Skolereformen vedbliver at skabe debat, fordi den er resultatet af et ideologisk politisk ønske om at bruge skolen og dermed vore børn som redskaber i udviklingen af konkurrencestaten uden øje for at udvikle skolen set i et pædagogisk og kulturelt dannelsesaspekt.

Birthe Langhoff, formand for BUPL Midtsjælland, har et indlæg i Dagbladet i lørdags, hvor hun i begejstrede vendinger skriver om skolereformen og pædagogernes »indtog« i folkeskolen efter at have deltaget i KL’s børnetopmøde og været sammen med den pædagogiske magtelite.

Birthe Langhoff skriver bl.a. at »pædagoger med reformen nu er en del af personalestaben på folkeskolerne. Og det er en rigtig god ide. For pædagoger er bl.a. eksperter i motivering, socialisering og omsorg - tre faktorer, der er helt afgørende for, at alle børn trives, er læringsparate og får den rette understøttende undervisning til den fagdidaktiske del«.

Om end jeg slet ikke vil underkende de nævnte kompetencer hos pædagogerne, er det dog sådan, at pædagoguddannelsen retter sig mod andre (fritids)aktiviteter og ikke undervisning! Pædagoger har derfor allerede længe varetaget en vigtig rolle i klasser og fag, hvor der er behov for en pædagogisk støttefunktion som supplement til lærerens undervisning, og den situation kan ikke sammenlignes eller overføres til skolereformens understøttende undervisning, som Birthe Langhoff gladeligt mener.

Ikke fritid og leg

Den understøttende undervisning, som er et element i skolereformen, der giver anledning til megen kritik, og som forlænger skoledagen, idet den udgør ca. en tredjedel af samtlige timer,  er ikke tænkt som fritid og leg. If. skoleloven skal den understøttende undervisning anvendes til at understøtte læringsaktiviteter, der har en direkte sammenhæng med folkeskolens fag og de obligatoriske emner med det formål at styrke og hæve elevernes faglige niveau. Et højt mål, som naturligvis kræver tilsvarende god forberedelsestid og fagligt dygtige undervisere. Hvorfor mon skolereformen samtidig understøtter, at lærerne skal være linjefagsuddannede i de fag, de underviser i? Så vidt jeg ved, indeholder pædagoguddannelsen ikke en faglæreruddannelse eller en fagdidaktisk uddannelse i skolefagene.

På skolerne er det almindeligt, at de understøttende timer »læses« af pædagoger. Gennem min »skoletid« har jeg truffet adskillige særdeles dygtige pædagoger, men som - med al respekt for deres kompetencer - altså ikke har en uddannelse, der giver den faglige og didaktiske kompetence, der er nødvendig, såfremt målet om fagligt dygtigere elever skal nås. Når tilmed samtidig hverken lærere eller pædagoger har fået den fornødne tid til at samarbejde omkring planlægningen og forberedelsen af den understøttende undervisning, som loven i øvrigt forudsætter, er det forståeligt, at den understøttende undervisning har fået prædikatet discountundervisning. Siden folkeskolereformen trådte i kraft, er antallet af pædagog-årsværk steget med næsten 300 procent, mens antallet af lærerårsværk er faldet med knapt 10 procent, og da pædagoger er billigere end lærere, er det svært at se bort fra, at ordningen med pædagoger som undervisere er ren og skær økonomitænkning med et kvalitetstab og dermed kundskabstab til følge. Og Birthe Langhoffs indlæg som et partsindlæg for BUPL’s medlemmer. 

Birthe Langhoff har været blandt venner og fortalere for en stærkt kritiseret og kritisabel skolereform. Det kan godt være, at opbakningen til skolereformen er massiv i det selskab (KL), hun har været. I virkelighedens verden er der til gengæld en massiv kritik af reformen. Den deler jeg sammen med tusindvis af forældre, elever, lærere, skoleledere og forskere, som ser med stærk bekymring på folkeskolens fremtid, hvis ikke fornuftige politikere besinder sig og snarest muligt får reformeret skolereformen. Vore børn har ikke tid til at vente!

Den understøttende undervisning og dermed de lange skoledage er bare ét af skolereformens misfostre. Alligevel sidder den politiske og pædagogiske elite fortsat i elfenbenstårnet og fastholder monomanisk substansløse elementer i skolereformen.

Ironisk nok benævnes den understøttende undervisning også fordybelsestid!