"Vi besluttede i bestyrelsen, at vi ville opfordre pensionerede lærere til at stille deres kompetencer til rådighed for den humanitære hjælp, som vi kan se er nødvendig", fortæller Helge Maarup fra bestyrelsen for pensionistafdelingen i Københavns Lærerforening.

Pensionerede lærere hjælper flygtningebørn

Lektiehjælp på asylcentre, en ekstra hånd, når børnene er på udflugt, tolkning – pensionerede lærere vil hjælpe til på asylcentre og i skoler for flygtningebørn, på frivillig basis. ”Vi er nødt til at gøre noget for at hjælpe de børn her og nu”, siger Helge Maarup fra bestyrelsen for pensionistafdelingen i Københavns Lærerforening.

Publiceret

Sådan gør du, hvis du vil hjælpe

Interesserede pensionerede lærere kan  skrive eller ringetil Helge Maarup: 2926 9295, helgemaarup@gmail.

Eller kontakte asylcentre direkte:

"Skolen på bakken"
Mejeribakken 1
3540 Lynge
Tlf. 2938 21 92

"Center Auderød"
Auderødvej 90
3300 Frederiksværk
Tlf. 3527 9100

"Center Helsingør"
Esrumvej 145
3000 Helsingør
Tlf. 3527 9330

"Center Kongelunden/Fasan"
Kalvebodsvej 250
2791 Dragør
Tlf. 3253 1655

"Center Roskilde"
Kurhusvænge 30
4000 Roskilde
Tlf. 3527 9000
  

"Center Annebergparken"
Annebergparken 46
4500 Nykøbing Sjælland
Tlf. 3527 9080

"Center Sandholm"
Sandholmgårdsvej 40
3460 Sandholm
Tlf. 3527 9900

"Center Gribskov"
Gantekrogsvej 9
3230 Græsted
Tlf. 3527 8660

"Center Avnstrup"
Avnstrupvej 1
4330 Hvalsø
Tlf. 3527 9800

"Center Dianalund"
Dr. Sellsvej 20B
4293 Dianalund
Tlf. 3527 9300

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I går modtog 1.200 pensionerede københavnske lærere et brev fra bestyrelsen for pensionistafdelingen i Københavns Lærerforening. Budskabet i brevet er enkelt:

Hjælp de mange flygtende børn, der kommer til landet i øjeblikket.

"Som tidligere lærere ved vi, hvor afgørende en betydning, det har for børns opvækst, deres læring og trivsel, at hverdagen har trygge og forudsigelige rammer", står der således i brevet, som fortsætter:

"Derfor kan folk som os stadig spille en betydningsfuld rolle i flygtningebørns liv, også selvom vores bidrag måtte være i meget begrænset omfang".

To lærere har meldt sig

To pensionerede lærere har allerede i dag skrevet til bestyrelsen for pensionistafdelingen, at de er klar til at give en hånd med. Andre har måske henvendt sig direkte til et asylcenter og tilbudt hjælp.

Børnene har krav på undervisning, og der er allerede lønnet personale til at tage sig af dem, men situationen er ekstraordinær, påpeger Helge Maarup fra bestyrelsen - de børn har bare brug for al den støtte, de kan få, her og nu, siger han.

"Vi besluttede i bestyrelsen, at vi ville opfordre pensionerede lærere til at stille deres kompetencer til rådighed for den humanitære hjælp, som vi kan se er nødvendig", fortæller Helge Maarup.

"Vores udgangspunkt som lærer gør, at vi har kvalifikationer, som godt kan bringes i sving, selv om vi er gået på pension. Vi kan hjælpe i stort og småt. Selv den mindste hjælp til flygtningebørn er guld værd.Der skal ikke så meget til, hvis det er organiseret ordentligt", tilføjer han og fortsætter:

"For mange af børnene er skolen et nyt rum - og en del af dem har brug for at få det rum for sig selv, væk fra deres måske traumatiserede familie".

DLF vil lave kurser til lærere, der skal undervise flygtningebørn

Pensionistafdelingen samarbejder med Røde Kors

Bestyrelsen for pensionistafdelingen har allerede indledt et samarbejde med Røde Kors' børneskole i Lynge i Nordsjælland, og er i færd med at tage kontakt til de forskellige asylcentre på Sjælland for at tilbyde hjælp.

"Der er mange nicher, hvor en pensioneret lærer kan gøre en forskel, bare ved at bruge to timer til for eksempel lektiehjælppå et asylcenter", siger Helge Maarup.

Og skal børnene for eksempel på udflugt, kan der også være brug for ekstra hjælp.

"Vi kender alle sammen gevinsten ved at have forældre med på ture. En ekstra hånd er tit en meget stor hjælp, når man skal ind og ud af busser, og hvad har vi", siger Helge Maarup.

"Og de pensionerede lærere, der har sproglige kompetencer kan også være behjælpelige som tolke og lignende - for eksempel dem, der kan arabisk", tilføjer han.

1.200 pensionerede lærere alene i København "er en sjat", fastlår Helge Maarup. De repræsenterer tilsammen mange forskellige kompetencer, der kan komme i spil både på skoler for flygtningebørn og på asylcentrene.

Sådan gør du:

Hvis du er interesseret i at hjælpe, kan du selv henvende dig til asylcentre (se faktaboks). Eller du kan skrive eller ringe til Helge Maarup: 2926 9295, helgemaarup@gmail.

Danmarks Lærerforning bakker op

Bestyrelsens opfordring er også en opfølgning på det, som Danmarks Lærerforenings kongres besluttede i september, nemlig følgende vedtagelse:

"Danmarks Lærerforening vil tage initiativ til at afsøge mulighederne for, hvordan foreningen aktivt kan være med til at give flygtningebørn en god tilværelse i Danmark i samarbejde med andre organisationer. Der tages bl.a. kontakt til BUPL, Røde Kors, Børns Vilkår, Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp".

"Det er selvfølgelig en fagpolitisk gråzone,men det er en opfølgning på en kongresvedtagelse, og vi er nødt til at gøre noget for at hjælpe de børn her og nu", siger Helge Maarup.

"Og så må vi finde løsninger, så vores indsats ikke erstatter lønnet arbejde. Der er ikke hensigten. Men der brug for hjælp til de børn, og det er det overliggende formål. Det er frivilligt, humanitært arbejde", fastslår han.

DLF vil hjælpe flygtningebørn til en god hverdag