"Den trykte bog er et enestående litterært udtryksmiddel for børn og voksne, der inviterer til fordybelse, indlevelse og refleksion. Den er et fysisk objekt, man kan mærke, løfte, bladre, bide eller rive i. Designet specielt til den enkelte udgivelse. Alt i alt en unik ramme for litteraturoplevelser”. Et citat fra denne bog udgivet af Forening for Boghaandværk, der siden 1888 har udformet smukke bøger. Dette ses også med denne bog, der har stor æstetisk kvalitet.

Tendensen i bogen er ikke en tilbageskuende nostalgi eller konservatisme. Den rummer en beskrivelse af den digitale udviklings betydning for litteraturen ud fra mange perspektiver. Den er ikke en logisk fremadskridende akademisk afhandling, men belyser emnet alsidigt og inspirerende med tekster og billeder i forskellige genrer. Der er både engagerede indlæg om digitale muligheder og opfordringer til eftertænksomhed og kritik over for en alt for frembrusende digital begejstring.

Det er en styrke ved bogen, at forskellige faggrupper kommer til orde. Forfatterne er litteraturforskere, forlagsfolk med engagement i digitale medier, forfattere med en pædagogisk tilgang, illustratorer, grafiske designere og folk fra biblioteksverdenen.

I bogens første kapitel sætter Pia Jønsson udviklingen inden for brug af e-bøger i perspektiv. Udviklingen fra brug af primitive e-bøger med direkte overførsel af tekstmasser frem mod brug af tværmediale, interaktive udgaver beskrives. Forfatteren diskuterer, hvordan bøgernes særlige kvalitet kan bevares i nye medier. Hun refererer til undersøgelser af den norske forsker Anne Mangen, der gennem sin forskning konstaterer, at vi læser mere overfladisk, når vi læser på skærm. Og vi husker ikke det læste så godt, som når vi læser tekst på papir. Foreløbige undersøgelser viser, at mediet kan stå i vejen for den følelsesmæssige indlevelse i den litterære tekst.

Senere i bogen beskriver Ayoe Quist Henkel en remediering af romanen ”Tavs” og demonstrerer på illustrativ vis, hvilke muligheder for oplevelser der findes i den digitale udgave. Hun er af den opfattelse, at læsning af skønlitteratur i en bog og læsning og oplevelse af narrative forløb i de nye medier er to ligeværdige muligheder. At arbejde med at skabe nye digitale oplevelsesformer og udtryk i forbindelse med arbejde med fortællinger i et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper er en spændende mulighed.

I afsnittet ”At være eller ikke være” forsvarer Nete Banke, grafisk designer, den traditionelle bog. Den udmærker sig ved at være til stede i tid og rum, ved at have en overflade, dimensioner og vægt. De mange fysiske facetter ved bogen taler til vores sanser og giver mulighed for at skabe en dybtgående emotionel effekt hos læseren. En dybde i oplevelsen, som de digitale medier ikke giver.

To kapitler handler på overbevisende måde om muligheder i digitale læremidler. I artiklen ”Digitale læremidler som forandringsmotor” drømmer forfatterne om at skabe store digitale systemer, som omfatter alt, hvad der foregår i en skole. Det drejer sig ikke kun om læremidler, men også om styresystemer vedrørende læring og planlægning og organisation af arbejdet på en skole på alle niveauer. Et system, som lederne også kan bruge som styringsmekanisme i forbindelse med implementering af deres intentioner.

Bogen er et fremragende debatoplæg. Den peger på muligheder, informerer om udvikling i de digitale medier og opfordrer til grundig forskning, refleksioner og diskussioner om bogens og de digitale mediers rolle.

Også på skolerne er der muligheder for fremskridt ved anvendelse af digitale medier. Men for mig at se kan detaljerede, styrende systemer på skolerne føre til, at elevernes og forældres medbestemmelse sættes ud af kraft, og at ledelsens opfattelse af undervisning trækkes ned over hovedet på lærerne. Det er vigtigere end nogen sinde at analysere, hvilket menneske- og samfundssyn, hvilke fag- og læringssyn der ligger bag digitale programmer. Det er ikke nok, at de er effektive og smarte. Lærernes frihed til at vælge indhold og metoder i samarbejde med eleverne skal bevares.