Forældresamarbejdet lider ifølge landets skolechefer. Det får formand for Skole og Forældre til at kalde samarbejdet for reformens mest underprioriterede område.

Forældre-samarbejdet halter i fire ud af fem kommuner

Kun 21 kommunerne ser en god udvikling, når det kommer til et samarbejde med forældrene om elevernes læring. Det viser en KL-undersøgelse. Det er reformens mest underprioriterede område, lyder det fra Skole og Forældre.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Reformarbejdet halter på en række parametre. Men intet område er så hårdt ramt som forældresamarbejdet om elevernes læring. Det viser en KL-undersøgelse blandt skolecheferne. Kun 21 ud af 98 skolechefer ser en god udvikling inden for forældresamarbejdet om elevernes læring. Det er endda et fald på 25 procent fra reformens første år, hvor 28 kommuner i 2014 så en god udvikling. Skoleforvaltningernes vurdering både bekymrer og overrasker formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

De fleste kommuner har nu svært ved at skaffe lærere

"Der er meget fokus på, at der med reformen skal være et tættere samarbejde mellem skole og hjemmet om elevernes læring. Tidligere har vi mest snakket om at samarbejde om børnenes trivsel, men med reformen skal vi også samarbejde om, at børnene skal lære noget ved at gå i skole. Det diskuterede vi voldsomt i 2013-2014, så derfor bliver jeg overrasket over, at det ser sådan ud", siger hun.

Det hele handler om skoledagens længde

Hun kan dog sagtens nikke genkendende til, at samarbejdet halter gevaldigt mange steder. For forældresamarbejdet bliver nedprioriteret til fordel for at komme i hus med reformens øvrige elementer, mener hun.

"Forældresamarbejdet er helt glemt nu, hvor vi diskuterer skoledagens længde og den understøttende undervisning. Man diskuterer rammerne. Derfor kan det her være en løftestang til at diskutere, hvad det egentlig er vi vil med denne her reform, som jeg jo synes er det væsentlige at diskutere".

Undersøgelse: Lektiecaféerne styrker ikke svage elever

Hun påpeger, at forældrerollen er blevet mere uklar efter, at reformen har indført obligatorisk lektiehjælp i skolen. For det er svært for forældrene at følge med og støtte op om deres børns læring, når lektielæsning er noget, der ikke i samme grad sker i hjemmet.

Vi har brug for inspiration

Mette With Hagensen efterspørger inspiration fra skolerne til, hvordan forældrene håndterer den nye lektiesituation. 

KL: Tal skolen op til gavn for lærer-rekrutteringen

"Vi har brug for en form for inspiration fra skolens side. Det er det, vi mangler. Men jeg kan godt forstå, at der er mange lærere, der simpelthen ikke ved det. Fordi vi ved alt for lidt om, hvordan vi kan gøre det".   For ifølge Mette With Hagensen mangler der i den grad viden om, hvordan forældrene bedst understøtter deres børns læring. Og derfor må foreningen selv læne sig op ad udenlandsk forskning. Noget, hun ikke mener er optimalt.

DLF: Dårligt samarbejde skader eleverne

Det bekymrer også formand DLF's Undervisningsudvalg Bjørn Hansen, at det ifølge skolecheferne står sløjt til med forældresamarbejdet. Han frygter, at et dårligt forældresamarbejde går udover elevernes læring. Og så peger han på, at et godt forældresamarbejde er til gavn for hele klassen.

I Middelfart har eleverne (næsten) ikke lektier for

"Det er vigtigt med et godt forældresamarbejde, fordi det særligt har fokus på det sociale, som foregår i klassen. For her har forældrene en afgørende rolle i at få fællesskabet i klassen til at fungere", siger han.