”Jeg har følt mig som en dårlig lærer i halvandet år”

Lone Appelquist Carlson er trist over at måtte sige farvel til folkeskolen, men ser ingen anden udvej. 1. januar havde hun første arbejdsdag på Karise Heldagskole. Her får hun den tid til forberedelse, som gør hun kan være læreren, hun helst vil være.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg blev for udfordret på min forberedelsestid. Jeg har følt mig som en dårlig lærer i halvandet år. Nu synes jeg, det kan være nok", siger Lone Appelquist Carlson.

I 13 år har hun arbejdet som lærer i folkeskolen. Senest på Østskolen i Faxe. Hun blev uddannet lærer fra Vordingborg Seminarium i 2003, med liniefag i dansk, historie, samfundsfag og hjemkundskab. I hele sin karriere har hun kæmpet for det fag, der i dag hedder madkundskab. De sidste to år har hun været formand for den faglige forening Madkundskabslærerforeningen.

Langt flere lærere forlader folkeskolen

1. januar sluttede hendes arbejdsliv i folkeskolen. Siden arbejdstidslov og skolereform har hun følt sig meget udfordret på forberedelsestiden. Hun har også haft svært ved at finde et tydeligt skel mellem at være på arbejde og have fri. Og hun synes, det har været næsten umuligt at finde koncentrationen til at forberede sig i de tidslommer, som skemaet efterlod. Til sidst synes hun, det gik for meget ud over undervisningens kvalitet.

"Det er trist, fordi folkeskolen er der, hvor jeg har haft mit hjerteblod. Formålsparagraffen har altid holdt mig til ilden. Men den er ved at blive udvandet. Hvis den ikke er der som et pejlemærke, så giver det ikke nogen mening for mig mere", siger Lone Carlson.

Beslutningen voksede langsomt frem i takt med, at flere dage på skolen blev tilbragt under de nye arbejdsvilkår.

"Det var vel noget, der bare havde bygget sig op over en længere periode. Det var en gradvis afmatning. Jeg plejer at have 9. klasse. Men i år havde jeg 8. Jeg synes ikke, det var ligeså slemt at rejse fra 8., fordi de kan nå at bygge et forhold op til en ny lærer inden eksamen. Jeg tilmeldte mig jobindeks og overvågede, hvor der var interessante stillinger. Så så jeg den her".

Hver fjerde lærer i Horsens er nyansat

 

Bedre vilkår

Lærerlivet på Karise Heldagsskole er svært at sammenligne med folkeskolens, mener Lone Carlson.

"I virkeligheden er alt anderledes. Der er få elever, så der er god tid til opfølgning og opsamling på hverdagsepisoder og undervisningsforløb. Jeg får spist i løbet af dagen. Vi spiser morgenmad og frokost sammen.  Der er ro, struktur og regelmæssighed. I pauserne på min gamle skole fløj jeg rundt. Klarede konflikter eller det sidste forberedelse. Der var aldrig nogensinde en pause".

Også tiden til forberedelse er tilgodeset bedre på den private heldagsskole, synes Lone Carlson.

"Det er meget lettere, fordi der i løbet af ugen er tilgodeset blokke, hvor jeg bedre kan forberede mig. Skolehjemsamarbejdet og mødeaktivtet ligger inde for mødetiden på skolen, så jeg er ikke længere udfordret på det".

Løbende skolehjem-samarbejde, som før tog meget af Lone Carlsons tid er som udgangspunkt sløjfet på den nye skole.

"Det er en lille institution i forhold til det, jeg kommer fra. Det er skolelederen, der har kontakten til forældrene. Det er ikke mig. Jeg har altid været glad for forældrekontakten, men det fylder meget. Det tager en del tid".

Hun er også glad for, at der på den nye skole er månedlig supervision, at samarbejdet mellem faggrupper er tættere, og at der er plads til mere individuel fleksibilitet.

"Hele institutionen havde en kursusdag, så var der indkaldt vikarer til at tage af sted med eleverne. Så derfor sad vi alle pedeller, lærere, madmor ved samme bord.

Man ser hinanden som ligeværdige aktører i det pædagogiske arbejde".

Ikke lærer for enhver pris

 

Plads til faglighed

Også sit engagement i faget madkundskab giver heldagsskolen hende bedre rammer til at udfolde.

"Sidste uge var der en netværksdag. Det havde jeg aldrig fået lov til at deltage i på den gamle skole. Her stod jeg ofte for faglige arrangementer, som jeg ikke selv havde mulighed for at deltage i. Sådan er det ikke her. Selv om jeg lige er begyndt, fik jeg at vide, at jeg godt kunne tage af sted".

Lige nu tror Lone Carlson ikke, at hun en dag vender tilbage til folkeskolen.

"Det er trist, men jeg savner altså ikke folkeskolen. Det er lidt anderledes med hensyn til mange elever og kolleger. De er ikke helt så lette at undvære".

Lone Carlson fortsætter som formand for Madkundskabslærerforeningen.

Skilt fra jobbet: Når tiden ikke slår til