Godt nok er ingen endnu blevet lærer efter et fuldt forløb på den nye læreruddannelse, der blev introduceret i sommeren 2013. Men kigger man på andelen af studerende, der allerede har lagt bøgerne fra sig blot ét år inde i studiet, er den på samme niveau, som før uddannelsen undergik en større reform netop for at komme de høje frafaldsprocenter til livs. Det viser tal fra Undervisningsministeriet om den første årgang, der startede på læreruddannelsen i 2013.

Læreruddannelse: Første år var et særligt svært år

I gennemsnit forlod 16,1 procent læreruddannelsen inden for det første studieår i perioden fra 2005-2012. Kigger man på den første årgang på den nye uddannelse, var 17,6 procent væk efter 12 måneder i 2014.

Det høje frafald er altså fortsat på trods af, at den nye læreruddannelse koster professionshøjskolerne 178 millioner kroner mere end den gamle. Uddannelsen har også fået en adgangsbegrænsning med et krav om en adgangskarakter på syv.

Forsker: Manglede fald overrasker

Derfor er det overraskende, at den nye uddannelse ikke har ført til, at færre studerende falder fra i løbet af studiets første år, mener professor på DPU, Jens Rasmussen.

KL: Tal skolen op til gavn for lærer-rekrutteringen

"Man havde forventet, at adgangskravet på syv ville reducere antallet af frafald. Man havde forventet, at et relativt højt adgangskrav ville føre til et fald i antallet af studerende, der kom ind på studiet, men det skulle opvejes af, at færre skulle falde fra. Men tallene viser, at det ikke er tilfældet", fortæller han.

Læreruddannelsen har siden 2002 i gennemsnit ligget på en samlet frafaldsprocent på 37 procent. Det placerer læreruddannelsen helt i bund med den suverænt højeste frafaldsprocent af de fem professionsuddannelser, der optog flest studerende i 2015.

Samtidig har den nye læreruddannelse medført et kraftigt fald i antallet af optagne på studiet. For selvom sidste års optag på 2.372 ansøgere var en stigning på seks procent i forhold til året før, lå niveauet stadig 33 procent lavere end året før læreruddannelsesreformen i 2012. Det samlede antal studerende på læreruddannelsen er faldet med mere end en fjerdedel siden 2001.

Læreruddannelsen har brug for faste bevillinger

DLF: Giv uddannelsen universitetsstatus

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er ikke overrasket over, at den nye læreruddannelse ikke har ført til pænere frafaldstal. For han mener, at problemet ligger i, at for få unge ønsker at blive lærere.

"Selv dem, der gennemfører læreruddannelsen er i tvivl, om de skal være lærer. Da jeg var på besøg på læreruddannelsen i Aarhus i forbindelse med de afsluttende eksamener, fortalte mange af de nyuddannede, at de ikke skulle ud og være lærer i folkeskolen på trods af, at de lige havde gennemført læreruddannelsen. De skulle enten læse videre eller havde fundet andre steder end folkeskolen", fortæller han.  

Ifølge lærerformanden kan uddannelsens frafalds- og rekrutteringsproblemer kun løses gennem forbedre arbejdsvilkår ude på landet folkeskoler og ved at løfte læreruddannelsen til kandidatniveau som man blandt andet ser det i Finland, hvor 20.000 finner hvert år søger om optagelse på læreruddannelsen, og kun cirka 10 procent bliver optaget.

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal 

"Der er kø for at komme ind på den finske læreruddannelse, og i Danmark har vi svært ved at få besat de pladser, som der er. Men den vigtigste grund til, at vi argumenterer for det her, er selvfølgelig, fordi vi får nogle dygtigere lærere ud af det", siger Anders Bondo Christensen.

Og skulle det lykkes at nedsætte frafaldsprocenten til et niveau, som man oplever i Finland, vil det tilmed dække de ekstra omkostninger, det vil koste at udvide uddannelsen, mener Bondo.

"Frafaldet på den finske læreruddannelse er jo marginalt i forhold til den danske læreruddannelse. Jeg har ikke regnet på det i decimaler, men min løselige påstand er, at hvis vi kan få frafaldet på den danske læreruddannelse ned på det niveau, man ser i Finland, så vil det mere end finansiere det ekstra år, vi vil lægge ind i uddannelsen", siger han.

Forsker: Universitetsstatus giver lavere frafald og flere ansøgere

Det er en rigtig god ide, mener lektor på DPU Frans Ørsted Andersen. Får læreruddannelsen universitetsstatus, vil det føre til mere prestige og respekt for både uddannelsen og lærergerningen, proklamerer han.

"Det vil øge interessen for læreruddannelsen og lærererhvervet, og så tilfører det faget prestige og respekt fra samfundet. Det viser sig også ved, at politikere og embedsmænd blander sig mindre i erhvervs- og uddannelsesområder med kandidatstatus", fortæller han.

Ministre siger nej til femårig uddannelse 

Derfor føler han sig overbevist om, at en kandidatuddannelse vil kunne ses på frafaldskontoen og antallet af ansøgere.

"Det er selvfølgelig hypotetisk. Men jeg følger mig overbevist om, at det vil føre til lavere frafald og flere ansøgere. Det har jeg blandt selv oplevet, når har spurgt idrætsstuderende på Syddansk Universitet, hvorfor de ikke har valgt at læse til lærer og så tage idræt på linje. Her svarer de, at det handler om prestige, og at lærerne har dårlige vilkår", fortæller Frans Ørsted Andersen.

Uddannelsesministeriet: Nye tal viser lille forbedring på læreruddannelsen