It skal ikke skabe afstand mellem lærer og elev. Derfor er computerrum, hvor eleverne er gemt bag skærme, helt håbløse, mener Axel Krommer.

It åbner nye muligheder på tysk

Der er to kilometer til den nærmeste by. Du plejer at gå. Men en dag får du en rumraket. ‘Yes, jeg kommer hurtigt frem til byen”, tænker du. Sådan lyder et af den tyske forsker Axel Krommers mange anskuelighedseksempler på, hvordan lærere misforstår mulighederne ved it – også i sprogundervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man skal slet ikke tale om digitaliseret læring. Man skal tale om læring under digitale omstændigheder. Axel Krommer er seniorforsker i Lernen unter den Bedingungen der Digitalisierung ved Universität Erlangen-Nurnberg. Han holdt et oplæg til stor moro for de forsamlede tysklærere og -undervisere på en konference om digitalisering i tyskfaget på CBS i København i fredags. Han startede med at understrege, at han ikke ville fremvise en teksttung powerpoint, som hans formfuldendte tyske kunne lulle dem i søvn over. I stedet kunne de nyde et væld af bidende morsomme billede og små videoer - udklippede såvel som hjemmeproducerede i bedste anskuelighedsundervisningsstil.

Hans overordnede budskab til lærerne var, at man ikke skal være så bange for digitalisering og internettet i undervisningen. Men man skal ikke bare se det som en måde at komme til det samme mål hurtigere og nemmere.

"Tænk på det som rejsemål, de er jo også defineret af, hvilke transportmidler man har til rådighed. Hvis I pludselig står med en rumraket, så handler det jo ikke længere om de samme rejsemål. Digitaliseringen åbner for helt nye muligheder, så der skal tænkes meget bredere".

Samtidig opfordrede han lærerne til at holde fast i deres faglighed. Han fremviste et eksempel fra en facebookgruppe, hvor en lærer efterspørger ideer til, hvordan hun kan lave tyskundervisning med ipad, og andre kommer med forslag til, hvordan hun kan lade eleverne tage billeder og redigere.

"I har kunnet jeres arbejde i 20 år, og pludselig er det mediet, det handler om, og ikke tyskindlæringen. Nu skal det være e-learning, så laver vi en pdf af bogen, og så er det e-learning. I skal jo bruge jeres faglighed til at tænke udnytte medierne for at lære børnene noget".

Axel Krommer præsenterede fem såkaldte utopiebyggesten:

  • It skal være refleksiv og usynlig
  • Se det som læring under digitale omstændigheder i stedet for digital læring
  • Drop the shields - accepter kontroltab i stedet for forbud og regulering
  • Medier skal tages alvorligt som former, der påvirker læringen, og ikke bare ses som læringsværktøjer.
  • Samfundsmæssig accept af internettets risici i stedet for kulturpessimistisk panik.
  • Se videointerview med Axel Krommer fra den tyske redaktions- og diskussionsportal Werkstatt.bpb.dk:

    På konferencen, som var arrangeret i et samarbejde mellem Tysklærerforeningerne for Gymnasiet og for Grundskolen, Sproglærerforeningen, Handelsskolernes tysklærerforening og CBS var der også oplæg af Karin Levinsen og workshops med  pædagogisk konsulent Mette Hermann, pædagogisk IT-vejleder Morten Jacobsen

     

     

     

     

     

    Powered by Labrador CMS