de er færdiguddannede lærere?
Offentligt ansatte er tynget af stress og voksende arbejdspres. To statements fra artiklen: Mange steder tror man stadig, at det er sund fornuft at udnævne en god skolelærer, læge eller sygeplejerske til leder i den tro, at de så også bare bliver gode ledere. Men det er jo en... Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 11:39 Jens Præst Hansen

øhhh er målet for de unge, at gå i skole længere tid
"Ifølge lærerformanden kan uddannelsens frafalds- og rekrutteringsproblemer kun løses gennem forbedre arbejdsvilkår ude på landet folkeskoler og ved at løfte læreruddannelsen til kandidatniveau "

Jeg kan sagtens se den første delargumentation, men de...

Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 11:53 Jens Tingleff

Datarednings specialist

Thomas - Snit 7 og kontinuerlig uddannelse - thumbs up
Men snit 13 og seks års lediggang og tvunget til et valg af uddannelse...
Der skal der så (ikke overraskende) noget ekstraordinært til at vende skuden.
Bare min mening

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 12:54 Tomas Hansen

Lærer

Ikke uenig.
Jeg er ikke uenig, kom mest af alt med en sarkastisk kommentar, til dem som troede det hjælper.

Personligt mener jeg der er flere oplagte steder at sætte ind.

Aldersgrænse - i nedre retning. Du kan ikke blive paramediciner (falckredder) før du er en hvis alder, jeg tror det vil...



Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 13:21 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Der er simpelthen så langt fra at læse til lærer og så at være lærer.
Du har færre timer på seminariet om ugen end foran en skoleklasse.
Mere praktik vil nok gøre de studerende mere afklarede i forhold til det, men jeg tvivler på, at det vil mindske f...

Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 13:32 Tomas Hansen

Lærer

Nope.
Det vil ikke mindske frafaldet, men det vil nok gøre at frafaldet efter endt uddannelse er noget mindre.

Der er nogen enormt store praksischok forude - jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se praktikanter med måske 12-14 lektioner i grupper på 2-3 stykker, forstå...

Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 14:34 Christinna Schrøder

Studerende

Jeg er på mit fjerde år på læreruddannelsen og jeg synes ærlig talt, at den er lidt sløj. På mit tredje år valgte jeg at have didaktik som jeg egentlig først skulle have på fjerde år, da jeg ikke synes, at jeg havde nok at lave. Nu på fjerde... Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 15:04 Kirsten Hansen

Lærer

@ Christinna Schrøder
Jeg kan KUN opfordre dig og andre lærerstuderende til, at give jeres erfaringer videre.
Min egen læreruddannelse var alt for teoretisk - og med få lærere, der havde sat deres ben i folkeskolen. Det var først, da jeg trådte ud i virkeligheden, a...

Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 15:50 Torben Larsen

Tja, om man stopper på første år eller venter 10 - 20 år?
Lærerflugten fra folkeskolen bliver ved: Særligt lærere på mellem 35 og 54 år søger væk fra folkeskolen, viser nye tal fra kommuner og regioner. De seneste to år er antallet af lærere, der forlader folkeskolen, steget med 31 procent. Det viser nye tal, som... Vis hele teksten

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 15:57 Tomas Hansen

Lærer

SU
Man har stadig mindst 4 års SU tilbage, hvis man stopper på første år........

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 20:06 Per Ravn

Lærer

Hmmm.
http://jyllands-posten.dk/indland/E...

http://jyllands-posten.dk/indland/E...

http://jyllands-posten.dk/indland/E...

Men bortset fra det, så er folkeskolereformen en bragende success!

Klag
ma. 22. feb. 2016 kl. 20:12 Tomas Hansen

Lærer

KL
Den skal bare tales op og problemerne ned - det er jo kun 1,5 procentpoint ekstra der forlader skolen eller ca. 17 % virkelige procent ekstra.

Iøvrigt er der intet problem - optaget er steget med flere hundrede, hvoraf 37 % ikke bliver færdige og en god del læser videre.

Men ellers ...



Vis hele teksten

Klag
to. 19. maj. 2016 kl. 08:35 Torben Larsen

Lærerstuderende kan ikke få helt basale undervisningsfag
Nogle lærerstuderende i Aarhus kan ikke få tysk, engelsk og dansk eller matematik for de yngste klassetrin. En række lærerstuderende i Aarhus må kigge langt efter ønskeuddannelsen.
Lige knap hver syvende studerende på 4. semester kan ikke få det ønskede li...
Vis hele teksten

Klag
fr. 20. maj. 2016 kl. 08:37 Torben Larsen

Tysklærerforeningen er knotten: Lærerstuderende kan ikke få tysk
Tysklærerforeningen for Grundskolen langer ud efter læreruddannelsen i Aarhus.
Hver syvende studerende på læreruddannelsens 4. semester har nemlig ikke fået opfyldt sit ønske om linjefag. Det er fag som dansk, matematik i udskolingen, musik, engelsk og tysk, der simpelth...
Vis hele teksten

Klag